Nyt studie: Villaer med klistermærker mod indbrudstyve oplevede markant færre indbrud
Det er dog umuligt at vide, om det var klistermærkerne, der gjorde forskellen, siger udenforstående forsker.

Alle villaer, der var blevet inviteret til at deltage i forskningsprojektet, havde færre indbrud, også dem der ikke satte klistermærker op. (Foto: Unisecure)

Alle villaer, der var blevet inviteret til at deltage i forskningsprojektet, havde færre indbrud, også dem der ikke satte klistermærker op. (Foto: Unisecure)

Smadrede ruder og et hus, der er gennemrodet og tømt for værdigenstande. Det er ikke et sjovt scenarium at komme hjem til efter en sommerferie eller en weekendtur i sommerhus.

Selv om indbrud generelt har været faldende i de seneste 10 år, blev der i 2018 anmeldt næsten 30.000 indbrud i danske hjem, viser tal fra det kriminalpræventive råd.

Derfor har forskere fra Justitsministeriets Forskningskontor undersøgt, om klistermærker, der advarer indbrudstyve om, at hjemmets værdigenstande er mærket med usynlig UV-sporbar mærkning, fører til færre indbrud.

Usynlig UV-sporbar mærkning

Mærkningen sker med en næsten usynlig væske, som indeholder mikromærker med en unik kode. Væsken kan alene ses ved hjælp af UV-lys, mens den unikke kode kan aflæses ved hjælp af et mikroskop.

Når man mærker sine værdigenstande, skal man samtidig registrere sin unikke kode i en database, som politiet har adgang til. På den måde vil politiet kunne finde en, hvis ens stjålne og mærkede værdigenstande bliver fundet.

Man regner med, at hælere vil være mindre interesserede i at overtage tyvekoster med sporbar mærkning, da det gør værdigenstande sværere at sælge. Mærkningen kan ikke fjernes.                     

Mærkningskittet inkluderer en række klistermærker, der kan sættes op på døre og vinduer og dermed advare indbrudstyve om, at der i boligen findes sporbare værdigenstande.

Kilde: Britta Kyvsgaard

Overordnet set viser forsøget, at de villaer, der indgår i forsøget, havde 21 procent færre indbrud i løbet af forsøgsperioden end en sammenlignelig og tilfældigt udvalgt kontrolgruppe.

»Umiddelbart ser vi altså en effekt,« siger dr.jur. og seniorkonsulent i Justitsministeriets Forskningskontor Britta Kyvsgaard, der er tidligere professor på Aalborg Universitet.

Hun er hovedforfatter på en artikel om studiet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Criminology. Artiklen er skrevet sammen med den amerikanske kriminolog David W.M. Sorensen.

Vi ved stadig meget lidt om effekten af klistermærkerne

Det lyder jo fantastisk. Så skal alle villaejere vel bare i gang med usynlig mærkning og klistermærkeopsætning?

Nej, mener ph.d. og seniorforsker hos Rockwoolfonden Rasmus Landersø.

Han har ikke været med til at lave det nye studie, men han har læst det for Videnskab.dk.

»Vi kan ikke udfra det her studie vide, om det er klistermærkerne, der gør forskellen,« siger han.

»Rent metodemæssigt er det fornuftigt, at de har en kontrolgruppe og sammenligner med den. Men måden, de laver studiet på, hvor kontrolgruppen ikke får at vide, at de er med i et studie, gør faktisk, at man ikke kan bruge sammenligningen til at sige noget om effekten af de her klistermærker,« uddyber Rasmus Landersø.

Mærkningen påføres med en vatpind og kan ikke ses uden UV-lys. (Foto: Unisecure)

Langtfra alle villaejerne satte klistermærkerne op

Hvordan hænger det nu sammen?  Er det ikke klistermærkerne, der skræmmer indbrudstyvene væk?

Nej så simpelt er det desværre ikke, og det vidner studiets resultater faktisk også om, forklarer Britta Kyvsgaard.

»Vi skrev ud til i alt 3.378 villaejere, som fik tilbud om at modtage mærkningskit og klistermærker. Jeg havde i min naivitet troet, at hvis man havde haft indbrud og fik sådan et tilbud, så ville man tage imod det. Men det var faktisk kun lidt over halvdelen, der sagde ja,« fortæller hun.

Villaer i Aarhus indgik i forsøget

Forskningsprojektet foregik i Aarhus Kommune fra 2017-2018.

I alt 6.603 villaer indgik i studiet. Alle villaer havde tidligere anmeldt indbrud i løbet af de sidste maks 4 år.

Halvdelen af villaejerne fik brev fra kommunen med tilbud om at deltage i projektet - altså modtage mærkningsudstyr og klistermærker.

Den anden halvdel fik intet at vide om projektet, men blev via registre fulgt af forskerne.

Så en stor gruppe på i alt 1.490 villaejere, som fik brev fra kommunen svarede altså ikke på henvendelsen.

Det viste sig videre, at langt fra alle dem, der havde takket ja til tilbuddet om at få mærkningskittet, satte klistermærkerne op.

»Vi gennemførte et observationsstudie (hvor de besøgte villaerne red.), der viste, at 808 af dem, der havde tilmeldt sig forsøget, ikke havde synlige klistermærker ved villaen,« fortæller Britta Kyvsgaard.

Villaer uden klistermærker havde også færre indbrud

»Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at både de villaer, der ikke havde tilmeldt sig forsøget, og dem, der havde, men ikke sat klistermærker op, havde tendens til færre indbrud end dem i kontrolgruppen,« siger Britta Kyvsgaard.

Studiet viste desuden, at effekten på indbrud viste sig at være størst i starten af forskningsprojektet, og derefter aftog den.

Hvis effekten skyldtes klistermærkerne, er det underligt, hvis de virker bedst i starten af projektet.

»Det, kombineret med at alle i interventionsgruppen får en reduktion i indbrud, uanset om de har sat klistermærker eller ej, siger os, at der har været andet på spil end det, at de satte mærker op,« siger Britta Kyvsgaard.

Antal indbrud i de forskellige forsøgsgrupper

6.603 århusianske villaer indgik i forskningsprojektet, som kørte i 15 måneder.

  • 3.225 villaer var kontrolgruppe og fik ingen information om projektet. I den gruppe var der indbrud hos 6,2 procent - eller i alt 212 indbrud.
  • 1.080 af dem i forsøgsgruppen sagde ja til at være med og satte klistermærker på døre og vinduer. I den gruppe var der indbrud hos 3,8 procent eller 45 indbrud i alt.
  • Andre 808 i forsøgsgruppen sagde ja til at være med, men havde ikke synlige klistermærker ved villaen under projektet. I den gruppe var der indbrud hos 4,6 procent eller 37 indbrud i alt.
  • De resterende 1.490 i forsøgsgruppen svarede ikke på henvendelsen. I den gruppe var der indbrud hos 5,5 procent eller 82 indbrud i alt.

Havde et brev alene haft samme effekt?

En oplagt tanke er, at alene det at få et brev gør en villaejer opmærksom på risikoen for indbrud, hvilket får ham eller hende til at lave nogle tiltag, som reducerer risikoen for indbrud. De er måske blevet bedre til at låse døren og klippe hækken lavere.

»Spørgsmålet, vi nu sidder tilbage med, er: Kan man mindske risikoen for indbrud ved bare at sende et brev ud med gode råd til at undgå indbrud?« siger Britta Kyvsgaard.

Et andet vigtigt spørgsmål, man kunne ønske sig svar på, er, om det samlede antal indbrud falder.

»Hvis man forestiller sig, at klistermærkerne har en afskrækkende effekt, så er det jo rart nok for mig, hvis jeg har sat klistermærker op. Men hvis indbrudstyven så bare går hen til naboen, så er der jo ikke den store samfundsmæssige værdi af sådan et tiltag. Det kunne være interessant at se på, om mængden af indbrud i nabohusene falder eller stiger,« påpeger Rasmus Landersø.

Den kriminologiske forskning peger dog på, at denne såkaldte forskydningseffekt, er ringe og sjælden, påpeger Britta Kyvsgaard.

Klistermærke-gruppen var måske særlig

Okay. Vi ved altså på baggrund af det nuværende studie ikke så meget om effekten af advarsels-klistermærkerne.

Meget tyder på, at den største del af effekten på indbrud alene skyldes, at villaejerne er blevet mindet om risikoen for indbrud.

Men studiet viser også, at risikoen for indbrud var allermindst i den gruppe, der opsatte klistermærkerne rigtigt. Så man må vel konkludere, at der er nogen ekstra effekt af klistermærkerne sammenlignet med bare et brev, der minder om risiko for indbrud?

Nej, forklarer Rasmus Landersø.

»Vi ved ikke, om den gruppe, der faktisk brugte tid på at mærke værdigenstande og opsætte klistermærker, er en helt særlig gruppe, som også gør andet for at forhindre indbrud. Og når vi ikke ved dette, kan vi ikke konkludere, om forskellen i indbrud skyldes klistermærkerne eller andre forskelle,« siger han.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Det er Britta Kyvsgaard for så vidt enig i:

»Men undersøgelsen peger også på, at effekten på indbrud er mere længerevarende hos dem, der har synlige klistermærker. Mens de, der ikke har reageret eller ikke har sat de tilsendte mærker op, primært får reduceret deres indbrud i starten af forsøget. Det kunne tyde på, at der også er en effekt af selve den advarsel, klistermærkerne sender,« siger hun.

Efter hendes mening er det interessant, at studiet har afsløret, at alene det at blive gjort opmærksom på risikoen for indbrud, måske i sig selv kan skabe en forandring, der kan måles i færre indbrud.

Om det er tilfældet skal hun undersøge i et nyt forskningsprojekt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.