'Monets åkander er faktisk god smag'

Du kender Claude Monets malerier af åkander fra lægens venteværelse, fra kagedåser og fra tryk på t-shirts.

De såkaldte impressionisters værker er efterhånden trykt og brugt i så vidt forskellige sammenhænge, at mange af os betragter dem som dårlig smag.

Men nu får du chancen for at ændre mening.

Fra i morgen kan du nærstudere nogle af Monets og andre franske impressionisters penselstrøg på Ny Carlsberg Glyptotek. Museet åbner en ny udstilling med værker af Renoir, Gauguin, Van Gogh, Degas og ikke mindst Monet, som er repræsenteret med syv malerier – dog ikke de velkendte åkander.

De nævnte kunstneres værker er ifølge forskerne alt andet end klicheer.

»Den moderne kunst blev grundlagt af impressionisterne. Da deres første malerier kom frem, var de en skandale. Man var vant til meget realistiske malerier og mente, at det nye blot var nogle tilfældigt satte klatter. Men 20-30 år senere blev impressionisterne sindssygt populære,« siger lektor i kunsthistorie Jens Toft fra Københavns Universitet.

På trods af at en del af billederne efterhånden er blevet misbrugt som merchandise, så er populariteten fortsat stor.

I 2011 satte Ny Carlsberg Glyptoteks besøgstal for eksempel rekord med over 420.000 gæster, hvoraf de 90.000 så den store Gauguin-udstilling.

Impressionister inviterer beskueren indenfor

Men hvorfor er impressionisternes malerier stadig så populære?

Jens Toft vurderer efter en kort tænkepause, at det må være en blanding af maleriernes kvalitet, deres æstetik og deres skønhed, som gør, at impressionisternes værker stadig har en stor tiltrækningskraft blandt det brede publikum.

»På kunsthistorie har vi i en periode mødt studerende, som synes, at der var lidt for meget kagedåse over eksempelvis Monets malerier. Jeg har brugt en del tid på at forklare dem, at det faktisk er dødhamrende gode billeder,« fortæller kunsthistorikeren og fortsætter:

»Impressionisterne vidste jo en ting: Nemlig at det der ikke er gjort helt færdigt, det gør beskuerens bevidsthed færdigt, når han eller hun ser det.«

Kunsten i perioden før impressionismen var super-realistisk.

Hver en lille detalje i ansigtet eller landskabet blev udpenslet, så maleriet næsten blev mere ’realistisk’ end et fotografi, og det kunne næsten blive kedeligt. Men siden impressionisterne har den moderne kunst benyttet sig af effekten af det usagte, som udfordrer og inddrager os.

God kunst kombineret med behagelige motiver

Impressionisterne var interesserede i, hvordan vi sanser vores omgivelser. Derfor malede de motiver, som deres beskuer kunne genkende: Gader og folk i Paris, landskaber og åkander, der spejler sig i vandoverfladen.

Det er motiver, som dengang lå nær de klassiske maleriers motiver, og som i dag stadig er hyggelige og rare at se på, og det kan forklare billedernes popularitet.

»Vi kan jo godt lide at se naturen spejle sig i vandoverfladen. Det ser jo dejligt ud. Og så er der stadig en kompleksitet i billederne, som vi i dag måske først opdager ved nærmere eftertanke, fordi vi næsten har set de billeder alt for meget,« siger Jens Toft.

Ikke alle impressionistiske malerier var helt så idylliske.

»De malede også motiver, som var moralsk kontroversielle – men ikke politisk kontroversielle,« fortæller Jens Toft og uddyber, at det kunne være prostituerede eller blot moderne kvinder, som førte sig frem på en scene, hvilket dengang ikke var god opførsel for en pæn dame. Men i dag er det nok de færreste, som vil tage anstød af disse motiver.

Impressionismen var for let tilgængelig

Efter impressionister fulgte kubisterne og ekspressionisterne. De mente ikke, at impressionisterne havde udfordret nok.

»De mente, at impressionismen var for pæn, og at malerierne var for lette at tilegne sig,« siger kunsthistorikeren.

Kunsten skulle endnu længere væk fra det klassiske realistiske maleri.

Men uden Monet, Gauguin, Degas, Manet og Renoir var bevægelsen mod inddragelse af beskueren aldrig begyndt.

Claude Monet lod beskueren selv fylde hullerne ud. Han var således med til at introducere målet om at inddrage beskueren i kunsten. (Maleri af Claude Monet med titlen 'Le Bassin aux nymphéas' 1897-1899)

Impressionisterne brugte tit vand som motiv også Claude Monet, som ikke kun malede åkander. (Maleri af Claude Monet med titlen 'Skygger på havet Klipperne ved Pourville1882'. Billedet kan ses på Ny Carlsberg Glyptoteks udstilling)

(Maleri af Edgar Degas titel: 'Toilette efter badet' 1888-1889, Ny Carlsberg Glyptotek)

(Maleri af Edouard Manet , titel: 'Absinthdrikkeren' 1859, Ny Carlsberg Glyptotek)

(Maleri af Paul Gauguin, titel: 'Tahitikvinde med en blomst' 1891, Ny Carlsberg Glyptotek)

(Maleri af Vincent van Gogh, titel: 'Landskab fra Saint Remy' 1889, Ny Carlsberg Glyptotek)

1 / 6