Politikere kan ikke modvirke social arv med flere penge

En uddannelse i Danmark er gratis, og alle kan komme ind på en. Alligevel vælger hver femte at droppe skolen, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Ofte er forældrene til de unge, der ikke tager en uddannelse, også ufaglærte.

»Endnu engang har man konstateret, at børn fra en svag social baggrund klarer sig dårligere end andre. Og vi hører igen og igen, at det er den sociale arv, der får de unge til at droppe ud af uddannelsessystemet,« siger sociologiprofessor Mads Meier Jæger fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Børnene arver deres forældres uddannelsesniveau, ligesom de arver forældrenes kostvaner, sprog og livsstil i øvrig. Derfor går akademikeres børn ofte på universitetet, mens børn af bistandsklienter i mange tilfælde ender på kontanthjælp.

De ufaglærte får det svært

Det er et stort problem, at det stadig betyder noget for danske unges fremtid, om deres forældre har en uddannelse eller ej, siger Mads Meier Jæger:

»De unge, der ligesom deres forældre ikke tager en uddannelse, får det svært i fremtiden, for der bliver færre og færre jobs til ufaglærte. Desværre ved vi forskere ikke så meget om, hvorfor den sociale arv spiller så stor en rolle.«

Mads Meier Jæger har dog så meget tjek på forskning i social arv, at han for nyligt har fået en stor bevilling fra det europæiske forskningsråds eliteforskningsprogram til at finde ud af, hvorfor børn arver deres forældres dårlige livsstil og sociale problemer.

Det handler ikke kun om penge

»Amerikanske undersøgelser viser, at det er de bløde værdier, der betyder noget, når vi taler om social arv. Det handler ikke så meget om, hvor mange penge forældrene har. Det betyder mere, hvor meget de taler med deres børn, og hvad de taler med dem om,« siger Mads Meier Jæger.

Det betyder noget, hvad forældrene investerer i deres børn, og hvordan de gør det. Men ifølge Mads Meier Jæger nytter det ikke noget bare at kaste flere penge i hovedet på de socialt udsatte familier.

»Alt det bløde, altså det, som forældrene siger og gør, betyder mere for, hvad der bliver givet videre som social arv. Mit projekt handler blandt andet om at forstå det der bløde snask. Politikerne råber altid på flere penge, når der er et socialt problem. Men forskningen tyder på, at det ikke er flere penge, der skal til,« siger Mads Meier Jæger.

»Måske virker det bedre at gå ind og stimulere de socialt udsatte børn for eksempel i lektiecafeer eller gennem kostrådgivning i stedet for bare at give dem flere penge,« fortsætter han.

Forskere har arbejdet i hver sin retning

Forskere fra forskellige fag har allerede undersøgt negativ social arv på kryds og tværs. De ved, hvor udbredt problemet er, og de har også forsket i, hvordan den sociale arv bliver givet videre fra generation til generation.

Desværre har eksempelvis økonomerne en anden måde at forstå, hvorfor forældre giver livsstil, værdier og vaner videre til deres børn end sociologerne. Derfor er det svært for økonomerne at bruge sociologernes forskning til noget. Og omvendt.

»Økonomerne har en idé om, at forældrene tænker rationelt, når de investerer i deres børn: At forældrene bevidst vælger, hvordan de prioriterer deres tid og penge,« siger Mads Meier Jæger.

»Sociologerne ser derimod ofte på forældrene som irationelle. De mener, at forældrene gør, som de gør, fordi de er underlagt nogle sociale og kulturelle strukturer. Forældrene kan for eksempel selv bære rundt på en dårlig social arv, som de ubevidst giver videre til deres børn.«

Bygge bro mellem teorier om social arv

Mads Meier Jæger har sat sig for at bygge bro mellem de to videnskabelige forståelser af social arv. I løbet af de næste fem år vil han samle de økonomiske og sociologiske teorier om, hvorfor dårlig livsstil går i arv fra generation til generation.

»Jeg håber, at jeg får lavet noget, som både økonomerne og sociologerne kan bruge. Noget, der tager højde både for økonomernes hårde værdier og for sociologernes bløde. Det bliver en slags analytisk model, der forhåbentlig kan give en bredere forståelse af social arv,« siger Mads Meier Jæger.

Det lyder godt nok teoretisk. Skal du slet ikke ud og forske i det, der sker i virkeligheden?

»Der er allerede lavet en masse omfattende empiriske undersøgelser af social arv både i Europa og USA. Amerikanerne har for eksempel lavet nogle meget store og brede undersøgelser, hvor de har fuldt befolkningsgrupper over lang tid.«

»Min forskning bliver baseret på ny analyser af det datamateriale, der allerede eksisterer i USA, Europa og England,« siger Mads Meier Jæger.

Social arv kan ikke udryddes

Brian, som er født af ufaglærte forældre, skal have de samme muligheder i livet som Ole, der er født af gymnasielærer, mener Mads Meier Jæger. Han håber, at hans forskning kan føre til, at Brian tager en uddannelse, selv om han ikke har set og lært derhjemme, at det er en god idé.

Men professoren har ikke hede drømme om helt at udrydde sociale arv.

»Jeg tror ikke på, at vi helt kan udrydde det. Social arv findes i alle samfund og til alle tider. Der er ikke noget, der tyder på, at der findes nogen steder, hvor forældre ikke har givet noget videre til deres børn,« siger Mads Meier Jæger.

»Jeg håber, at man finder nogle redskaber, så man bliver bedre til at håndtere problemet. I stedet for bare at give flere penge til socialt belastede familier, virker det måske bedre at stimulere børnene for eksempel i lektiecafeer, gennem kostrådgivning eller andre ting, som kan give dem de positive input, de ikke altid får fra deres forældre,« fortsætter han.

Negativ social arv bliver som sagt ved med at vise sit grimme ansigt i de skandinaviske velfærdssamfund på trods af, at alle skandinaver officielt har de samme muligheder for at uddanne sig.

At forældre giver dårlig livsstil videre til deres børn er dog endnu mere udbredt i andre lande, hvor man ikke har et velfærdssystem og stor økonomisk lighed.

I USA er det for eksempel nærmest utænkeligt, at en ung fra en ufaglært familie tager en uddannelse, og derovre på den anden side af Atlanten er negativ social arv et endnu større problem, end det er i Danmark, understreger Mads Meier Jæger.