Forskere: Sprogets oprindelse fundet

I over 200 år har det stået klart, at store dele af verdens sprog opstod fra det samme oprindelige ursprog. Dansk og sprog så langt væk som i Østasien deler f.eks. samme oprindelse. Men ingen har vidst præcist hvor eller hvornår ursproget, det indoeuropæiske sprog, opstod.

Nu mener en gruppe forskere inden for forskellige felter at kunne bevise, at indoeuropæisk opstod på den anatolske højslette i det nuværende Tyrkiet for omkring 9.000 år siden. Herfra spredte det sig til det meste af verden og bliver i dag talt af over tre milliarder mennesker.

Teorien om Anatolien, eller Lilleasien som det også kaldes, som oprindelsessted har været kendt siden 1980’erne, men har aldrig rigtig vundet tilslutning.

Men nu får teorien hjælp fra forskerne, der i studiet Mapping the Origins and Expansion of the Indo-European Language Family, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, har brugt en teknik fra evolutionsbiologien til at kaste lys over sprogets oprindelse.

Ved at bruge evolutionsforskningens metode til at spore den geografiske oprindelse til vira som HIV og H1N1 er forskerne kommet frem til, at den ellers kontroversielle anatolske teori er den korrekte. Hovedforskeren professor i psykologi Quentin Atkinson fra universitetet i Auckland forklarer det således:

»Hvis man ved, hvordan vira er relateret til hinanden, kan man spore deres udvikling og oprindelse. Vi har brugt den samme metode på sprog,« siger Quentin Atkinson, der blandt andet har samarbejdet med kollegaer fra Oxford University om studiet.

Mor-Mutter-Madre-Mother

I studiet undersøger forskerne beslægtede ord, såkaldte kognater, og geografisk information fra 103 antikke og nuværende indoeuropæiske sprog. Teorien er, at man ved at se ligheden ved beslægtede ord kan fastslå oprindelsesstedet , fordi det er der, hvor der er størst koncentration af ord, der ligner hinanden.

Ordene kan være ord som mor-mutter-madre-mother eller nat-nuit-nacht-night. Jo tættere på oprindelsesstedet, desto mere ligner ordet for eksempelvis mor det tilsvarende ord i nabolandene. Sprogenes alder og placering støtter den anatolske hypotese, der ellers aldrig rigtigt har vundet indpas.

Teorien er, at det indoeuropæiske sprog opstod i Anatolien for omkring 9.000 år siden. Herfra blev det via migration af landbrug spredt til Europa og Asien gennem årtusinderne. Ifølge forskerne bliver teorien understøttet af genetiske data, der viser, at det anatolske folk har spredt sig til Europa.

»Vores forskning bekræfter, at det indoeuropæiske sprog er opstået i Anatolien,« mener professor Atkinson.

Dominerende teori satser på sydlige Rusland

De første tanker om et fælles ursprog opstod i 1500-tallet, da handelsrejsende bemærkede ligheder i sproget mellem fjerne egne. Den første egentlige teori blev fremsat i slutningen af 1700-tallet af Sir William Jones, der bemærkede ligheder mellem sanskrit, oldgræsk og latin.

I 1956 blev Kurgan-hypotesen fremsat, som via palæolingvistik, der kombinerer arkæologi og lingvistik, placerer oprindelsen på den pontisk-kaspiske slette nord for Det Kaspiske Hav i det nuværende Ukraine og sydlige Rusland for omkring 6.000 år siden.

Fra det forholdsvis store område har sproget spredt sig til Europa og Asien, blandt andet fordi folkeslaget på sletten var de første til at tæmme vilde heste og opfandt stridsvognen, som gjorde dem langt mere mobile.

Hypotesen bliver understøttet af arkæologiske fund af blandt andet hjul. Det er den teori som de fleste lingvister hælder til.

Dansker: ‘konklusion på forkerte præmisser’

Danske Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, der forsker i indoeuropæisk på Københavns Universitet har gennemgået den nye undersøgelse og mener, at resultatet på overfladen ser ud til at fælde en knusende dom over Kurgan-hypotesen.

Men han tror alligevel ikke på det nye forskningsresultat. Det skyldes, at forskerne benytter en stærkt omdiskuteret forudsætning for at nå frem til konklusionerne.

»Forskerne tager udgangspunkt i en teori, der siger, at sproget udvikler sig stabilt over tid. Det er en teori, der passer godt til computermodeller, som forskerne har brugt. Men i realiteten udvikler sproget sig i pludselige og uforudsigelige spring, som oftest skyldes socioøkonomiske forandringer,« siger han og fortsætter:

»Så selv om resultatet umiddelbart fælder en knusende dom over Kurgan-Hypotesen, så tror jeg ikke på grundpræmisserne og dermed ikke på resultatet,« siger Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, der er ph.d.-stipendiat på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab.

Sprog udvikler sig i hop

Teorien om, at sproget udvikler sig med en konstant hast kaldes Glottokronologi. Den har aldrig vundet anerkendelse i lingvistiske kredse, og Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen fremhæver, at der er masser af eksempler på ord, der nærmest ikke har udviklet sig over tid og udbredelse, samt på ord der har udviklet sig vidt forskelligt på kort tid indenfor en kort radius.

»Et andet problem ved deres model er, at de tager udgangspunkt i ord, der ligner hinanden. Men hvis et folk for eksempel migrerede til Balkan, og man der kaldte ’nat’ for ’sortheden’, og det udtryk vandt stort indpas i området, så ville man fejlagtigt kunne slutte, at sproget opstod der med denne metode,« siger Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen.

Se det nye, kontroversiell bud på spredningen af de indoeuropæiske sprog illustreret i denne video: