Indvandringen har givet danskere bedre jobs og højere løn

»De kommer og tager vores jobs.«

Sådan blev frygten for indvandringen til Danmark tit formuleret i 1990erne. Nu viser det sig, at frygten holdt stik – men ikke på en negativ måde.

Flygtninge og indvandrere fra Balkan og Somalia tog godt nok de danske lavtlønsjobs – men det var ikke skidt for de etniske danskere. De skiftede nemlig rengøringsjobbet ud med mere avancerede jobfunktioner og en højere løn. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

»Ifølge den klassiske arbejdsmarkedsteori – altså idéen om udbud og efterspørgsel – så skulle flere bejlere til samme job trykke lønnen ned. Men det er en alt for statisk måde at se verden på.«

»De indfødte danskere, der havde job, som indvandrerne kunne tage, har nemlig bevæget sig hen til jobs, som kræver danske sprogkundskaber eller specifik viden om Danmark. Det betyder også, at de i dag får mere i løn,« siger Mette Foged, ph.d.-studerende på Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Alle danskere er med i undersøgelsen

Mette Fogeds nye studie er unikt. I Danmark har vi nemlig en særlig detaljeret viden om, hvordan vi hver især har bevæget os rundt på arbejdsmarkedet igennem årene.

»Vi bruger dansk registerdata fra Danmarks Statistik. Alle beskæftigede i landet har en jobkode, og en gang om året i november bliver det registeret, hvilket arbejde folk har. Vi brugte tallene fra 1991 til 2008 og så på, hvordan situationen for de enkelte individer har ændret sig i forhold til blandt andet jobfunktion, timeløn, arbejdstid og arbejdsløshed,« fortæller Mette Foged.

De unikke data satte Mette Foged og hendes forskerkollega Giovanni Peri fra University of California sammen med amerikansk data – nærmere bestemt databasen O*NET – for de færdigheder, der anvendes i de enkelte job.

»Dette data viser, i hvor høj grad en jobfunktion kræver kommunikative, analytiske eller manuelle færdigheder. Vi kunne på den baggrund se, at folk har bevæget sig mod job, der kræver flere kommunikationsfærdigheder – for eksempel i et Callcenter, som receptionister eller frisører. På den måde bliver konkurrencen om lavtlønsjobbene mindsket,« siger Mette Foged.

Resultatet gælder kun den private sektor

Tallene fortalte også, at tendensen til, at indvandring skaber bedre jobs til lavtlønnede, kun gør sig gældende i den private sektor.

Mette Foged har ikke en klippefast forklaring på, hvorfor der er den forskel på situationen i den offentlige og private sektor. Men hun har nogle kvalificerede gæt.

»Der er tilsyneladende mere fleksibilitet til at omstrukturere jobbene i det private. Samtidig er der en større udskiftning i virksomheder. Vi observerer, at folk flytter sig på tværs af jobs og virksomheder – endda industrier.«

»Det kan også have noget at gøre med, hvad der bliver produceret. I det offentlige er arbejdsopgaverne mere faste end i det private,« siger Mette Foged.

Fleksibelt arbejdsmarked har gjort det muligt

Det er langt fra sikkert, at det danske resultat kan overføres til andre samfund. Det danske arbejdsmarked er nemlig kendt for at være særligt fleksibelt.

Traditionelt har folk ikke haft problemer med at blive fyret. De har også turdet tage chancen og skifte job. Et velfungerende dagpengesystem har betydet, at man ikke behøver gå fra hus og hjem, hvis man pludselig står uden arbejde.

»Generelt har folk udefra også den opfattelse, at Danmark er et fleksibelt arbejdsmarked. Det har vist sig at være positivt i den her forbindelse. For arbejdsmarkedet har haft let ved at tilpasse sig til de nye mennesker, der kommer ind på det,« siger Mette Foged.

Undersøgelsen ‘Immigrants and Native Workers: New Analysis Using Longitudinal Employer-Employee Data’ er offentliggjort på det amerikanske National Bureau of Economic Research.