Forskere til borgmestre: Vi spiser alt for meget kød i det offentlige
65 forskere forlanger klimavenlige madplaner i et internationalt brev til verdens byledere.
Brev forskere politik kød forbrug klima

Forskerne bag brevet ønsker at sætte fokus på kødforbruget i det offentlige. (Foto: Shutterstock)

Forskerne bag brevet ønsker at sætte fokus på kødforbruget i det offentlige. (Foto: Shutterstock)

»Kære borgmestre. Den videnskabelige konsensus omkring de nuværende observationer og fremtidige udsigter for påvirkningen af klimaet og biodiversiteten kalder på hurtige ændringer i vores samfund på alle niveauer og på tværs af alle sektorer for at opretholde et sikkert klima og en sikker planet for menneskehedens fremtid.«

Sådan starter et brev underskrevet af 65 førende forskere fra 11 forskellige lande, der netop er blevet sendt til verdens byledere, hvor 95 forskellige lande i øjeblikket deltager i klimatopmødet C40 World Mayors Summit i København.

I brevet understreges det, at klimaaftrykket for fødevarer produceret af landbrugsdyr er 10-100 gange højere end plantebaserede fødevarer, og forskerne forlanger mere organiserede offentlige planer, der fremmer klimavenlige madplaner for arbejdspladser og institutioner. 

»Byerne kan gøre meget for at sænke forbruget af animalske fødevarer. De offentlige køkkener i Danmark serverer omkring 800.000 måltider hver dag til børnehaver, skoler og hospitaler,« siger Jens Friis Lund, der er en af medunderskriverne på brevet og professor på Sektion for Global Udvikling, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. 

»Det er store mængder mad. Vi forsøger gennem brevet at skabe bevidsthed om, at der er en klimamæssig gevinst at hente ved at indføre kødfrie dage eller ændre i kosten,« siger han til Videnskab.dk.

Du kan læse hele brevet fra forskerne her.

Forsøg vendte op og ned på kødforbruget ved konferencer

Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og Greenpeace står kødproduktion for 14,5 procent af det globale udslip af drivhusgasser. Og ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi danskere i gennemsnit 52 kg kød om året. 

Pelle Guldborg Hansen, der er lektor i videnskabsstudier og forsker i adfærdsvidenskab på Roskilde Universitet, er enig i, at man ved at skrue på få knapper kan få danskerne til at spise mere klimavenligt.

Han har sammen med sine kolleger lavet tre forsøg på konferencer, hvor de har ændret frokostmenuen til som udgangspunkt at være vegetar, medmindre deltagerne aktivt tilvælger en menu med kød i dagene op til konferencen. 

En ændring, der fik andelen af deltagere, som spiste vegetarmenu, til at stige med mellem 76,5-85 procentpoint i forhold til kontrolgruppen.  

»Konferencer og arbejdspladser spiller en særlig rolle i vores forhold til mad. Det er her, mange mennesker prøver ny mad for første gang, og så er det samtidig muligt at påvirke deres valg af mad relativt nemt i det miljø,« siger Pelle Guldborg Hansen.

De tre forsøg er endnu ikke udgivet, men er blevet accepteret af det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Health.

LÆS OGSÅ: Du spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde

Det er nemmere at spise sundt i morgen

Det lyder meget simpelt og næsten for godt til at være sandt, at man tilsyneladende kan få langt størstedelen af konferencedeltagere til at spise vegetarmad, blot ved at gøre vegetarmenuen til det automatiske valg.

Men i virkeligheden udnytter forskerne et par snedige kneb, som hjælper os til at træffe et mere klimavenligt valg.

Deltagerne ved de tre konferencer skulle beslutte sig for, hvad de ville spise, henholdsvis 3, 7 eller 28 dage før konferencen, og alene det gør det nemmere at vælge noget andet, end det vi plejer, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

»Vi ligger alle under for et nutids-bias. Det betyder, at hvis vi bliver bedt om at vælge lige nu og her, så vælger vi typisk det, vi plejer, og som, vi ved, smager godt. Men skal vi planlægge, hvad vi skal spise i morgen eller næste uge, så har vi nemmere ved at forpligte os til den fornuftige beslutning,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Forskerne gjorde vegetarmad til normen

Ifølge forskerne bag de tre forsøg er det ikke bare tidspunktet for beslutningen, der får konference-deltagerne til at vælge en vegetarmenu.

Ved at give et indtryk af, at vegetarmenuen er normen ved den kommende konference, skabes der nemlig allerede her en forventning om, hvad andre kommer til at spise, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

»Ved at gøre vegetar-menuen til standard signalerer vi, at der nok vil være mange, som spiser vegetarisk. På den måde lægger vi et normativt pres på folk, men det, vurderer vi, er okay i den her forbindelse,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Han fortæller også, at det muligvis har en ekstra stor effekt på konferencer, hvor deltagerne i forvejen kan forventes at ville give et godt indtryk.

LÆS OGSÅ: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

Red Verden


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med i overvejelser om nye artikler eller debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Konferencer havde veluddannede gæster

Om de imponerende resultater fra konferencerne kan overføres direkte til dagligdagen og danske arbejdspladsers kantiner, er Pelle Guldborg Hansen ikke helt sikker på, for der kan være forbehold, som der skal tages højde for.

»For eksempel var den ene konference en decideret sundhedskonference, og alle konferencerne havde højtuddannede som publikum, og det kan jo godt tænkes, at man her er mere tilbøjelig til at vælge vegetarmad end på visse danske arbejdspladser,« siger han, og uddyber:

»Der hersker forskellige kulturer i forskellige miljøer, og nogle steder kunne man da godt forestille sig, at det ville give noget modstand sådan at skifte til vegetarmenu fra én dag til den næste. Derfor mener jeg også, at det skal implementeres langsomt. Men så har det også stort potentiale,« siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet

Engelske universiteter fik studerende til at vælge grønt

I et nyudgivet, stort engelsk studie har forskerne ikke gjort kød til noget, man vælger til, men i stedet eksperimenteret med at øge udbuddet af vegetarprodukter i kantinen på Cambridge University.

Ved at fordoble udbuddet af vegetariske fødevarer steg det totale salg med 14,9 procentpoint og 14,5 procentpoint i to cafeterier og 7,8 procentpoint i et tredje. Samtidig faldt kødsalget.

Det betyder en proportionel stigning i solgte vegetarretter på 61,8, 78,8 og 40,8 procent for hver café. I alt var der tale om 94.644 solgte måltider.

»Det er da dejligt, og det er et fint studie. Men totalt set er det jo ret beskedne stigninger, og hvis vi virkelig gerne vil løse klimaproblemer og rykke forbrugervalg, så skal vi have forskningen ud af universiteterne og have den her slags afprøvet på arbejdspladserne,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

LÆS OGSÅ: Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

14 storbyer forpligter sig til grønnere mad

Opdateret 10. oktober:

14 af verdens største byer har netop forpligtet sig til at skære markant ned for kødforbruget for at beskytte klimaet i en fælles deklaration, der er offentliggjort på klimatopmødet C40 World Mayors Summit.

København er blandt byerne i C40-netværket, der er blevet enige om at indkøbe og lave mere klimavenlig mad til borgerne.

Storbyerne har sat mål for 2030 om at reducere forbruget af kød til 300 gram per person om ugen til fordel for mere plantebaseret kost i de offentlige måltider.

København er blandt andet i selskab med Paris, Los Angeles, London, Lima og Tokyo i deklarationen.

Forskere: Der er et stort potentiale i at ændre madvaner

Der er altså værktøjer nok, hvis vi vil nedbringe danskernes kødforbrug. Vi skal bare i gang med at afprøve dem og bruge dem, lyder det fra Pelle Guldborg Hansen og Jens Friis Lund.

Ifølge Pelle Guldborg Hansen bliver der i dag spildt for mange penge på kampagner, i forhold til hvor godt de virker.

»Når vi tester effekten af kampagner på adfærd, så virker de ikke. Lige nu bruger man rigtig mange penge på klimaindsatser, men det bliver absorberet af traditionelle interesser. Vi skal skabe nogle resultater, der betyder noget ude i virkeligheden,« siger han.

Jens Friis Lund vurderer, at det både kræver adfærdsforskere som Pelle Guldborg Hansen og politiske tiltag at rykke udviklingen i en mere grøn retning:

»Det er som sådan ikke mit domæne at implementere en grøn politik, men jeg kan bare konstatere, at der er en stor klimamæssig gevinst, som ligger og venter,« siger Jens Friis Lund.

LÆS OGSÅ: Danskerne spiser næsten dobbelt så meget fuldkorn som for 10 år siden

LÆS OGSÅ: Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige

LÆS OGSÅ: Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker