Europæere: Indvandrere er nødvendige, men ikke vellidte

Siden tidernes morgen har mennesker bevæget sig på tværs af territorier.

Det betyder imidlertid ikke, at indvandrerne altid er blevet mødt med åbne arme. Med sig bragte de nye vaner og sprog, som ofte blev opfattet som trusler mod skik og brug i de samfund, de flyttede til.

Psykologer har fremhævet, at dette er et grundlæggende træk ved mennesket: Behovet for at identificere sig med en gruppe og at forsvare denne identitet mod personer, der er nye og ikke hører hjemme.

Denne identifikation er således årsag til, at medlemmer fra gruppen - indgruppen - implicit eller eksplicit tildeles positive egenskaber, mens individer fra udgruppen tildeles negative træk.

Denne form for gruppeidentifikation ses ofte i vittigheder om 'andre' (uanset om de er identificeret ved deres køn, hudfarve eller oprindelse), men vi ser det også i forskellige former for offentlig diskurs og i yderste konsekvens fysisk vold.

Hvad forklarer holdningerne?

Spørgsmålet om, hvad der forklarer sådanne holdninger, har været genstand for mange sociologer og politologers opmærksomhed. Og jagten på svar er ikke blot drevet af ren videnskabelig nysgerrighed.

Forståelsen af mekanismerne bag positive og især negative holdninger til udlændinge har konkret betydning både for samfundets sociale sammenhængskraft, og hvis man vil iværksætte konkrettiltag, for at fremme positive holdninger og begrænse årsagerne til negative holdninger.

Eksistensen af negative holdninger til udlændinge er veldokumenteret i sociologiske og politologiske studier.

Sådanne holdninger er blevet afdækket i alle industrielt udviklede lande i den vestlige verden og indbefatter alt fra opbakning til restriktiv indvandrerpolitik (for eksempel tilslutning til begrænsninger i antallet af mennesker, der får lov til at komme til et givent land og bosætte sig), til fordomme og stereotyper (tilslutning til udsagn såsom 'Indvandrere tager vores job' og 'Indvandrere misbruger velfærdssystemer' eller modstand mod idéen om ægteskab mellem en indfødt borger og en udlænding).

Individets økonomiske situation betyder en del

Ud over påvisningen af at sådanne holdninger eksisterer og er vedholdende over tid, kommer de mest interessante resultater fra undersøgelser, som identificerer de faktorer, som fører til disse holdninger.

Flere kategorier af sådanne faktorer er gentagne gange blevet bekræftet som værende forbundne med negative holdninger til indvandrere.

For det første betyder individets økonomiske situation en del. Personer, der sidder i en økonomisk usikker situation eller har mistet deres job, er mere tilbøjelige til at have negative holdninger.

På den ene side fordi de betragter indvandrere som konkurrenter i forhold til sociale ydelser, og på anden side fordi de ser indvandrere som direkte konkurrenter i forhold til jobs. For det andet spiller uddannelse en vigtig rolle.

Lavere uddannelse har konsekvent vist sig at føre til negative holdninger over for udlændinge. Det kan skyldes, at lavere uddannelse ofte stemmer overens med en mere usikker økonomisk situation, eller at lavtuddannede er mere tilbøjelige til at se verden i sort og hvid – som delt mellem 'os' og 'dem'.

Hvad betyder den sociale kontekst?

Det er dog ikke kun faktorer, der vedrører enkeltpersoners situation, som påvirker holdningerne. Det er blevet påvist, at eksterne faktorer, såsom økonomiske forhold eller det eksisterende antal indvandrere i et land eller en region har en stor indflydelse.

For eksempel er perioder med høj arbejdsløshed eller økonomisk krise forbundet med mere negative opfattelser af indvandring.

Tilstedeværelsen af indvandrere har en mere uklar effekt: Nogle undersøgelser har vist, at kontakt med indvandrere fører til mere positive opfattelser, mens andre har vist, at indtrykket af en stigning i indvandringen fører til negative opfattelser.

Interessant er også, at nyere undersøgelser har peget på, at institutioner i sig selv kan være med til at forme folks holdninger til udlændinge.

For eksempel har en undersøgelse af Steven Weldon vist, at borgere fra lande med mere åbne statsborgerskabslove har en tendens til i højere grad at støtte op om, at indvandrere skal have sociale og politiske rettigheder sammenlignet med folk, der bor i lande med mere restriktive statsborgerskabslove.

Arbejdsmarkedspolitikkens betydning

En nyere artikel af Careja og Andreβ, som blev offentliggjort i 2013 i International Migration Review har vist, at politik også har en indvirkning på personers holdninger. Forfatterne har anvendt data fra European Social Survey, som er indsamlet blandt EU-borgere i 2002, til at undersøge, om arbejdsmarkedspolitikken har indvirkning på deres holdninger til indvandrere.

Arbejdsmarkedspolitikken regulerer selve adgangen til jobs såvel som lønmodtageres og arbejdsgiveres rettigheder og pligter. Hertil kommer, når vi taler om immigration, at arbejdsmarkedspolitikken ofte har særlige regler for, hvilke typer af jobs immigranter har adgang til og under hvilke vilkår.

Nogle lande fører en meget åben politik, der giver immigranter adgang til alle typer af jobs.

Andre har mere restriktive regler, som for eksempel kun tillader immigranter at tage særlige typer af jobs, at en arbejdsgiver kun kan ansætte en immigrant, hvis der ikke ledig hjemlig arbejdskraft, eller der kan være særlige begrænsninger for, hvor længe immigranter kan ansættes.

Den førte politik påvirker indvandrere

Interessen for arbejdsmarkedspolitikken skyldes især, at den førte politik påvirker, i hvilket omfang indvandrere ikke bare har adgang til arbejdsmarkedet, men også i det omfang de bliver selvforsørgende medlemmer af samfundet.

Derfor påvirker den førte politiks grad af åben- eller lukkethed indvandreres chancer i deres nye land. Det påvirker derfor også indirekte den generelle offentlige opfattelse af indvandrere, idet disse opfattelser drives af vurderinger af, i hvilken udstrækning indvandrere er afhængige af staten, eller med andre ord, i hvilket omfang de er selvforsørgende.

Forfatterne testede den førte politiks indvirkning på personers opfattelse af indvandrernes økonomiske betydning og på stereotype opfattelser af indvandrere som værende en trussel.

De kom frem til, at indfødte vesteuropæere fra lande med en åben arbejdsmarkedspolitik over for indvandrere er tilbøjelige til at mene, at indvandrere spiller en positiv økonomisk rolle.

Dog er der ingen forskel mellem dem og indfødte borgere fra lande med en mindre åben arbejdsmarkedspolitik, hvad angår angivet tilslutning til stereotype udsagn om indvandrere som en trussel.

Politik påvirker holdningen gennem den offentlige diskurs

Naturligvis kan politik alene ikke påvirke personers opfattelser. Men det kan den gøre indirekte, idet politik konstant bliver analyseret, diskuteret, anfægtet, forsvaret og forklaret, ikke kun i regeringskredse, men også i parlamenter, mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, i massemedierne og i et væld af NGOer.

Politik påvirker således borgernes opfattelser via den offentlige diskurs. Undersøgelsens resultater viser ikke kun, at der er en effekt, men også at denne effekt er forskellig afhængig af typen af opfattelse.

Især er arbejdsmarkedspolitiske debatter om indvandreres økonomiske rolle med til at overbevise indfødte borgere fra vestlige EU-lande om, at indvandrere kan have en positiv økonomisk betydning, men de ændrer ikke på de stereotype opfattelser, de har.

Hvad betyder resultaterne?

For det første må konklusionen om, at den politiske diskurs genererer positive holdninger til indvandreres økonomiske rolle siges at være en positiv nyhed. Det betyder, at de modtagende regeringer kan spille en aktiv rolle i forhold til at påvirke borgernes holdninger, via den politik de fører.

For det andet er undersøgelsens resultater ganske sigende, når man tager perioden, som den referer til, i betragtning. Meningsmålingen, som undersøgelsen bygger på, er blevet gennemført i 2002, og derfor er de tilkendegivne opfattelser tilbøjelige til at afspejle begivenheder og offentlige debatter fra slutningen af 1990'erne.

Denne periode falder sammen med en kraftig genopblussen af politiske diskussioner omkring indvandrerspørgsmål i alle vesteuropæiske lande – diskussioner, som ganske ofte var heftige, og som bød på en lang række forskellige argumenter.

I indvandrerdebatten omkring årtusindeskiftet kan iagttageren finde en stigning i brugen af argumenter, som udtrykkeligt fremhævede indvandreres positive økonomiske rolle i samfundet.

Integrationsfremmende foranstaltninger skal bakkes op

Da debatten om indvandreres økonomiske rolle er forholdsvis ny i den offentlige sfære blandt de vesteuropæiske lande (sidst i 1990'erne), indikerer det faktum, at der i begyndelsen af 2000 i den offentlige opinion kan spores en betydelig accept af argumenter om indvandrere som nyttige ressourcer for de europæiske økonomier, at den politiske diskurs har en relativt hurtigt virkende effekt.

Slutteligt påviste undersøgelsen også tilstedeværelsen af negative holdninger, dvs. en tendens til at se indvandrere som en trussel, hvilket bekræftede tidligere undersøgelser, som gentagne gange har afdækket den slags holdninger i de europæiske offentligheder.

Det betyder, at foranstaltninger, som har til formål at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet skal bakkes op af en vedholdende indsats på andre områder, hvis det skal lykkes at lukke afstanden mellem indfødte borgere og indvandrere, og mindske førstnævntes tendens til at se indvandrere gennem en stereotyp optik.