Har du nogensinde overvejet, hvordan du ville have snakket dansk, hvis dine tip-tip oldeforældre var emigreret til Argentina i deres ungdomsår, og du aldrig havde lært andet dansk end det, der var blevet nedarvet i din familie?
Okay, det har du måske aldrig brudt hjernen med, men så lad tankeeksperimentet begynde nu.
Scenariet er nemlig virkelighed for efterkommerne til de danske udvandrere, der slog sig ned i USA og Argentina fra midten af 1800-tallet. Deres dansk er blevet påvirket af at udvikle sig flere tusind kilometer væk fra Danmark, hvilket har ført til nogle helt særegne træk ved det danske sprog blandt efterkommerne.
»Hverdagen, som det danske sprog tales i, har bidraget til den sproglige udvikling – flertalssproget påvirker, hvordan udvandrere taler dansk,« siger Karoline Kühl, som er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Det danske sprogs særlige udvikling udenfor Danmark har Karoline Kühl sammen med en forskergruppe bestående af 5 forskere fra Københavns Universitet foreviget på et interaktivt kort.
Du kan klikke dig rundt på kortet og se, hvilket område efterkommerne bor i, imens du hører dem fortælle om deres forhold til Danmark.
Kortet tilhører forskergruppen, og er et led i deres Danske Stemmer-projekt. Kortet er originalt lagt ud på projektets hjemmeside, hvor du kan læse mere om resultaterne. (Grafik: Kühl, Petersen et al.)
\ Læs mere
\ Vi sætter fokus på uddøde sprog
I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog og sprogs udvikling.
Over de næste par uger kan du både lytte til og læse om sprog, der er ved at forsvinde, sprog som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.
Dette er den tredje artikel i serien. Læs også første og anden artikel:
Udpluk af dansk-spanske udtryk
Her kommer et par eksempler på særligt dansk-spanske udtryk, som er i brug blandt dansk-argentinere den dag i dag.
I mange årtier har danskerne i Argentina sagt 'i/på kampen' i stedet for 'på landet', fordi 'på landet' på spansk hedder 'en el campo', fortæller Anna Sofie Hartling til Videnskab.dk.
Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og involveret i Danske Stemmer-projektet.
Anna Sofie Hartling er i færd med at undersøge, hvordan dansk har udviklet sig rent grammatisk i Argentina, og hun kan byde ind med et andet dansk-argentinsk udtryk:
»Dansk-argentinerne siger: 'Jeg kendte min kone i 1947' i stedet for: 'Jeg lærte min kone at kende i 1947',« fortæller hun.
Det er, fordi begge former af udsagnsordet hedder 'conocer' på spansk.
Hvis du er født og opvokset i Danmark, kan du sagtens høre, at 'jeg kendte min kone' ikke er en helt almindelig dansk måde at formulere sig på. Men der er forskel på, hvor bevidste dansk-argentinerne er om, hvilke udtryk der er unikke for dansk i Argentina.
For eksempel ved efterkommerne godt, at 'i kampen' er dansk-argentinsk. Modsat er det de færreste, der ved, at det samme er tilfældet med 'at kende'.
I artiklen 'Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme' kan du høre topforskeren Karin Frei fortælle om sin opvækst i en dansk koloni i Argentina. Karin Frei flyttede til Danmark som 13-årig.
Danskere i USA 'rejser' børn i stedet for at 'opdrage' dem
Der er ikke længere nogen dansktalende efterkommere tilbage blandt mindretallet i USA. Den sidste rest af det danske sprog uddøde i 1980’erne med ganske få undtagelser – men indtil da var dansk kraftigt påvirket af engelsk.
»De, der er udvandret til USA i 1800-tallet, har haft nogle gammeldags ord med hjemme fra Danmark, så deres efterkommere har manglet moderne begreber. Det har ført til, at de har taget nogle fra engelsk,« fortæller Karoline Kühl.
Ifølge sprogforskeren har danske efterkommere i USA generelt været ret pjattede med at erstatte danske navneord med engelske. For eksempel brugte efterkommerne udtryk som 'saloon', 'dollar' og 'acres' (amerikansk måleenhed for jordareal, red.), når de snakkede dansk af den simple årsag, at ordene ikke fandtes på deres eget sprog.
Danske efterkommere i USA var også glade for at bytte visse danske udsagnsord ud med engelske. For eksempel kunne de finde på at sige, at de skulle 'gå' til Danmark, når de skulle besøge fjerne danske slægtninge. En lidt lang tur, tænker man umiddelbart, men efterkommerne mente selvfølgelig, at de skulle 'rejse' til Danmark.
En tredje sprog-tendens blandt efterkommerne i Nordamerika var, at de brugte engelske småord, som 'well', 'you know' eller 'you see', når de talte dansk.
\ Læs mere
Stærke fællesskaber sikrede det danske sprogs overlevelse
Den første danske bosætter, som emigrerede til Argentina, var Hans Fugl. Han drog fra Lolland ned til varmere himmelstrøg i 1844 inspireret af rejseskildringer fra Berlingske. Hans rejse var startskuddet på et fællesskab, som skulle hjælpe det danske sprog med at overleve i Argentina i flere årtier.
Hans Fugl begyndte sin nye tilværelse i Argentina som bonde, men fik med tiden arbejdet sig op og endte med at blive valgt ind i bystyret i byen Tandil, der ligger omkring 300 kilometer syd for Buenos Aires. Her lykkedes det ham at indføre hvededyrkning samt at bygge en vandmølle, et bageri og en kirke.
Hans initiativer blev fulgt op af flere danske bosættere, og sådan begyndte en opblomstring af danske fællesskaber i området. I en tidligere Videnskab.dk-artikel forklarer Anna Sofie Hartling, at fællesskaberne har bidraget til, at mindretallet i Argentina kunne bevare deres modersmål i længere tid end mindretallet i USA:
Emigranterne fra Danmark bosatte sig tæt på hinanden og oprettede danske skoler og kirker, og derudover blev danskerne opfattet som en form for 'elite-indvandrere'. De forhold kan have hjulpet med at bibevare det danske spro. Sådan forklarer Anna Sofie Hartling i artiklen.
I USA uddøde det danske sprog hurtigere, fordi danskerne blev presset til at tale engelsk i skolen. Desuden opstod der kun relativt få danskerfællesskaber, fordi emigranterne bosatte sig meget spredt i USA, fortæller Karoline Kühl.
