Forsker: Skolereformen efterlader rum til forbedring

Rigtig mange er interesserede i at høre, hvordan det går med den meget omdebatterede skolereform. Hvilke udfordringer og muligheder kan der peges på?

Eleverne trives. De oplever en undervisning, der har klare mål, og hvor de er i dialog med engagerede lærere, der varierer undervisningen. Er det reformens fortjeneste? Det kan man ikke sige noget om endnu.

De ganske omfattende undersøgelser, som undervisningsministeriet og forskere præsenterede de første delresultater af medio november, belyser ikke skolereformens effekter.

De tegner et øjebliksbillede af den danske folkeskole. Selve reformens betydning for elevernes læring og trivsel kan man faktisk først for alvor sige noget om i løbet af 2016.

Alligevel kan det være interessant at se på, hvordan elever, lærere og ledere vurderer reformens første år. Lærerne er isoleret set den mest betydningsfulde faktor for elevers læring og trivsel, og lige snert derefter kommer skolelederne.

Hvis reformens tiltag ikke opleves som anvendelige og brugbare i lærernes og ledernes dagligdag, kommer de ikke til at spille nogen rolle. Derfor er det væsentligt, hvordan de grupper vurderer reformens nye tiltag. Tilsvarende er det selvfølgelig vigtigt, hvordan eleverne selv oplever, at de trives og lærer.

Og eleverne trives og lærer på deres skole i foråret 2015. Også lærerne vurderer generelt, at de leverer god undervisning med fokus på elevers læring. De ser potentialer i reformens indhold, som de gerne vil arbejde videre med. Lederne er endnu mere positive. De mener, at reformen på sigt vil løfte skolen og elevernes læring.

Forandringer tager tid

Alle grupper peger også en række væsentlige udfordringer. Egentlig er det ikke overraskende, at det tager tid, inden en reform sætter sig de tilsigtede spor i skolens praksis. Faktisk vil det næsten være mere overraskende, hvis den sætter sig hurtige og tydelige spor. Det 20. århundredes skolereformer i USA medførte ikke ret mange forandringer i skolens daglige praksis.

De fleste forhold, der var styrende for undervisningen, forblev uberørte. Andre landes erfaringer med skolereformer peger ikke nødvendigvis på, at de ingen betydning får. Men det tager tid. Den absolut primære internationale inspirationskilde til den danske skolereform er Ontario i Canada.

Her reformerede man skolen i begyndelsen af 00’erne, men den fik først gennemslagskraft, da man omkring 2003 for alvor begyndte at fokusere på at støtte skolerne gennem kompetenceudvikling og udviklingsprojekter tæt knyttet til skolernes daglige praksis.

I Danmark har der været en pragmatisk tilgang til implementering af reformen. Den indeholder mange nye elementer som understøttende undervisning, krop og bevægelse, den åbne skole, lektiehjælp og meget mere.

Mange skoler har taget et skridt af gangen og ofte et skridt i den retning, som de kender. Har skolerne haft erfaringer med krop og bevægelse som en helt naturlig del af ikke bare idrætsundervisningen, men af alle andre fag, så har de arbejdet videre af den vej og udskudt andre dele.

Det forekommer i sig selv at være en såre fornuftig implementeringsstrategi. Det resulterer også i, at mange af de nye elementer slet ikke er kommet i spil. Værst går det med den åbne skole.

Den åbne skole er lukket

Den åbne skole sigter mod, at undervisning og andre pædagogiske aktiviteter ikke kun skal foregå inden for skolens mure. Historieundervisningen kan foregå på og i samarbejde med det lokale museum.

Skolen kan også åbne dørene op for lokalesamfundet og invitere håndboldtræneren til at deltage i idrætsundervisningen.

Skolerne skal med afsæt i undervisningens mål samarbejde med idræts- og foreningslivet, virksomheder og andre ressourcepersoner uden for skolen. Men det tager tid.

Det er ikke bare gjort med et besøg på en virksomhed i forbindelse med samfundsfagsundervisningen.

Besøget skal forberedes grundigt, hvis eleverne skal få en bedre forståelse for en virksomheds økonomiske kredsløb og efterbehandles grundigt, hvis besøget skal bruges løbende i undervisningen. Og lærerne mangler sammenhængende tid til forberedelse og evaluering af undervisning.

Hvis en lærer har tre gange 15 minutter i løbet af en dag til at rette opgaver, mødes med kolleger og i øvrigt forberede undervisning til dagen efter, så er det utilstrækkeligt.

Fagligheden fylder meget på grund af afgangsprøverne

Elementerne praktiseres også meget forskelligt fra skole til skole. Nogle steder foregår krop og bevægelse som en særskilt øvelse, hvor eleverne på bestemte tidspunkter skal bruge kroppen uden sammenhæng med, hvad de ellers er blevet undervist i.

Andre steder er det en integreret del af undervisningen, hvor man øver matematikopgaver, samtidig med at man går på linje. På den måde trænes både de motoriske og matematiske kompetencer.

Fordelen ved den første måde er, at man sikrer en særskilt opmærksomhed mod, at eleverne skal bevæge sig. Ulempen er, at nogle elever oplever det som usammenhængende med og ligegyldigt i forhold til, hvad de ellers foretager sig i skolen.

Sammenhængen kan opnås ved at integrere krop og bevægelse i den øvrige undervisning, men her kan risikoen være, at det drukner i den øvrige undervisning, eller at lærerne ikke nødvendigvis kan undervise i andengradsligninger gennem motoriske øvelser.

Så reformens nye elementer har endnu ikke fundet deres rækkefølge, form eller indhold. Det har reformens ambition om et øget fokus på faglighed til gengæld. Måske sågar på bekostning af trivsel.

Ifølge undersøgelserne trives eleverne jo, men lærerne har mere fokus på faglighed. Ikke mindst i de ældre klasser. Lærere har ofte fokus på afgangsprøverne i de ældre klasser, og derfor fylder fagligheden en del.

Elevernes relationer til hinanden og deres lærere betyder dog en del for ikke bare deres trivsel, men også deres læring. Tilsvarende er det vigtigt at sætte tidligt ind med faglighed i de yngste klasser. Jo tidligere man sætter kvalificeret ind i forhold til deres sproglige udvikling jo bedre vil de klare sig.

Faglighed er meget mere end nationale tests

De nationale testresultater lader til at spille en større og større rolle for lærerne og ledernes vurdering af, hvordan det går med elevernes faglighed.

Der har gennem længere tid været fokus på, at nationale testresultater skulle bruges mere aktivt af skolerne, og reformen indeholder også såkaldte operative resultatmål, hvor kommunerne skal måle skolernes fremdrift i forhold til de nationale test i dansk og matematik.

Det er godt at bruge testresultater, men de belyser kun en beskeden del af elevers læring, trivsel og dannelse, og de giver sjældent ret mange retningslinjer for, hvad lærere rent faktisk kan gøre for at udvikle undervisning i nye retninger til gavn for eleverne.

Derfor skal testresultaterne bruges, men bruges med omhu og kan langt fra være det eneste grundlag for vurdering af eleverne.

Skoleledelsen er afgørende for skolens udvikling. Også for brug af testresultater eller andre grundlag til vurdering af elevernes læring. Igennem nogle år har Danmark været en del af internationale sammenlignende undersøgelser, hvoraf det fremgår, at danske lærere får relativt mindre sparring fra deres ledere end deres kolleger i andre lande.

Der er grund til optimisme

Lærerne efterspørger faglig og pædagogisk ledelse, hvor de får generel feedback på deres undervisning. De aktuelle undersøgelser peger på, at nogle skoleledere prioriterer ledelse gennem de nationale testresulter. Dermed kan ledelse komme på for stor afstand af de forhold, som virkelig kan udvikle den konkrete undervisning.

En leder vil ikke bare ud fra testresultater kunne sparre med lærerne omkring udvikling af deres undervisning. De skal meget tættere på lærernes daglige pædagogiske praksis. Ikke for at kontrollere, men for selv at blive klogere på, hvad der motiverer eleverne, og hvordan den undervisningspraksis kan spredes til andre på skolen.

Fra forskningen ved man, at den evalueringspraksis, der for alvor fremmer elevers læring, foregår tæt på den daglige undervisningspraksis med involvering af elever, lærere, pædagoger og ledere.

Der er med andre ord nok at tage fat på i forbindelse med reformen. Der er grund til optimisme. De grundlæggende forhold omkring skolens kerneydelser forekommer at være intakte. Eleverne trives, og der foregår god og varieret undervisning.

Vi ved bare ikke ret meget om, hvordan de nye elementer påvirker de forhold. Bl.a. fordi mange af dem ikke er implementeret på skolerne endnu. Ifølge erfaringer fra andre lande kan der gå lang tid, men sådan behøver det ikke være.

Hvis krop og bevægelse, den åbne skole og lektiehjælpen understøtter lærernes daglig pædagogiske praksis sammen med eleverne, så vil de bidrage til at udvikle skolen fremadrettet. Det bliver spændende at følge.