Tidligere har der eksisteret mange sprog, som i dag er gået helt i glemme’ord’bogen.
Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden, men i dag er der ikke en sjæl, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem. Der er ingen mennesker tilbage, som har sprogene som modersmål, så derfor er de uddøde.
»Et sprog kan have det rigtig fint, men så går det over til, at du kun snakker det med venner og familie, og til sidst bruger du kun små fraser,« fortæller Thomas Olander til Videnskab.dk.
Han er lektor i sprogvidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. hvoraf cirka en tredjedel er truet på livet. Men hvordan kan et sprog gå fra at være sprællevende til stendødt?
Det spørgsmål har Marie-Louise stillet til Spørg Videnskaben.
\ Vi sætter fokus på uddøde sprog
I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog og sprogs udvikling.
Over de næste par uger kan du både lytte til og læse om sprog der er ved at forsvinde, sprog som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.
Dette er den anden artikel i serien. Læs også første artikel: ‘Slut med at tale som Asterix og Obelix: Keltisk er ved at forsvinde‘.
Tre faktorer, der kan aflive et sprog
Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det, fastslår Thomas Olander.
Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.
De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne. Her er nogle eksempler på hvordan:
- Kultur: Lad os sige, at du slår dig ned i USA og får børn med en amerikaner. Jeres fælles børn vil måske blive dårligere til dansk end dig, fordi de ikke taler sproget i skolen og med deres venner. Dine børnebørn vil sandsynligvis få et endnu mere begrænset ordforråd, og sådan kan det fortsætte, indtil dansk forsvinder helt i jeres gren af familien.
- Økonomi: Lad os nu forestille os, at du bor i en fattig, afsides landsby i Himalaya-bjergene. Der er langt til nabobyerne, og det uforudsigelige vejr og ufremkommelige landskab afkobler din by fra omverdenen, men økonomien i området er begyndt at vækste helt vildt. Du har derfor råd til at købe en bil, så du kan køre hen til nabobyerne, hvor de taler et andet sprog. I det tilfælde vil den sproglige påvirkning fra omverden måske udvande dit sprog.
- Geografi: Lad os holde fast i, at du bor i en fattig, lille landsby, men i dette scenarie ligger landsbyen i et fladt landskab. Der der ingen bjerge, der hindrer dig i at besøge nabolandsbyerne, så det gør du ofte, og samtidig besøger folk i nabobyerne også din hjemstavn. Her vil der være stor sandsynlighed for, at nogle af de individuelle sprog, der bliver talt i de forskellige landsbyer uddør, fordi folk begynder at tale de større sprog i området.
\ Læs mere
\ Hvornår er et sprog uddødt?
Ifølge Thomas Olander kan man skelne mellem døde og uddøde sprog:
- Døde sprog: Et sprog er dødt, når vi forstår, men ikke taler det. Latin kan betegnes som et dødt sprog, fordi der ikke længere er nogen, der taler det som modersmål, men det er stadig et skriftsprog. Her kan du få besvaret spørgsmålet: ‘Hvorfor taler vi ikke latin i dag?‘
- Uddøde sprog: Et sprog er uddødt, når vi hverken taler eller skriver det længere.
Kilde: Thomas Olander
\ Læs mere
\ Zombiesprog, massemordersprog og Frankenstein-sprog
Sproghistoriker Thomas Olander har opfundet en håndfuld morderiske begreber til Videnskab.dk, som illustrerer, hvordan sprog kan udvikle og forandre sig igennem deres levetid:
Massemordersprog: Når et dominerende sprog udrydder en masse små sprog, er det et vaskeægte massemordersprog – et eksempel på det er indoeuropæisk. Da det oprindelige indoeuropæiske sprog, som i dag for længst har udviklet sig til andre sprog, gjorde sit indtog i Europa omkring år 3000 f.v.t., udraderede det næsten alle de oprindelige sprog.
Europæerne begyndte at tale indoeuropæisk i stedet for deres eget sprog, men sprogforskerne kan ikke give en endegyldig forklaring på hvorfor.
Zombiesprog: Sprog, der dør og genopstår, ligesom zombier. For eksempel holdt folk op med at tale hebraisk mellem år 200 og 400. I århundreder eksisterede sproget kun i religiøse tekster, men i slutningen af 1800-tallet besluttede jødiske nationalister at genoplive det.
De indførte ord for nye opfindelser og begreber, og resten af historien kender vi: Genoplivningen af hebraisk gik så godt, at hebraisk blev indført som nationalsprog, da staten Israel blev oprettet i år 1948.
Frankenstein-sprog: Når vi selv opfinder nye sprog ved at stykke det sammen af ord og grammatiske regler fra andre sprog, minder det lidt om Frankensteins monster, som blev syet sammen af kropsdele fra forskellige andre mennesker, før han blev vakt til live.
Et eksempel på et kunstigt sprog, vi selv har opfundet, er esperanto. En polsk øjenlæge udgav i 1887 en grammatikbog med sproget, som han egenhændigt havde opfundet. Der er ingen officielle tal på, hvor mange mennesker der taler esperanto i dag.
Det hævdes, at esperantos grammatik er mere regelmæssig end i de fleste sprog, som er opstået naturligt.
