Mink kan have god velfærd i moderne pelsproduktion. Men gruppeindhusning er problematisk, og der er behov for at overvåge, dokumentere og udvikle velfærden. Det mener forskere ved Aarhus og Københavns universiteter, som arbejder med husdyr og husdyrvelfærd.
»Samfundet har en berettiget forventning om, at minkproduktionen som minimum foregår inden for dyreværnslovens rammer. Der bør derfor ikke kunne findes syge eller skadede mink, som burde være i behandling,« siger seniorforsker Steen Henrik Møller fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet.
Han peger på, at en løsning på de aktuelle problemer kunne være, at øget offentlig kontrol suppleres med en egenkontrol, som giver mulighed for en løbende vurdering af velfærden i besætningen.
»Kontrolbesøg giver et øjebliksbillede af velfærden i en besætning, men problemerne er ofte sæsonafhængige,« siger Steen Henrik Møller.
Bidskader kun i september og oktober
Eksempelvis er bidskader, som aktuelt debatteres i medierne, noget, som stort set kun forekommer i september og oktober. En dokumenterbar egenkontrol, som bygger på valide tal for bl.a. dødelighed, medicinforbrug og foderforbrug, vil indikere, om der er velfærdsmæssige problemer i en besætning i de forskellige produktionsperioder.
»Egenkontrollen vil først og fremmest være et redskab, som vil kunne hjælpe farmeren og hans rådgivere med at få løst eventuelle velfærdsmæssige problemer. Samtidig vil egenkontrollen medvirke til at udpege besætninger med et højt niveau af dyrevelfærdsproblemer. Dette vil give myndighederne bedre mulighed for at anvende kontrolressourcerne på de steder og de tidspunkter, hvor der er reelle problemer,« siger Steen Henrik Møller.
Steen Henrik Møller pointerer, at dødeligheden i minkproduktionen generelt er meget lav. Undersøgelser viser, at én til to procent af minkhvalpe dør i opvækstperioden, og at det kun er i størrelsesordenen én ud af tusinde, som aflives eller dør pga. bidsår ved traditionel indhusning.
Gruppeindhusning er problematisk
De problemer, der er, kommer ofte i forbindelse med gruppeindhusning, siger lektor Leif Lau Jeppesen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Han peger på, at når reglerne ellers overholdes, så er de traditionelle bursystemer med to dyr et godt bud på at tilgodese minkenes basale behov:
Burene giver minkene et udeareal, som tillader fri bevægelighed. De har en redekasse, som tillader hvile og søvn i overensstemmelse med deres behov. De har permanent adgang til en hylde eller et rør og til halm, som de leger med og bygger rede af. Under opvæksten huser man en han og en tævehvalp. De har glæde af at være sammen, og da hannen er næsten dobbelt så stor som hunnen, er der aldrig tvivl om rangordenen.
Ved gruppeindhusning har dyrene mere plads, men der er stor risiko for skadevoldende aggression på grund af konkurrence om territorium og plads i hierarkiet. Mange af billederne fra tv-udsendelsen 'Pels på vrangen' var fra gruppeindhusning.
Blandt forskere, som arbejder med mink, er der derfor enighed om, at et stop for gruppeindhusning ville være et stort skridt mod bedre dyrevelfærd.
Behov for langsigtet udvikling af velfærden
Selv om de traditionelle bure giver grundlag for en produktion af mink med meget få skader, er der i forskningen stor fokus på at klarlægge minkenes adfærdsmæssige behov, og hvorledes de bedst opfyldes i bursystemerne.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Et eksempel på en adfærd, som forskerne undersøger nærmere, er 'fødesøgning'.
Seniorforsker Jens Malmkvist fra DJF forklarer, at i naturen bruger mink meget tid på at finde føde. I et aktuelt forskningsprojekt undersøges tamme minks behov for at udføre fødesøgning. I projektet forsøges det at kvantificere, hvor stort behovet er, og om man i givet fald kan give minken afløb for fødesøgningsafærden ved at anbringe forskellige rive-bide-flå objekter i burene.
Foreløbige resultater viser, at sådanne objekter benyttes meget.
Avl giver roligere dyr
Det er ikke kun burene, som skal tilpasses til dyrene. Husdyravl handler nemlig også om at tilpasse dyrene til produktionssystemet.
I de senere år har forskerne udviklet metoder, som gør det forholdsvis let at udvælge mink, som ikke stresses af at skulle opholde sig i bure. Det vil sige avl efter rolige og veltilpassede mink.
Ifølge de gældende regler om hold af mink skal avlerne inddrage dyrenes temperament i avlen. Det har resulteret i, at der i dag er langt færre stressrelaterede lidelser blandt minkene i forhold til tidligere.
Seniorforsker Steffen W. Hansen fra DJF peger på, at denne udvikling har været til gavn for både husdyrvelfærden og for avlerne.
»Rolige og veltilpassede mink er lettere at håndtere, og de trives bedre,« forklarer han.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
