Negativ parlamentarisme: Kan regeringen blive væltet?

SVM-regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal, efter den nu tidligere Venstre-politiker Mads Fuglede skiftede til Danmarksdemokraterne sidste tirsdag.

Det så ellers holdbart ud, da Mette Frederiksen præsenterede den nye, brede regering med Socialdemokratiet, Venstre og Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne tilbage i slutningen af 2022.

SVM-regeringens 89 mandater i forening med de fire nordatlantiske mandater betød, at regeringen sad på et snævert flertal.

Men nu hvor Moderaterne har mistet Jon Stephensen og Mike Fonseca, samt Venstre har mistet Mads Fuglede, stiller det regeringen i en mere udfordrende position.

For med de nuværende 86 mandater har regeringen mistet sit indenrigspolitiske flertal, mens de med de nordatlantiske mandater lige akkurat sniger sig op på 90 mandater.

Få overblikket over mandaterne i denne grafik - artiklen fortsætter nedenfor.

Men hvad sker der, hvis flere fra SVM-regeringen forlader regeringspartierne eller de nordatlantiske mandater trækker støtten? Skal vi så atter til valg?

Det korte svar er ‘nej’. For i Danmark har vi negativ parlamentarisme.

Negativ parlamentarisme giver hurtigere regeringsdannelse

»Negativ parlamentarisme er det forhold, at en regering kan blive siddende så længe, at der ikke er udtrykt mistillid til den,« siger lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Flemming Juul Christiansen.

Sagt med andre ord: Hvis der ikke er et flertal i Folketinget, som aktivt vælter den siddende regering, kan regeringen blive siddende, selvom den er i mindretal.

Men hvis der stilles et mistillidsvotum til den siddende regering, som et flertal i Folketinget støtter, skal regeringen enten gå af eller udskrive valg.

På samme måde kan en regering også blive dannet, selvom der ikke er flertal for den i Folketinget, forklarer Flemming Juul Christiansen.

»Det er nok, at den, der vil danne en regering, ikke har flertallet imod sig,« forklarer han og tilføjer:

»Partier, der ikke støtter regeringen, kan derfor stille sig afventende.«

Det betyder, at vi i Danmark typisk er hurtigere til at sammensætte en regering end i andre lande med positiv parlamentarisme, såsom Holland.

Her trækker forhandlinger om en ny regering ofte ud i månedsvis, da der altid skal være et flertal, der støtter den siddende regering.

Til sammenligning var SVM-regeringens regeringsforhandlinger den længste nogensinde med 42 dage.

Den tidligere rekord lå efter valget i 1975 og varede 35 dage.

Årsagen skyldtes dengang, at et flertal i Folketinget stemte for et mistillidsvotum mod den siddende statsminister - blot en uges tid efter valget fandt sted.

En socialdemokratisk regering i et borgerligt Folketing

Den tidligere statsminister Poul Hartling (V) havde opnået stor fremgang ved valget 9. januar 1975.

Partiet var ved valget næsten blevet fordoblet, idet Venstre var gået fra 22 mandater til hele 42 mandater. Det tegnede sig til, at Venstres formand Poul Hartling kunne fortsætte på statsministerposten.

Men glæden varede kun en uges tid.

For i forbindelse med finansforhandlingerne udtrykte flere folketingsmedlemmer et ønske om en bredere regering end den Venstre-regering, Poul Hartling tidligere havde ledet landet med.

Derfor valgte Socialdemokratiet med Anker Jørgensen i spidsen at stille et mistillidsvotum til den siddende regering.

Det blev vedtaget med stemmerne 86 mod 85.

Efterfølgende forsøgte flere politikere fra forskellige partier sig på posten som kongelig undersøger (ansvarlig for dannelsen af en regering, red.), men uden held. De formåede ikke at samle en regering, der ikke havde flertallet i Folketinget mod sig.

Det skyldtes, at Mogens Glistrups højrefløjsparti Fremskridtspartiet havde fået 24 mandater ved valget, hvilket besværliggjorde en borgerlig regering.

Glistrup var nemlig villig til at bruge de 24 mandater til at vælte forslag fra en eventuel borgerlig regering, forklarer Flemming Juul Christiansen.

Til sidst lykkedes det Anker Jørgensen at danne en socialdemokratisk mindretalsregering, til trods for at de borgerlige partier besad et markant flertal.

Årsagen til det er Danmarks negative parlamentarisme, hvor en kongelig undersøger ikke nødvendigvis skal have flertallet bag sig inden sammensætningen af en regering finder sted, så længe flertallet ikke er imod sammensætningen.

I stedet kunne flere borgerlige partier sidde afventende tilbage, mens Anker Jørgensen, der tidligere havde været statsminister fra efteråret 1972 til december 1973, igen formåede at danne en socialdemokratisk regering, til trods for det overvejende borgerlige flertal.

Anker Jørgensen fortsatte som statsminister i fire regeringsperioder. Men i 1982 valgte han at træde tilbage til fordel for Poul Schlüters (K) firkløverregering uden et folketingsvalg.

Det skyldes betydelige økonomiske udfordringer med høj inflation og oliekriser samt store politiske uenigheder i Folketinget.

En forhandlende SVM-regering

Det er blevet kutyme, at nordatlantiske mandater ikke blander sig i dansk indenrigspolitik, forklarer Flemming Juul Christiansen.

Derfor er SVM-regeringen med sine 86 mandater også i mindretal, når det kommer indenrigspolitiske spørgsmål. Men det er ikke ensbetydende med, at regeringen nødvendigvis bliver væltet.

»Det betyder, at regeringen skal forhandle med andre partier for at få deres politik igennem indenrigspolitisk. Det er stadig en gunstig position med oppositionen delt over midten,« siger Flemming Juul Christiansen og understreger også, at regeringen ikke er i fare for at blive væltet, alene fordi den nu er i mindretal.

»Det er mere sandsynligt, at den vælter på grund af intern uenighed end på et mistillidsvotum,« vurderer han afslutningsvist.

Det betyder altså, at SVM-regeringen kun kan væltes, hvis der er et flertal i Folketinget, der stemmer mod den i et mistillidsvotum.

Men sandsynligheden for, at det sker, er formentlig ikke så stor.