Nordjysk succes: Sådan har elever og lærere fået gavn af skoleforskning

Skoleforskere har en udfordring: Der bliver forsket mere end nogensinde i uddannelse og pædagogik, men forskningen gør ikke gavn på skolerne, hvor der er brug for den, har vi tidligere skrevet på Videnskab.dk.

Lærerne er ikke uddannede til at sætte sig ind i nye forskningsresultater, eller de har ikke tid til det. Så forskeres viden om, hvordan skolerne kan blive bedre, ender ofte nærmest ulæst i videnskabelige tidsskrifter.

Men nu kan vi endelig fortælle en solstrålehistorie. Den handler om skoler i den nordjyske kommune Vesthimmerland.

Tilsyneladende har kommunens folkeskoler i de seneste par år fået imponerende resultater ud af at arbejde sammen med forskere.

I en ny undersøgelse, vurderer skolernes lærere og elever i hvert fald, at undervisningen og trivslen er blevet markant bedre, efter at de i 2015 kom med i et projekt kaldet 'Program for Læringsledelse', der er sat sammen af forskere fra Aalborg Universitet. Læs en tidligere artiklen her om undersøgelsen, som netop er publiceret.

»I dag higer vores lærere efter ny viden. De spørger om, hvad de kan læse for at blive sikre på, at det, de gør, har noget evidens,« siger Lene Juel Petersen, der er konsulent i Vesthimmerlands Kommunes skoleforvaltning.

»Vi taler ikke længere bare om, hvad vi synes og tror, men om hvad vi ved,« fortsætter hun.

Lærere og ledere i fælles front

Siden Vesthimmerlands Kommune kom med i projektet, har skoleforvaltningen arbejdet målrettet på at opkvalificere folkeskolernes lærere og pædagoger med forskningsbaseret viden.

Lærere og pædagoger har i teams – såkaldte læringsfællesskaber – arbejdet med forskellige temaer såsom social arv, feedback, dataanalyse, klasseledelse og undervisningens struktur. Temapakkerne er sat sammen af forskere.

Bagefter har de sammen med skolelederne lavet konkrete indsatser, som skal gøre noget ved de enkelte skolers udfordringer.

En skole i Vesthimmerland har for eksempel gjort en indsats for at forbedre det sociale miljø i indskolingen. En anden skole, der havde problemer med, at drengene ikke trivedes fagligt, har lavet et særligt forløb målrettet drenge.

»Skolerne har selv fundet ud af, hvilke temaer de har haft brug for at arbejde med,« siger Lene Juel Petersen og fortsætter:

»Men da vi er en udfordret kommune, i den forstand at mange elever har forældre med et lavt uddannelsesniveau, besluttede vi på forvaltningsniveau, at alle kommunens skoler skulle arbejde med en temapakke om sociale problemer og fattigdom.«

Viden om social arv skal forbedre skolerne

Temapakken, der skal ruste skolernes ansatte til at forholde sig til elevers sociale problemer på et evidensinformeret grundlag, er sat sammen af Morten Ejrnæs, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

»Jeg sagde ja til at være med, fordi jeg har et ønske om at udrydde udbredte fordomme og myter om børn fra socialt dårligt stillede hjem,« siger Morten Ejrnæs.

»Der kan være en tendens til, at man stigmatiserer børn fra hjem med sociale problemer som potentielle sociale tabere. Det er uheldigt. Børnene har ikke brug for, at man har lave forventninger til dem, fordi man automatisk tænker, at de ikke kan klare sig godt,« fortsætter han.

\ Læs mere

Pauser forbedrer skoleelevers præstationer

Risiko for negativ social arv er lille

Forløbet, som Morten Ejrnæs har lavet til skolernes ansatte, indeholder faktabaseret viden om social arv og fattigdom.

Målet er at »udrydde myter og pseudo-forklaringer på sociale problemer og ulighed«.

Ifølge Morten Ejrnæs er risikoen for, at børn arver deres forældres sociale eller psykiske problemer, slet ikke så høj, som mange tror.

»I Danmark er det sådan, at langt de fleste børn – selv de, der kommer fra belastede familier – klarer sig uden at få de samme problemer som deres forældre,« siger han.

»Man skal kende den slags fakta, hvis man vil sikre, at alle børn og unge får mest muligt ud af at gå i skole. Det giver det bedste udgangspunkt for at kunne møde eleverne med forventninger og krav, som giver dem selvtillid og tro på, at de kan få gavn af skolegangen.«

Fattigdom kan skade skolegangen

Mens der ikke er evidens for, at lærere og pædagoger bør behandle elever anderledes end andre, bare fordi de kommer fra hjem med sociale problemer, er der god grund til at være på vagt over for elevers fattigdom, siger Morten Ejrnæs.

»Ofte tænker man ikke på økonomisk fattigdom som et problem, vi behøver at tage højde for i et velfærdsland som Danmark. Vi har jo ikke dyb fattigdom som i andre lande. Men vi har stigende relativ fattigdom (uligheden stiger; red.),« siger han og fortsætter:

»Vi har en børnefattigdom, der ligger på cirka fem procent, så det er noget, lærerne og pædagogerne kommer til at støde ind i.«

Fattigdom er derfor også et tema i det kompetenceforløb, han har lavet til lærere og pædagoger blandt andet i Vesthimmerland. Skolerne bør være opmærksomme på, hvordan dårlig økonomi påvirker børnene og deres forældre, siger Morten Ejrnæs:

»Det drejer sig om at tilrettelægge skoledagen, så fattige børn i mindst mulig grad kommer til at opleve, at de bliver sat udenfor. Det er umådeligt vigtigt, hvis man har en ambition om, at alle skal have en god skolegang,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt, at lærerne og pædagogerne har tanke for ikke at ekskludere nogen, for det kan få konsekvenser for deres trivsel og faglige præstationer.«

Forsker er kritisk over for skolereform

Projektet 'Program for Læringsledelse' bygger på principperne fra en stor folkeskolereform, som trådte i kraft i 2014. Morten Ejrnæs har sagt ja til at være med i projektet, selv om han er egentlig er kritisk over for reformen.

Reformen sender modsatrettede signaler, mener han: Et mål med den er, at skolerne skal bruge evidensinformerede metoder til at øge elevernes faglige og sociale trivsel. Men samtidig er reformen baseret på, at man tester eleverne for at samle data om deres præstationer.

\ Læs mere

Forsker: Skolereformen efterlader rum til forbedring

»Det er fint nok, at man gør en indsats for at finde ud af, hvad der virker, og at man vil arbejde på at sikre, at alle børn får mere ud af deres skolegang, men man skal være opmærksom på, at der også er elementer i skolereformen, som øger konkurrencen mellem eleverne,« siger han og fortsætter:

»Når man for eksempel tester eleverne for at samle data om, hvordan de klarer sig, skærper man konkurrencen. Der vil jo altid være nogle, der klarer sig bedre end andre.«

Af samme grund er Morten Ejrnæs skeptisk overfor, hvorvidt hans og de øvrige forskeres kompetenceforløb virkelig kommer til at batte noget.

»Projektet gør en enorm forskel«

I Vesthimmerlands Kommune er Lene Juel Petersen optimistisk:

»Det kræver en del ressourcer at være med i projektet, men det gør en enorm forskel. Det er forrygende at se, hvad der er sket ude på skolerne,« siger Lene Juel Petersen og fortsætter:

»Lærerne er begyndt at arbejde i professionelle læringsfællesskaber, hvor de tilrettelægger arbejdet fremadrettet. Der er kommet et professionelt rum, hvor de giver hinanden feedback på undervisningen og får input fra hinanden.«

\ Læs mere

Kedsomhed kan skabe svage elever

I midtvejsevalueringen af projektet, som kører indtil 2019 i 13 kommuner, har lærere, pædagoger, ledere, elever og forældre vurderet skolernes faglige og sociale trivsel på en lang række parametre.

Svarene fra Vesthimmerlands Kommune viser blandt andet, at:

• Skolernes ansatte og ledere vurderer, at trivslen, undervisningen, feedback-kulturen og samarbejdet blandt de ansatte er blevet signifikant bedre siden 2015, hvor projektet gik i gang.
• Eleverne vurderer overordnet set, at deres trivsel og udbytte af undervisningen er blevet signifikant bedre.

»Vi har stadig nogle udfordringer med elevernes karakterer, og der er udfordringer med den sociale trivsel blandt piger i 4.-10. klasse samt med drengenes faglige trivsel. Ellers er der sket fremgang på næsten alle parametre, siden projektet startede for to år siden,« siger Lene Juel Petersen.

\ Læs mere

Hollandsk topforsker: Den danske folkeskole er eksemplarisk

\ Læs mere

Folkeskolen: Klassens størrelse påvirker karakteren