Musik kan lindre smerte hos små børn, når de for eksempel får taget blodprøver.
Sådan lyder konklusionen på et nyt studie, hvor forskere spillede musik fra et albummet 'Bedtime Mozart' for en gruppe spædbørn, mens en anden gruppe spædbørn ikke lyttede til musik. Efter tyve minutter prikkede forskerne børnenes hæle med nåle, som det er praksis, når små børn skal have taget blodprøver, og noterede deres reaktion.
Forskerne kunne derefter konkludere, at børnene, der lyttede til det afslappende musik oplevede »betydeligt« mindre smerte sammenlignet med de børn, der ikke blev eksponeret for musik, skriver de i studiet.
Betydelig forskel i smerte
Resultaterne kommer ikke bag på professor Peter Vuust, leder af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium:
»Musik kan have en stressreducerende effekt, hvilket er meget velbeskrevet, og vi har selv lavet flere studier, der viser, at musik kan virke smertelindrende,« fortæller professoren.
Han har ikke selv været involveret i dette studie, men har læst det for Videnskab.dk.
I forsøget blev børnene givet en smertescore fra et til syv blandt andet baseret på børnenes ansigtsudtryk, gråd og åndedrætsmønster.
Smertescoren for spædbørn, der lyttede til det afslappende musik, var i gennemsnit fire under proceduren og faldt til nul et minut senere.
Den gennemsnitlige smertescore for spædbørn, der ikke hørte vuggevisen, var syv på tidspunktet for stikket i hælen, faldende til fem og en halv efter et minut og til to efter to minutter.
\ Ikke komponeret af Mozart
Godt en måned efter, at studiet var udkommet i tidsskriftet Pediatric Research, måtte tidsskriftet bringe en rettelse:
I studiet var musikken først beskrevet som komponeret af Mozart - men det passer ikke. Musikken er ganske vist fra et album ved navn 'Bedtime Mozart', men dette indeholdt også fortolkninger af værker fra blandt andre Vivaldi og Bach, samt mere moderne sange som 'Pop goes the weasel'.
Skulle have kontrolleret med hvid støj
Peter Vuust mener, at resultaterne er meget troværdige, og at studiet ligger fint i forlængelse af tidligere forskning.
Han påpeger dog nogle metodiske fejl i studiet, som han havde gjort anderledes, havde han stået for eksperimentet:
For det første bar forskerne, der noterede børnenes reaktion, støjreducerende hovedtelefoner, så de ikke kunne høre, om børnene i deres gruppe lyttede til Mozart eller ej.
\ Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Men de ville muligvis stadig kunne regne ud, om der blev spillet musik eller ej ved at kigge på børnene, og det kan have påvirket deres vurdering, påpeger Peter Vuust.
»Dertil ville vi have anvendt en kontrolsituation med hvid støj, og en med naturlyde for at kontrollere, om det virkelig var musikken, der var skyld i de mildere reaktioner, hvilket de ikke har gjort,« uddyber forskeren.
\ Læs også
Musik påvirker os fra vi er små
De metodiske fejltrin er dog ikke så slemme, at det diskvalificerer forskernes resultater, understreger han.
»Musik ligger jo utrolig dybt i os, og vi ved, det kan påvirke vores humør fra en meget tidlig alder, og faktisk har tidligere studier vist, at hvis et barns mor synger for sit barn, så falder stresshormonerne kortisol hos barnet,« siger han.
\ Smertelindrende effekt kan ikke tilskrives Mozart
Videnskab.dk talte med Peter Vuust, før tidsskriftet bragte rettelsen om, at det ikke var Mozart, de havde spillet for børnene - men musik fra et album kaldet 'Bedtime Mozart'.
Her fortalte professoren, at det faktisk irriterede ham lidt, at forskerne havde valgt Mozart:
»Mozart har været populær i studier som disse, siden et berømt eksperiment i 1993 tilsyneladende viste, at studerende scorede højere i en intelligenstest, hvis de lyttede til Mozart inden testen,« fortalte professoren og fortsatte:
»Men de resultater har sidenhen vist sig ikke at kunne tilskrives Mozarts musik som sådan, men mere den opkvikkende effekt, som musik kan have.«
I det her studie ville enhver anden behagelig musik formentlig også virke afslappende på børn og i forlængelse heraf smertestillende, fortalte Peter Vuust.
»Andre studier har vist, at vi lytter til og kan huske musikalske mønstre helt fra vi ligger inde i maven. Så jeg tænker, at det er plausibelt, at man kan få børn til at slappe af, når man eksempelvis tager blodprøver, hvis man spiller noget afslappende musik for dem,« siger han.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Pediatric Research.
