»De kommer og tager vores jobs.«
Sådan blev frygten for indvandringen til Danmark tit formuleret i 1990erne. Nu viser det sig, at frygten holdt stik – men ikke på en negativ måde.
Flygtninge og indvandrere fra Balkan og Somalia tog godt nok de danske lavtlønsjobs – men det var ikke skidt for de etniske danskere. De skiftede nemlig rengøringsjobbet ud med mere avancerede jobfunktioner og en højere løn. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
»Ifølge den klassiske arbejdsmarkedsteori – altså idéen om udbud og efterspørgsel – så skulle flere bejlere til samme job trykke lønnen ned. Men det er en alt for statisk måde at se verden på.«
»De indfødte danskere, der havde job, som indvandrerne kunne tage, har nemlig bevæget sig hen til jobs, som kræver danske sprogkundskaber eller specifik viden om Danmark. Det betyder også, at de i dag får mere i løn,« siger Mette Foged, ph.d.-studerende på Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Alle danskere er med i undersøgelsen
Mette Fogeds nye studie er unikt. I Danmark har vi nemlig en særlig detaljeret viden om, hvordan vi hver især har bevæget os rundt på arbejdsmarkedet igennem årene.
\ Fakta
Forskerne har fulgt bevægelserne og udviklingen i hele den danske arbejdsstyrke over en periode på 14 år fra 1994 til 2008. I samme periode har de fulgt forskellige grupper af lønmodtagere i alderen 21 til 51 år i 1994 på tværs af kommuner, sektorer og brancher.
»Vi bruger dansk registerdata fra Danmarks Statistik. Alle beskæftigede i landet har en jobkode, og en gang om året i november bliver det registeret, hvilket arbejde folk har. Vi brugte tallene fra 1991 til 2008 og så på, hvordan situationen for de enkelte individer har ændret sig i forhold til blandt andet jobfunktion, timeløn, arbejdstid og arbejdsløshed,« fortæller Mette Foged.
De unikke data satte Mette Foged og hendes forskerkollega Giovanni Peri fra University of California sammen med amerikansk data – nærmere bestemt databasen O*NET – for de færdigheder, der anvendes i de enkelte job.
»Dette data viser, i hvor høj grad en jobfunktion kræver kommunikative, analytiske eller manuelle færdigheder. Vi kunne på den baggrund se, at folk har bevæget sig mod job, der kræver flere kommunikationsfærdigheder – for eksempel i et Callcenter, som receptionister eller frisører. På den måde bliver konkurrencen om lavtlønsjobbene mindsket,« siger Mette Foged.
Resultatet gælder kun den private sektor
Tallene fortalte også, at tendensen til, at indvandring skaber bedre jobs til lavtlønnede, kun gør sig gældende i den private sektor.
Mette Foged har ikke en klippefast forklaring på, hvorfor der er den forskel på situationen i den offentlige og private sektor. Men hun har nogle kvalificerede gæt.
»Der er tilsyneladende mere fleksibilitet til at omstrukturere jobbene i det private. Samtidig er der en større udskiftning i virksomheder. Vi observerer, at folk flytter sig på tværs af jobs og virksomheder – endda industrier.«
\ Fakta
Den særlige måde at inddele danskerne efter jobfunktion stammer fra USA. Dér findes ikke et register som det danske, så amerikanske forskere har været tvunget til at se på for eksempel enkelte byer – og det giver et mere usikkert resultat. »I litteraturen har man fokuseret på udviklingen i løn. Og det er sket ved at følge byer over tid eller uddannelses- og aldersgrupper. Men der kan ske meget i en by eller en uddannelsesgruppe. Ingen siger, at det er de sammen borgere, man måler på over en periode på flere år. Borgersammensætningen i byen kan ændre sig. Vi følger derimod de enkelte individer og kan således holde sammensætningen konstant,« siger Mette Foged. Derfor er det nye danske studie særligt unikt, sikkert og præcist.
»Det kan også have noget at gøre med, hvad der bliver produceret. I det offentlige er arbejdsopgaverne mere faste end i det private,« siger Mette Foged.
Fleksibelt arbejdsmarked har gjort det muligt
Det er langt fra sikkert, at det danske resultat kan overføres til andre samfund. Det danske arbejdsmarked er nemlig kendt for at være særligt fleksibelt.
Traditionelt har folk ikke haft problemer med at blive fyret. De har også turdet tage chancen og skifte job. Et velfungerende dagpengesystem har betydet, at man ikke behøver gå fra hus og hjem, hvis man pludselig står uden arbejde.
»Generelt har folk udefra også den opfattelse, at Danmark er et fleksibelt arbejdsmarked. Det har vist sig at være positivt i den her forbindelse. For arbejdsmarkedet har haft let ved at tilpasse sig til de nye mennesker, der kommer ind på det,« siger Mette Foged.
Undersøgelsen ‘Immigrants and Native Workers: New Analysis Using Longitudinal Employer-Employee Data’ er offentliggjort på det amerikanske National Bureau of Economic Research.
