Oldtidens boligmarked afslører: Uligheden i Europa begyndte for 11.000 år siden

Den økonomiske ulighed vokser i dag med hidtil uset fart og fylder meget i debatten, ikke mindst i USA, hvor uligheden er ekstrem.

Her har en rapport f.eks. netop vist, at de tre rigeste amerikanere - Jeff Bezos, Bill Gates og Warren Buffett - ejer ligeså meget som hele den nederste halvdel i USA (160.000.000 amerikanere).

Men hvor stammer økonomisk ulighed fra?

Et nyt arkæologisk studie viser nu, at den økonomiske ulighed går 11.000 år tilbage i historien.

Og mens uligheden i dag er langt større i USA end i Europa, viser studiet overraskende, at uligheden gennem det meste af historien voksede langt hurtigere i Europa end Amerika, og at det formentlig skyldtes én ting: Køer og heste.

Hvornår begyndte ulighed i samfundet?

Studiet, som netop er offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature, er ledet af arkæologen Tim Kohler ved Washington State University.

»Jeg har længe været interesseret i social ulighed og prøvet at finde måder til at aflæse den i arkæologien,« siger Tim Kohler.

Sagen er, at selvom forskerne i dag kender faktorerne bag nutidens ulighed, er dens rødder uklare - hvornår begyndte økonomisk ulighed, og hvilken dynamik drev først uligheden frem?

\ Læs mere

Ulandsbistand øger skellet mellem rig og fattig

Det står dog klart, at en ulige fordeling af ressourcer i samfundet går meget længere tilbage end banker, penge og skriftlige kilder, så for at finde svar må arkæologerne være opfindsomme.

Oldtidens boligmarked afslører ulighederne

Udgravninger kan f.eks. afsløre rigdom i form af gravgaver, men det giver kun et billede for enkelte individer, som formentlig var fremtrædende medlemmer af samfundet.

Gods i udgravede beboelser kan næppe heller bruges, fordi man må formode, at folk har taget deres rigdomme med sig, inden de forlod en bolig.

Men i 2010 fik Tim Kohler og kolleger en ny idé, som nok ikke overrasker, hvis man har fulgt med i boligmarkedets himmelflugt det seneste årti.

»Vi bruger husstørrelsen som indikator for rigdom og ser på fordelingen af boligstørrelser gennem tiden over hele verden,« siger Tim Kohler.

Har undersøgt husstørrelser i hele verden

Med husfundamenter som udgangspunkt var ideen i første omgang at følge udviklingen i økonomisk ulighed gennem tiden, lige fra jæger-samlere over agerbrugere og videre op gennem tiden med bydannelser, civilisationer og imperier.

Forskerne har brugt 62 arkæologiske udgravninger, fordelt på Nordamerika, Europa og Asien samt 2 steder i Afrika.

Beboelserne dækker en bred vifte af forskellige økonomiske samfundstyper, men alle steder har forskerne opmålt husenes størrelser og brugt fordelingen til at finde det i dag gængse mål for økonomisk ulighed kaldet Gini-koefficienten.

Kort fortalt er Gini-koefficienten en statistisk måde at måle uligheden i indkomstfordeling i et samfund og giver et tal mellem 0 og 1 - jo større ulighed, des større er tallet.

\ Læs mere

Hvornår er verden retfærdig?

Resultatet opgør, hvor stor en del af samfundets økonomi der ligger hos enkelte individer, fra de fattigste til de rigeste:

Hvis hele samfundets formue er samlet hos én person, bliver Gini-koefficienten 1, og hvis alle har lige meget, bliver den 0.

Med andre ord: Jo større ulighed, des nærmere tallet 1 ligger Gini-koefficienten.

Sammenligner ulighed på kontinenter

Kohler og kolleger har sorteret alle udgravningerne på basis af ulighed og sammenlignet dem både over tid og geografisk.

»Det er et virkelig spændende studie. Det er sjældent, vi ser så meget data præsenteret på én gang, og det er superinteressant, når det er muligt som her at sammenligne kontinenter. Og det er jo også på det punkt, de nye opdagelser er blevet gjort,« siger arkæobotaniker ved Nationalmuseet Mette Marie Hald, som arbejder med ressourceøkonomi i de tidligste byer, men ikke har deltaget i studiet.

\ Læs mere

Økonomisk ulighed skaber mistillid - men hvorfor?

Uligheden er knyttet til agerbruget

Forskerne finder for det første, at uligheden stiger, i takt med at man bliver fastboende frem for jæger-samlere, hvilket ikke er så overraskende, fordi det er lettere at opbygge en formue, når man er fastboende.

F.eks. gennem at besiddelser som jord, hus og dyr arves af næste generation, mens jæger-samlere ikke arver store materielle værdier, men mere værdier i form af relationer og alliancer.

De finder, at Gini-koefficienterne, på tværs af udviklingen forskellige steder i verden, ligger på:

• 0,17 for jæger-samlere
• 0,27 for samfund med havebrug
• 0,35 for deciderede agerbrugersamfund

Det betyder, at forskerne ser, at uligheden er forbundet til agerbruget, så den stiger, jo mere afhængigt samfundet bliver af landbrug.

Forskerne kan desuden se, at større ulighed følger med store befolkninger, mere komplekse politiske systemer og mere autoritære regimer.

Igen ikke specielt overraskende, men Kohler og kolleger finder også noget helt nyt.

Stor forskel på udviklingen i Amerika og Eurasien

Med et smart, lille trick har forskerne sammenlignet Gini-koefficienterne, i forhold til hvor længe agerbruget har eksisteret i et område, i stedet for kun at sammenligne områderne ud fra enkelte årstal.

\ Læs mere

Global fattigdom og ulighed: Er velfærd kun for de heldige?

Hvis man tænker på, at agerbruget er opfundet flere steder uafhængigt i verdenshistorien, hvor de forskellige kulturer er begyndt på agerbruget på forskellige tidspunkter - Europa først og Amerika sidst - kan man sige, at metoden gør det muligt at kalibrere (justere) billedet i forhold til de forskellige områders økonomiske udviklingsstadie.

Og det er her, forskerne ser en overraskende stor forskel på udviklingen af økonomisk ulighed i Amerika i forhold Euroasien.

Amerika havde kollektive samfund

Omtrent 2.500 år efter agerbrugets begyndelse stikker uligheden i Euroasien fra uligheden i Amerika på det tilsvarende stadie.

Det kan f.eks. ses, når man sammenligner den store oldtidsby Ur i Babylon i det gamle Mesopotamien (område i det nuværende Syrien og Irak) med en af de største Mellemamerikanske byer Teotihuácan (ruinby i Mexico nordøst for Mexico City) på et tilsvarende udviklingsstadie, omtrent 5.000 år efter agerbrugets begyndelse.

Her viser fordelingen af boligstørrelserne en langt større ulighed i Ur med en Gini-koefficient på 0,40, mens Teotihuácan blot er på 0,12.

Uligheden tager fart med kvæg

Det lave tal i Teotihuácan hænger dels sammen med, at byen ikke havde et kæmpe royalt palads, og dels med en udpræget grad af byplanlægning i byen, hvilket formentlig vidner om et mere kollektivt samfund i Mellemamerika end i det gamle Babylon.

Spørgsmålet er, hvordan man forklarer, at disse forskelle er opstået.

Svaret er, at to grundlæggende naturgivne forskelle mellem verdensdelene har haft stor betydning for verdenshistorien, hvilket geografiprofessor på University of California, USA, Jared Diamond, gør rede for i sin prisvindende bog, 'Guns, Germs and Steel'.

1. Den ene er, at Amerika strækker sig nord-syd over flere klimabælter, mens Euroasien strækker sig øst-vest over det samme klimabælte.
2. Den anden forskel er adgangen til store pattedyr, som kan tæmmes - specielt køer og heste - og det er denne forskel, som ifølge Kohler og kolleger har været afgørende for udviklingen af den landbrugsbaserede økonomi og for uligheden.

»Det giver god mening, at kvæg har været så vigtigt i udviklingen af denne her ulige fordeling af ressourcer,« mener Mette Marie Hald.

»Udover at fungere som trækdyr, så langt større landareal kunne kultiveres, er kvæg også omvandrende madpakker af kød og mælk, dvs. langtidsholdbare varer som yoghurt, smør og ost.«

Så med kvæg havde mennesker ikke blot mulighed for at udvide deres landbrugsterritorier, men havde også adgang til fødevarer, som stort set opbevarede sig selv, så længe koen var i live.

Uligheden voksede i Europa og Asien, men ikke Amerika

Kvæget løftede ganske enkelt loftet for økonomien og gjorde, at nogle bønder kunne ophobe meget større ressourcer, end de ellers ville have kunnet.

Men samtidig var der ikke uendelige arealer, som kunne pløjes, så nogle mennesker har ikke haft adgang til dyr eller egen jord og er blevet nødt til at tjene til føden ved at arbejde på andres jorder.

På den måde er uligheden over tid vokset mere i toppen og bunden i Eurasien end i Amerika.

\ Læs mere

Ulandsbistand øger skellet mellem rig og fattig

Senere har heste og pakdyr skabt yderligere ulighed, fordi de magtherrer, som havde råd, kunne udruste en rytterhær og derigennem erobre større landområder og mere rigdom.

Dertil har heste og pakdyr muliggjort større og mere vidtrækkende handelsnetværk.

Yderligere forskning skal til

Set over 11.000 år er data fra 64 lokaliteter selvfølgelig et ret begrænset grundlag, og resultatet efterlader store huller i historien.

F.eks. peger historikeren Michelle Elliott ved Université Paris på, at det ville være oplagt også at få tal på de store Sydamerikanske kulturer i Andesbjergene, hvor man havde llama og alpaca som pakdyr.

»Vil de andiske uligheder være tættere på den gamle verdens samfund eller på deres nordamerikanske naboer?« spørger Michelle Elliott i en News&Views artikel i Nature.

\ Læs mere

Bliver vi rige eller fattige af demokrati?

Tim Kohler medgiver, at der skal mere forskning til for at få det fulde billede.

»Artiklen skraber kun lige overfladen, og der ligger meget mere arbejde og venter. Jeg håber, arkæologer over hele verden nu vil bidrage til at sætte tal på de her forskelle, så vi kan få en endnu bedre forståelse af, hvilke faktorer der øger eller mindsker niveauet af ulighed,« siger Tim Kohler.

»I sidste ende tror jeg, at det kan blive en del af et større program mod at forstå, hvilke sociale styreformer der har været mest fremmende for rigdom for alle samfundets borgere og kastet mest innovation af sig.«

Nyt studie bidrager til forståelsen af nutidens ulighed

Om det nye studie ligefrem vil påvirke nutidens debat om ekstrem økonomisk ulighed, tvivler Mette Marie Hald dog på.

»Men de nye resultater er helt uden tvivl vigtige for vores forståelse i dag af vores samfund, som jo er et produkt af de første agerbrugssamfund i middelhavsområdet,« siger Mette Marie Hald.

»Det er vores egen fortid, vi ser her, og generelt er det tankevækkende, hvorledes komplekse samfund og fordeling af ressourcer har udviklet sig, og at denne udvikling går så langt tilbage, som vi nu kan se.«

\ Læs mere

Velfærd: Ideen, der ændrede vores samfund totalt