Nye fund: Forskere løfter sløret for forhistoriske Maya-byer i junglen

I Guatemala og Mexico finder man det største område med intakt regnskov i Mellemamerika.

I flere år har arkæologer fra Mirador Basin Project arbejdet på at kortlægge regnskoven i den nordlige del af Guatemala, og det viser sig, at der er et væld af Maya-ruiner i området.

Her er resterne af byer og landsbyer, der er over 2.000 år gamle.

Arkæologerne har blandt andet kortlagt området med LiDAR-teknologi fra fly. Laserstråler sendes ud og reflekteres fra jorden, hvilket kan afsløre skjulte bygninger under trætoppene.

I en ny videnskabelig artikel præsenteres resultater fra projektet ledet af Richard D. Hansen, der er arkæolog og adjungeret professor i antropologi ved Idaho State University og specialist i forhistorisk Maya-civilisation, i samarbejde med kolleger i USA og Guatemala.

Mange ruiner

Richard D. Hansen og hans kolleger kortlagde området med LiDAR i 2015 og 2018. De skriver, at der er tale om en af ​​de største, sammenhængende LiDAR-studier af lavlandet, hvor mayaerne holdt til.

I tillæg er der siden slutningen af ​​1980’erne udført arkæologiske undersøgelser på 56 lokaliteter i området. Andre forskergrupper har ligeledes undersøgt området ved hjælp af LiDAR.

I det nye studie opsummerer forskerne, at der er næsten 1.000 tidligere Maya-bosættelser i den nordlige del af Guatemala i det såkaldte Mirador-Calakmul-bassin.

De er grupperet i 417 byer, ceremonipladser og landsbyer, der har været forladt i 2.000 år.

Forskerne beskriver det som en ekstraordinær tæthed af Maya-bosættelser. De kan også se, at der var stier mellem mange af dem.

Kun nogle af lokationerne er blevet undersøgt nærmere af arkæologer. Ruinerne ligger i svært tilgængelig regnskov, beboet af et væld af vilde dyr, herunder jaguarer.

Ruinerne ligger i områder, der formelt er fredet ved lov, men der er stadig store problemer med ulovlig skovhugst, nydyrkning, gravplyndring og pres interessegrupper, der leder efter olie og gas.

Masser af folkeliv

Richard D. Hansens hold har gravet i den største by, kaldet El Mirador, siden 2003, og her har de afdækket en række storslåede bygninger.

Det anslås, at byen engang havde 200.000 indbyggere. En af tempelpyramiderne er 72 meter høj og er dermed én af ​​verdens største pyramider.

I dag er ruinerne omringet af jungle.

Stener Ekern er antropolog og emeritus ved Universitetet i Oslo. Han har altid været interesseret i Maya-kulturen og har besøgt mange tidligere Maya-byer i Guatemala og Mexico, men han har ikke været i El Mirador.

»Det er ikke nemt at komme derhen. Man skal have kontakter og give slip på en god sum penge for at leje en helikopter,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.

I alle størrelser

Det nye studie afslører, at El Mirador langt fra var en isoleret by i junglen – hele området er spækket med ruiner efter små og store bosættelser.

De fleste af bosættelserne stammer fra mellem år 1000 før vores tidsregning til år 150 efter vores tidsregning; den såkaldte præ-klassiske periode i regionens historie.

Forskerne skriver, at deres resultater udfordrer en ældre forestilling om sparsom tidlig bosættelse i lavlandet i denne periode.

Richard D. Hansen og hans team har inddelt bosættelserne i seks niveauer efter areal, hvor mange monumentale bygninger de havde og størrelsen på arkitekturen.

El Mirador var langt den største by i sin tid og havde flere mindre satellitbosættelser omkring sig.

De næststørste steder var byerne Tintal, Balamnal og Nakbe. De har tempelplatforme, der er op til 50 meter høje. Landsbyer længere nede i niveauet var mindre og havde færre store bygninger.

Op til 40 meter brede veje

Richard D. Hansen og hans team har identificeret mindst 30 tidligere boldspilsarenaer i Mirador-Calakmul-bassinet.

De har også fundet snesevis af monumentale strukturer til brug til religiøse og politiske ceremonier, samt 195 vandreservoirer.

De største byer og omkringliggende bosættelser var forbundet med El Mirador via 170 kilometer vejnet.

Vejene blev bygget over det sumpede terræn og var fra 9 til 40 meter brede.

Vejene var ikke primært lavet til at transportere varer, mener Stener Ekern, men såkaldte processionsgader og pilgrimsruter.

»Det romerske vejnet blev bygget for at flytte soldater. Det var ikke lavet til at hjælpe handlende med at transportere deres varer lettere. Det var en sideeffekt,« forklarer Stener Ekern.

Mens militæret var vigtigt for romerne, var det religiøse meget vigtigt i Mayasamfundet. Vejene kan være bygget, så masser af mennesker kunne deltage i ceremonier i de store byer.

Magtcenter

Det må have krævet mange arbejdstimer og store mængder materialer at bygge vejene og byerne, skriver forskerne. De har vurderet, at blot at bygge den største pyramide i El Mirador krævede 6 til 10 millioner arbejdsdage.

Richard D. Hansens team påpeger, at arkitektur og plantegninger i dette område ligner hinanden fra by til by og blev til på samme tid som de veje, der forbandt stederne sammen.

De hævder, at det betyder, at der var en centraliseret magt i El Mirador, og at der var tæt social og økonomisk samhørighed mellem stederne.

»Faktuel«

Stener Ekern har læst den videnskabelige artikel og siger, at den fremstår som en grundig og faktuel rapport om LiDAR-fundene, men at den ikke går ind i de større debatter om præ-klassisk Maya-kultur og statsopbygning.

Undersøgelsen siger meget om størrelsen på ​​mayasamfundene i denne tid. Stener Ekern siger, at det har taget flere årtier at forstå, hvor stor mayabefolkningen egentlig var i det, der i dag er vådområder og jungle.

Stener Ekern ville gerne have, at forskerne havde reflekteret mere over, hvad disse nye opdagelser kan fortælle om Mayasamfundet i præ-klassisk tid og de større linjer over til klassisk Mayakultur, (år 300-900), hvor Tikal er den store by.

Tikal ligger også i Guatemala, men længere mod syd.

I både El Mirador og Tikal har indbyggerne lagt et stort arbejde i at skabe enorme tempelkomplekser og brede veje i et svært tilgængeligt sumplandskab, siger Stener Ekern, men nogen må have igangsat og kontrolleret arbejdet.

Maya-civilisationen blev til sidst organiseret i, hvad man kan kalde kongedømmer. Men hvad var det, der gjorde, at magthaverne fik magten?

Kongen og guderne

Så kommer vi ind på noget af det, Stener Ekern synes er mere spændende.

»Jeg tror nærmest, det er en rygmarvsrefleks blandt mange i vores kultur og blandt mange, der er uddannet på universiteter i Vesten, at spekulationer om, hvordan civilisationer opstår, bliver reduceret til spørgsmål om størrelse og materielle forhold. Altså hvor mange mennesker du skal have for at bygge så og så stort,« konstaterer antropologen, før han fortsætter:

»Man tager lidt for let på, hvorfor titusindvis af mænd og kvinder gravede og transporterede jord og så at sige brugte al deres energi på at bygge monumentale bygninger og tjene en centralmagt.«

Stener Ekern mener, at mayaernes kongedømme var bygget på en tro på, at herskerne havde en særlig forbindelse til det guddommelige.

»De var en type gudekonger med rødder i shamanisme og ikke den type heroisk magt, som krigerkonger gerne har.«

Stener Ekern tilføjer, at krigsbaseret magt imidlertid blev vigtig for mayaerne i senere epoker og dominerede de samfund, som europæerne mødte i det 16. århundrede.

En række magter

Mayaerne opfattede verden som et samspil mellem en række magter, der kontrollerede eller ‘ejede’ forskellige processer i naturen, inklusive det faktiske tidsrum, de virkede i, siger Stener Ekern.

Alt gik i korte og lange tidscyklusser, som alle havde sine navne. De var baseret på Maya-kalenderene.

»Så kan man sige, at disse konger var den bedste og mest autentiske forbindelse, man havde med disse magter.«

Præsteskabet var således meget vigtigt. Med deres viden om, hvordan cyklusserne skred frem og hang sammen, var de i stand til at regulere verden til gavn for samfundet. På en måde var de mayakulturens embedsmænd.

Ofte blev de store Maya-byer bygget over grotter, som blev betragtet som hellige.

»Som indgange til underverdenen og ankerpladser for aksen længere op til himlen, kan sådanne steder have været udgangspunktet for fremkomsten af ​​magtcentrene.«

Dramatiske ceremonier

Folk kom til de store centre i hobetal, blandt andet for at se og deltage i ceremonier, der handlede om at ‘rodfæste’ en cyklus og bekræfte kongens styre, fortæller Stener Ekern.

Han fortæller, at platformene på toppen af ​​pyramiderne bestod af tre templer rundt om en lille plads:

»På toppen af ​​tempelpyramiden opførte konger og præster de dramatiske øjeblikke, hvor nye cyklusser begyndte. Blod, ofte fra mennesker, var nødvendigt for at forankre det nye liv. Til en vis grad kunne almuen deltage og klatre op ad trapperne for at få et glimt af det kosmiske drama, hvor kongerne var hovedpersoner.«

Udgravningerne i El Mirador har også afsløret, at meget af det, vi opfatter som vigtige elementer i den klassiske Maya-kultur, som kalenderen og skriftsystemet, allerede var i aktiv brug.

Magt på rundtur?

Ruinbyen Tikal ligger lidt længere sydpå i junglen i Guatemala og er fra en lidt senere periode.

»Her har arkæologer og andre forskere arbejdet intensivt siden 1960’erne, og her kan man nu med stor nøjagtighed følge, hvordan centralmagten har roteret mellem store og små byer,« fortæller Stener Ekern.

Inskriptionerne angiver, at kongerne (eller deres byer) skiftedes til at ‘bære’ en vis periode. Disse perioder passer sammen med de vigtigste tidscyklusser i Maya-kalenderen, siger Stener Ekern. Et skifte udløste ofte politiske kampe.

»Det her er stormagtspolitik på mayansk,« konstaterer antropologen.

Stener Ekern fortæller, at det er spændende, at forskerne i det nye LiDAR-studie mener at kunne påvise, at byerne omkring El Mirador også har varieret i deres status under El Miradors storhedstid.

Stener Ekern mener klart, at der er meget mere at finde ud af om den præ-klassiske Maya-civilisation i det nordlige Guatemala:

»For at opbygge sådan viden er LiDAR ikke nok. Kombineret med mere almindelige udgravninger og avancerede analyser af jordbund og byggematerialer har Richard D. Hansens team i El Mirador også afsløret andre og mere skæbnesvangre cyklusser knyttet til skovrydning og udpining af jord,« siger Stener Ekern.

»Videre arbejde i El Mirador Calakmul-bassinet kan bidrage til mere viden – ikke kun om staternes fremvækst, men også deres fald,« afslutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.