Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik

’52 procent af danskerne mener, at landstræneren er vigtigst, hvis Danmark skal vinde EM i fodbold’.

‘I 2011 levede der 3.211 mænd med navnet ‘Viggo’ i Danmark.’

Vi bliver hele tiden bombet med tal fra meningsmålinger og statistikker. Men faktisk kan det være svært at forstå dem korrekt. Både journalister og gymnasieelever kan komme til at drage lidt for hurtige konklusioner. Men nu kan du undgå at lave de værste statistik- bommerter. Du skal blot følge den her guide.

Den er lavet i samarbejde med Jan Holm Ingemann, der er lektor i samfundsøkonomi ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Han har skrevet en bog om, hvordan man kan forholde sig kritisk til statistikker og meningsmålinger. Og han har hjulpet med at lave de otte spørgsmål, du bør stille dig selv, når du får stukket en statistik i hånden:

1. Hvad vil jeg finde ud af?

Som regel ser du på en statistik, fordi du vil finde ud af et eller andet. Men det er langt fra sikkert, at statistikken faktisk kan bruges, selvom det ser sådan ud. Derfor skal du gøre klart, hvad dit spørgsmål er og grundigt overveje, om statistikken faktisk svarer på samme spørgsmål.

»Man skulle for eksempel tro, at arbejdsløshed er arbejdsløshed. Men nogle statistikker undersøger antallet af folk, der er ‘berørt af ledighed’ – det vil sige antallet af borgere, der har været helt eller delvis ledige i en kortere eller længere periode.«

»Andre statistikker ser på ‘fuldtidsledige’ – her har man i princippet lagt antal ’arbejdsløse’ timer sammen og beregnet, hvor mange heltids arbejdspladser de svarer til. Derfor kan to arbejdsløshedsstatistikker se meget forskellige ud,« siger Jan Ingemann.

Du bliver altså nødt til at vide hvad du mener med ‘arbejdsløshed’, før du vælger den statistik, du vil bruge. Og det samme gælder for alle andre fænomener, du vil undersøge.

2. Læser jeg statistikken grundigt nok?

Det tager tid at sætte sig ordentligt ind i en statistiks mylder af tal. Men jo mere tid, du bruger, desto større chance er der for, at du bruger statistikken rigtigt.

Det er her vigtigt at forstå, hvad statistikkens begreber dækker over, og hvordan statistikken er blevet til. Benytter man f.eks. Statistikbanken kan man trykke på fanen ‘Information’ og få adgang til definitioner og en ’varedeklaration’, der giver de nødvendige baggrundsoplysninger for at vurdere og forstå statistikken.

3. Er det absolutte tal eller relative tal?

Nogle statistikker angiver det præcise antal af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ‘absolutte tal’. Andre statistikker viser, hvor stor en procent-andel af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ‘relative tal’.

Vær derfor opmærksom på, om din statistik viser absolutte eller relative tal.

Det vil være fjollet, hvis du kommer til at påstå, at 88 danskere kan lide bananer – når det i virkeligheden er 88 procent af danskerne, der kan lide den herlige frugt.

Og en stigning på 50 procent i antallet af solgte luksusbåde fra 1960 til 1961 kan se ud af meget. Men hvis der kun blev solgt to luksusbåde i 1960, betyder tallet, at der bare blev solgt én ekstra båd i 1961 end året før. Så i absolutte tal er stigningen ikke så voldsom.

4. Hvem har lavet statistikken?

Når det er nemt at fejllæse statistikker, er det også nemt at narre folk med dem.

Så vær ekstra opmærksom, hvis en statistik kommer fra et firma, et politisk parti eller en interesseorganisation – for eksempel Kræftens Bekæmpelse. De kan nemlig have en interesse i at skabe et billede af, at deres produkter eller holdninger er særligt populære.

Firmaer, der sælger tamponer, har for eksempel en interesse i, at kvinder synes, at tamponer er et godt hygiejnisk alternativ til bind. Så du skal være på vagt, hvis et tampon-firma står bag en statistik, der viser, at kvinder foretrækker tamponer.

5. Peger spørgsmålene i retning af et særligt svar?

Når man laver meningsmålinger, interviewer man folk ved at stille dem spørgsmål. Men man kan stille spørgsmål på en måde, så man påvirker de svar, man får. For eksempel kunne et spørgsmål fra et indvandringsvenligt parti lyde:

‘Hvad synes du om, at indvandrere kommer til landet og hjælper os ud af krisen?’.

Folk vil gerne hjælpes ud af krisen. Så der er nok flere, der vil være positive i forhold til det spørgsmål, end til et spørgsmål fra et indvandringskritisk parti:

‘Hvad synes du om, at endnu flere indvandrere kommer til landet?’.

I det spørgsmål indikerer ordene ‘endnu flere’, at der i forvejen er for mange indvandrere i Danmark. Derfor vil flere nok forholde sig negativt.

Derfor skal du være opmærksom på, om spørgsmålene i en meningsmåling er positivt- eller negativt ladede. Eller om de faktisk er neutrale. Ladede spørgsmål gør nemlig svarerne utroværdige.

Det er samtidig også værd at overveje, om nu svarpersonerne forstår det samme ved spørgsmålene. Hvis man f.eks. spørger: ‘Har du lang transportvej mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsesinstitution?’, så vil svarpersonerne helt sikkert have vidt forskellige opfattelser af, hvad der er en lang transportvej. Nogle vil synes, at tre kilometer er langt. Andre, at 120 kilometer er langt.

6. Er det en optælling eller en stikprøve/meningsmåling?

Når du læser en statistik, skal du være opmærksom på, om den er lavet på baggrund af en optælling eller en stikprøve. En optælling laver man ved at spørge alle mennesker i den gruppe, som man vil undersøge – for eksempel alle danskere. Sådan en gruppe kaldes for øvrigt for en ‘population’.

Det er tit meget besværligt at skulle kontakte en hel population. Derfor laver man stikprøver – også kaldet ‘meningsmålinger’ – hvor særlige meningsmålingsinstitutter kontakter en udvalgt del af befolkningen. Udsnittet skal repræsentere alle dele af populationen, og udsnittet skal være tilpas stort.

»Som grov tommelfingerregel siger man, at 1.000 mennesker fra en population i rimelig grad kan afspejle hele populationen, men generelt gælder, at jo mindre udsnit, des større statistisk usikkerhed« fortæller Jan Ingemann.

Så får du fingrene i en meningsmåling, hvor der er spurgt færre end 1.000 mennesker, skal du være særlig på vagt. Den kan meget vel give et skævt billede af, hvad folk i virkeligheden mener.

7. Hvordan er svarene på stikprøven blevet indsamlet?

Hvis du vil kende danskernes holdning til vindmøller, er det en dårlig idé kun at spørge din familie. Man har nemlig tit har de samme holdninger i familier.

Din familie synes måske at vindmøller er ufatteligt grimme, imens andre familier synes, de er smukke og gavnlige. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan svarene i en stikprøve er blevet indsamlet: Er populationen ordentligt repræsenteret?

For eksempel er der på nettet en masse afstemninger, hvor du kan give din mening til kende. Selvom de ligner stikprøver, kan de ikke sige ret meget om, hvad flertallet af danskere mener.

Du kan for eksempel ikke stole på en afstemning på Ekstrabladet.dk som viser, at et flertal synes, at kamphunde er søde.

For det første er det kun Ekstra Bladets læsere, der har haft mulighed for at stemme. For det andet er det ikke alle læsere, der har gidet svare på spørgsmålet. Så selvom der er over 1.000 svar, giver stikprøven alligevel ikke et ordentligt billede af, hvad flertallet i Danmark mener.

8. Er statistikken forældet?

Statistik er altid kun et billede af, hvordan tingene var på det tidspunkt, hvor tallene blev indsamlet. Derfor kan det sagtens være, at en statistik ikke længere afspejler virkeligheden, som den er lige nu.

En meningsmåling kan vise, at 89 procent af danskerne stoler på statsministerens dømmekraft. Men hvis han, siden målingen blev lavet, er blevet taget i at købe luksusferier på statens regning, har det tal sikkert ændret sig

Derfor skal du altid tage stilling til, om forudsætningerne for en statistiks tal stadig holder.