Mandag den 24. februar 2014 var der oprørsk stemning i Folketingssalen.
Oppositionen rasede, fordi SR-regeringen samme dag havde fremsat et lovforslag, som skulle sikre, at borgere fra andre EU-lande ville få ret til at modtage dansk børnecheck fra deres første arbejdsdag i Danmark.
Denne type fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser har i mange europæiske lande udløst bekymring for såkaldt velfærdsturisme.
Det gælder også i Danmark.
Et bestemt billede fremmanes
Oppositionens leder, og forhenværende og senere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, formulerede kritikken sådan her:
»Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere.«
Det er sigende, at Lars Løkke Rasmussens kritik ikke rettede sig direkte mod regeringen.
Det var måske fordi Venstre-formanden allerede dengang vidste, at retten til børnecheck for andre EU-borgere er styret af en EU-forordning, som gælder i Danmark, uanset om regeringen støtter det eller ej.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Løkke med sin karakteristik fremmaner et bestemt billede af, hvem der nyder godt af retten til danske børnepenge: EU-borgere med store børneflokke, som planter deres træsko i danske jordbærmarker.
Studier kigger på socioøkonomisk status
Hvilke konsekvenser har det, når politikere på denne måde fremmaner bestemte billeder af ydelsesmodtagere?
Jeg har i en eksperimentel undersøgelse afprøvet, hvordan den folkelige opbakning til fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser præges af billeder som det, Lars Løkke brugte.
Resultaterne viser ganske klart, at de gør en forskel.
Undersøgelsen bidrager på den måde også til forståelsen af årsagerne til folkelig modstand mod fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser.
Forskningen har hidtil lagt vægt på, at modstandere generelt har lavere socioøkonomisk status. For eksempel er modstanden relativt mere udbredt blandt personer med korte uddannelser og lave indkomster.
Andre studier har fokuseret på stabile psykologiske forskelle mellem modstandere og tilhængere – for eksempel forskelle i personlighed.
Undersøgelse af svenskernes holdninger
Min undersøgelse viser, at årsagerne ikke kun skal findes i forskelle i baggrundskarakteristika mellem tilhængere og modstandere, men også i de billeder af ydelsesmodtagere, der florerer i den offentlige debat.
I efteråret 2013 spurgte jeg en stikprøve på 2.525 svenske statsborgere om deres holdninger til fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser.
Jeg gennemførte undersøgelsen i Sverige, fordi det var her, jeg havde adgang til en stor spørgeskemaundersøgelse. Men placeringen i Sverige havde den ekstra fordel, at den satte undersøgelsen på en ekstra hård prøve.
Flere tværnationale undersøgelser har vist, at svenskere har usædvanligt positive holdninger over for udlændinge.
Hvis man ikke desto mindre kan finde negative reaktioner mod udlændinge blandt de usædvanligt tolerante svenskere, kan man have stor tillid til, at det også gør sig gældende i andre lande – også i Danmark.
Variation i oprindelsesland og antallet af børn
For at afprøve holdningen til fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser præsenterede jeg deltagerne for følgende tekst:
»Det diskuteres nogle gange, om EU-borgere bør have ret til at modtage velfærdsydelser i andre EU-lande. For eksempel har en hollænder i dag ret til at modtage svenske børnepenge. Hvis hollænderen har ét barn, vil han eller hun have ret til 1.050 svenske kroner om måneden.«
Efter teksten spurgte jeg deltagerne, hvad de syntes om den rettighed, teksten beskrev, på en fempunktsskala fra »synes meget dårligt om« til »synes meget godt om«.
Den eksperimentelle del af undersøgelsen bestod i, at jeg illustrerede reglerne med lidt forskellige eksempler.
Halvdelen af deltagerne fik beskrevet eksemplet med en bulgarer i stedet for en hollænder. Jeg varierede også antallet af børn, sådan at eksemplets hollænder eller bulgarer havde op til fem børn og modtog op til 8.114 kroner om måneden, som svarer til de svenske regler for børnepenge.
Hvis billeder af ydelsesmodtagere reelt betyder noget, vil deltagerne reagere på, hvilken nationalitet modtageren i eksemplet har, og hvor mange børn han eller hun har.
Forventningen til resultaterne var, at deltagerne ville reagere mere negativt, når eksemplet nævnte en kulturelt og mere økonomisk fremmed person (for eksempel en bulgarer med fem børn).
\ Læs mere
Betydningen af nationalitet og antal børn
Figur 1 viser det overordnede resultat af eksperimentet: Respondenter reagerer klart på, hvilke billeder af ydelsesmodtageren de præsenteres for i eksemplet.
Hvis eksemplet nævner en bulgarer, er modstanden mod fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser cirka seks procent større, end hvis der nævnes en hollænder.
Det lyder måske beskedent, men det er værd at huske på, at det alene er eksemplet i spørgsmålet, der ændrer sig.
Den regel, deltagerne tager stilling til, er nøjagtig den samme, men alene det, at eksemplet fremmaner et billede af en bulgarer, gør deltagerne væsentligt mere negative.
Det samme gør sig gældende, når eksemplet nævner en større børneflok.
Kun de i forvejen negative påvirkes
Figur 2 viser et andet vigtigt resultat fra undersøgelsen.
Figuren viser det overordnede resultat, men opdelt efter, hvor positiv eller negativ deltagernes holdning er til indvandrere i almindelighed.
Resultatet af eksperimentet for de mest negative over for indvandring fremgår øverst, mens resultatet for de mest positive fremgår nederst.
Som figuren viser, er der så godt som ingen effekt for den sidste gruppe.
Det er altså alene personer, der i forvejen er negative over for indvandring, som reagerer på de forskellige billeder af ydelsesmodtageren.
Ved at omtale ydelsesmodtagere som kulturelt og økonomisk fremmede kan politikere altså mobilisere yderligere modstand blandt borgere, som i forvejen er negativt indstillede over for indvandrere.
Lars Løkke prægede folks holdninger
Undersøgelsens resultat viser, at modstand mod fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser ikke kun udspringer af en principiel holdning til, hvilke rettigheder EU-borgere skal have. Det udspringer også af nogle bestemte billeder af, hvem modtagerne er.
Dermed illustrerer resultaterne også, at folks tilsyneladende principielle holdninger til offentlig politik ofte også afspejler deres holdninger til de sociale grupper, politikken kommer til gode.
Det er i den sammenhæng, udtalelser som Lars Løkkes om træsko i jordbærmarker har politiske konsekvenser.
Ved at fremmane bestemte billeder af, hvilke grupper der gør brug af fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser, er udtalelsen med til at præge, hvor populære rettighederne er i befolkningen.
Dybt eller bredt europæisk samarbejde?
Det har også vigtige konsekvenser for, hvordan EU’s politiske samarbejde kan udvikle sig i fremtiden.
Forskere i europæisk integration har i mange år diskuteret det såkaldte bredde/dybde-trade off, altså afvejningen mellem på den ene side at gøre EU 'bredere' med flere medlemslande, og på den anden side at gøre EU 'dybere' med samarbejde om flere politikområder.
Undersøgelsen her viser på en konkret måde, hvordan denne afvejning finder sted.
Den folkelige opbakning til fælleseuropæiske rettigheder til velfærdsydelser er lavere, når ydelsernes modtagere opfattes som kulturelt og økonomisk mere fremmede.
Derfor kan udvidelserne af EU til flere medlemslande have gjort det sværere at opnå folkelig opbakning til udviklingen af velfærdsrettigheder til EU-borgere.
Dermed illustrerer undersøgelsen også, at moderne europæisk politik er underlagt en kendsgerning, som er næsten lige så gammel som menneskeligt samarbejde som sådan: Hvor ubekvemt det end er, forløber samarbejde alt andet lige nemmere med grupper, der ligner os selv.
