Onlinemedier er en succes, bare de overlever
Traditionelle medier er trængte, men nye onlinemedier har det faktisk endnu sværere. For dem er overlevelse en succes i sig selv, viser ny undersøgelse. Tilstanden kan få konsekvenser for demokratiet.

Forskere har set nærmere på, hvordan nye medier kan overleve på internettet. Resultatet er lidt nedslående, og tilstanden kan i sidste ende påvirke demokratiet. (Foto: Colourbox)

Forskere har set nærmere på, hvordan nye medier kan overleve på internettet. Resultatet er lidt nedslående, og tilstanden kan i sidste ende påvirke demokratiet. (Foto: Colourbox)

Verdens skrevne medier befinder sig i en eksistentiel identitetskrise og regulær kamp for overlevelse. Den store bredt orienterende papiravis har overlevet sig selv, og ingen forretningsmodel for aviser på nettet kan finansiere den journalistiske stab, der findes på medier som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

Situationen er så grel, at verden mest renommerede dagblad, The New York Times, flere gang har stirret afgrunden i øjnene og kun med det yderste af neglene har overlevet på massive lån. Mediernes forretningsmodeller bygger ganske enkelt på forgangne tider.

Derfor kan mediebranchen være én af de brancher, der muligvis kan revolutioneres af det rette nye medie på det rette tidspunkt som foreksempel danske Skype revolutionerede teleindustrien.

Kun få onlinemedier kan konkurrere med de etablerede

Men i forskningsartiklen 'Survival is Success Journalistic Online Start-Ups in Western Europe', som er publiceret af Reuters Institute for the Study of Journalism under Oxford University, påviser Nicola Bruno og danske Rasmus Kleis Nielsen, der også er tilknyttet Roskilde Universitet (RUC), at tanker om succes, overskud og fodfæste er en alt for ambitiøst målsætning for nye online-medier.

I stedet skal man regne hver dag, man overlever, som en succes.

»Vores undersøgelse viser, at der er uhyre få nyhedsbaserede nye onlinemedier, der er i stand til at konkurrere med de etablerede medier, selv om de etablerede er i dyb krise og har reduceret den journalistiske stab. Det er alvorligt, hvis man, som os, mener journalistik er vigtigt for demokratiet,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Kun e-handel og events sikrer overlevelse

Forskerne har undersøgt nye medier i Frankrig, Tyskland og Italien.

I Tyskland har de undersøgt tre medier, hvor af det ene nåede at lukke, inden undersøgelsen var færdig, det andet befinder sig i en aktuel økonomisk krise, og kun det tredje site har succes.

Det tyske marked er præget af meget stærke etablerede nyhedsmedier, som har taget dominansen med sig online. Det eneste nye medie, der har kunnet klare sig og betale fire medarbejderes løn, er et kultursite, der fungerer som vejviser til, hvad der sker kulturelt, og hvad andre medier skriver om kultur.

Fakta

Forskernes metode

Forskerne har foretaget baggrundsinterview med de undersøgte sites ledende aktører.

I tilfælde, hvor forskerne ikke har fået stillet regnskaberne til rådighed, har de selv skaffet dem fra offentlige kilder.

Mediernes tal for trafik bygger på det amerikanske firma Nielsens netrating.

Men sitet overlever ikke på traditionelle journalistiske præmisser. Under halvdelen af indtjeningen kommer fra annoncer, mens resten af indtægten bliver hentet på e-handel og event-arrangementer.

Google, Facebook og Microsoft sidder på pengene

Journalistikken kan i sig selv ikke oppebære indtjening. Det kan også ses på, at sitet Netzeitung, der så tidligt som år 2000 forsøgte at skabe en traditionel avis online med relativt mange journalister ansat, aldrig fik overskud og lukkede i sin daværende form i 2009.

»Der er ingen tvivl om, at det er umuligt at klare sig på en annoncebaseret forretningsmodel. Udbuddet af indhold er for stort, og det vokser konstant. Værdien af besøgende falder år for år, så det er nødvendigt at vokse for at bevare status quo i indtjeningen,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

De nye start-ups konkurrerer ikke kun med traditionelle medier på annoncemarkedet, men i langt højere grad med giganter som Google.

»Annoncører bruger flere penge online, men ikke nødvendigvis på indholdsleverandører. Online-økonomien er helt domineret af Google, Facebook, Microsoft og Yahoo og indholdsdistributører som Apple og Amazon, mens mindre aktører oplever annoncenedgang. Det er en meget vanskelig situation for journalistiske start-ups på nettet,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Onlinemedie fandt hul i markedet

I Frankrig og Italien er mediebilledet anderledes end i Tyskland, men erfaringerne adskiller sig ikke synderligt.

De franske aviser har i mange år svigtet den undersøgende nyhedsjournalistik og prioritetet baggrunds- og opponionsjournalistik. Derfor har sitet Mediapart, der afsætter seriøs undersøgende journalistik til betalende kunder, formået at få succes nok til at aflønne en stab på 20-25 journalister.

»Men det kan kun lade sig gøre, fordi der var et hul i markedet. Stifterne er journalister, og via et særdeles stærkt netværk kunne de få betalende kunder, inden de gik i luften. Men det er stærkt tvivlsomt, om modellen kan nedskaleres til et lille sprogområde som Danmark. Markedet er formentlig for lille,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Dansk succeshistorie: Altinget.dk 

I Danmark peger han på sitet Altinget.dk som en succeshistorie. Altinget sælger specialiseret Christiansborg-journalistik til organisationer og personer, der har brug for at kunne følge ekstra grundigt med i dansk politik.

Man skal være heldig at finde et hul i markedet eller tilbyde andet end nyheder, hvis man skal have sin online-nyhedsvare ud til en større læserskare. (Foto: Colourbox)

Altinget består i dag af 12 forskellige nicheportaler inden for eksempelvis miljø, arbejdsmarked og bolig.

»Altinget har en købestærk målgruppe, som har afgørende interesse i at følge med. Men Altingets model udmærker sig formentlig også ved at sikre en stabil indtjening. I perioder  med f.eks. klima-topmøde i Rio, vil interessen for miljø være stor, mens den er mindre i andre perioder. På den måde kan medier som Altinget håbe på at vinde på gyngerne, hvad de taber på karrusellerne,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Enkelte personer og frivillige vil styre

De to forskere har med vilje kigget på ikke-engelsk-sprogede områder. Men forholdene for engelsksprogede start-ups er ikke meget bedre. For dem der slår igennem, som Huffington Post og Gawker-netværket, er der store penge at hente. Men konkurrencen fra andre start-ups og traditionelle medier er benhård.

Forskerne konkluderer, at fremtiden nok nærmere minder om den præindustrielle nyhedsmodel, der byggede på enkelte personer og frivillige, end på de store nyhedsimperier, som vi ser falde i dag.

Det afgørende i en ny medieindustri bliver at have lave omkostninger, en klar niche målgruppe og flere forskellige indtjeningsstrømme.

Journalister bliver løsarbejdere

Det er et marked, der ikke kan understøtte nær så mange fuldtidsjournalister som i dag. I stedet vil journalistiske ansættelsesforhold komme til at minde om kunstneres med nærmest ingen sikkerhed og hård konkurrence mellemfolk, der underbyder hinanden eller arbejder gratis.

»Men det er er åbent spørgsmål, hvad journalistikkens dårlige økonomiske fundament vil betyde for kvaliteten af journalistik. Mange mener, at journalister allerede i dag kun videreformidler pressemeddelelser og spin.«

»Det er værd at notere, at de fleste journalistiske start-ups starter ud fra en journalistisk motivation. Nogle af de initiativer, vi har set på, ser sig i opposition til de traditionelle medier, som de mener er for tæt knyttet til magthaverne. På den måde kan de give et kvalitetsløft,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk