Han har kæmpet for det i næsten 10 år, og mandag lykkedes det endelig: En gruppe danske forskere med arkæolog Jens Vellev i spidsen har fået lov at genåbne Tycho Brahes grav i en kirke i Tjekkiets hovedstad, Prag.
Tilladelsen fra de tjekkiske myndigheder giver forskerne mulighed for at lave moderne analyser af Tycho Brahes knogler, hår og skæg for blandt andet at få mere viden om kviksølvet, som den danske astronom indtog i sine sidste dage.
Det kan være med til at kaste lys over, hvordan han døde i 1601 – og kan måske endda påvirke vores syn på ham som videnskabsmand.
\ Fakta
»Hvis man kan få indblik i Tycho Brahes generelle sygdomstilstand det sidste år, han levede, så kan det måske give et indblik i hans dagligdag, og hvem ved, om det også kan få indflydelse på vurderingen af videnskabelige værker,« funderer Jens Vellev, lektor på Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.
Unikt historisk indblik
For Jens Vellev er det mest interessante at opmåle gravkammeret og finde ud af, hvordan man begravede folk i Renæssancen og i det hele taget at få afdækket kulturhistorie på Tycho Brahes tid. Det skal blandt andet ske ved analyser af fragmenter af Tycho Brahes ligdragt, som stadig ligger tilbage i graven. De skal sammenholdes med andre fragmenter fra Danmark samt fra arkiverne på bymuseet i Prag, som alle blev indsamlet, da Tycho Brahes grav første gang blev åbnet i 1901.
Resultatet kan give nyt indblik i dragtens udseende og blive et vigtigt element i forskningen af historiske tekstiler i Europa.
Central kulturpersonlighed
Vi skal lave videnskabelige opmålinger og analyser af graven og skeletmaterialet, så man ikke behøver at undersøge det hele én gang til
Jens Vellev
Det lyder måske som lidt ligegyldig viden, der kun vil glæde udvalgte fagfolk, men ifølge Jens Vellev er studiet af gravkammeret og dets indhold vigtig for vores forståelse af hele perioden omkring 1600-tallet.
»Tænk på, at Tycho Brahe er en central og vigtig kulturperson i verdenshistorien. Der er skrevet ustyrligt meget – breve, romaner, teorier – om hver eneste ting, han har gjort, og alle elementer er relevante,« mener han.
Jens Vellev har allerede skrevet et væld af materiale om Tycho Brahe, men han regner med, at blandt andet graven i Prag rummer så meget nyt materiale, at han må tage fri til at skrive flere bøger.
Det danske forskerhold består af arkæologer, læger, konservatorer, fysikere og kemikere. Hver enkelt dansk fagperson er suppleret af en tilsvarende tjekkisk, så de to lande er ligeligt repræsenteret.
\ Kilder
\ Tycho Brahes grav blev åbnet i 1901
Den 24. oktober 1601 døde den berømte danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) i Prag, hvor han havde virket siden 1597. Han fik en fornem begravelse i byens Teinkirke, hvor et mindesmærke i rød marmor med Tycho Brahe er vist i fuld rustning markerede stedet. I 300-året for hans død blev der i byen afholdt en lang række arrangementer, og i denne forbindelse blev hans grav også åbnet og kortvarigt undersøgt. Den historisk interesserede arkitekt Jan Herain (1848-1914) stod for selv åbningen, mens lægen Jindrich Matiegka (1862-1941) havde ansvaret for den antropologiske undersøgelse. Gravåbningen, som hurtigt blev omtalt i en række af både lokale og udenlandske aviser, blev indledt 24. juni 1901 og sluttede 27. juni. I den murede grav blev fundet velbevarede rester af både Tycho Brahe og han kone (død 1604). Skeletterne blev nu undersøgt af Matiegka. Tycho Brahes hustrus knogler blev efter en kort undersøgelse lagt tilbage i graven, mens resterne af Tycho Brahe, især kraniet med bevaret hår og skæg, blev udforsket noget grundigere. Den 29. juli 1901 blev de bevarede rester af Tycho Brahe lagt ned i en én meter lang zinkkiste. Med i kisten kom også en del af de fundne rester af hans beklædning. Til sidst blev en ny sten blev lagt over graven.
De to hovedansvarlige for den kortvarige undersøgelse, Herain og Matigka, må uden tvivl have udarbejdet officielle rapporter, herunder blandt andet en opmåling af gravkrypten. Men det er til nu, trods efterlysning på flere museer og arkiver, ikke lykkedes at finde denne rapport. Så Jens Vellev og hans forskerteam må nøjes med de korte trykte redegørelser, der i forskellige versioner udkom på både på tjekkisk og tysk. Derudover har de hentet supplerende information fra et stort antal avisartikler fra tiden omkring gravåbningen.
I 1991 undersøgte den danske retsmediciner Bent Kæmpe en af de hårtotter, der stammer fra den første gravåbning i 1901, og den viste, at indholdet af kviksølv i Tycho Brahes hår var 12,1 gange højere end hvad der findes i nutidens menneskehår.
I 1996 fejrede man 450-året for Tycho Brahes fødsel fejret med en stor udstilling. I den forbindelse gav de tjekkiske myndigheder lov til at man udtog nogle prøver fra Tycho Brahes skæg og hår. Det viste sig, at hårsækken var bevaret, og derfor kunne det lade sig gøre at finde ud af nogenlunde hvornår Tycho Brahe var blevet forgiftet med kviksølv – hår vokser i gennemsnit en halv millimeter per døgn. Undrsøgelsen viste, at kviksølvet ikke havde lagt sig uden på håret, men indeni, og det gav forskerne en mistanke om, at forgiftningen var indtruffet en dag før han døde. Om dette indtag stammer fra medicin eller fra gift, ved forskerne endnu ikke – men Jens Vellev håber på at de vil kunne finde et svar på denne gåde under den kommende gravåbning, som han nu søger tilladelse til at gennemføre.
\ Tycho Brahe – den store danske astronom
Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (14. december 1546 – 24. oktober 1601) var en dansk astronom, der i dag betragtes som selveste grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Fornavnet “Tycho” er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) Slot uden for Landscrone i det daværende danske Skåne og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien kræver systematiske observationer nat efter nat, og at det er nødvendigt med instrumenter, der har den størst opnåelige nøjagtighed.
Tycho Brahe døde den 14. oktober 1601 dagen efter, at han havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Brahe blev allerede syg under middagen, og i løbet af natten fik han voldsomme smerter, høj feber og kunne ikke længere lade vandet.
En retsmedicinsk undersøgelse i moderne tid af Tycho Brahes skæg, som man fandt ved gravåbningen i 1901, har fundet en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.
To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue fra 2003 fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Men den påstand stiller mange forskere sig tvivlende overfor.
Ifølge en udbredt, men meget usandsynlig myte, skulle Tychos blære være sprunget efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet. Den myte bliver dog også afvist af mange eksperter, da blæren er meget stærk og kan tåle en stor udspilning igennem lang tid.
