Med stor magt følger stort ansvar

Det er et dilemma i videnskabens og teknologiens udvikling at skulle fordele dristighed i den ene vægtskål og forsigtighed i den anden.

På den ene side skal forskere konstant udvikle nye behandlinger, teknologier og en bedre forståelse af mennesket. På den anden side er det nødvendigt, at vi afsøger og skubber grænserne for vores skaberevner med en bevidsthed om, at vi ikke altid bør gøre, hvad vi kan gøre.

For eksempel kan vi ved hjælp af genteknologi producere store mængder genmodificerede fødevarer og i fremtiden på den måde afhjælpe hungersnød. Og takket være nanoteknologien håber læger, at vi kan forbedre den måde, som vores celler optager medicin på og dermed forbedre dens virkning.

Men vi må ikke blive så forblændede af disse muligheder, at vi glemmer de risici, de også kan indebære.

De genmodificerede organismer kan for eksempel være planter, der er vanskelige at begrænse til særlige områder. De kan komme til at påvirke hele økosystemer, da de på grund af forbedrede egenskaber kan udkonkurrere andre nyttige plantetyper.

Vi ved heller ikke med sikkerhed, hvordan genmodificerede grøntsager kan påvirke vores sundhed.

Ansvarsetikken bestræber sig på at tænke forskning ind i en bredere sammenhæng, hvilket den amerikanske teolog William Schweiker formår at gøre i sin integrerede teori om ansvar.

Moralsk integritet og genmodificerede majs

Kernen i Schweikers budskab er, at vi i alle vores handlinger og relationer skal respektere og fremme livets integritet, som opstår i mødet mellem vores før-moralske, sociale og refleksive goder. Samspillet mellem dem kommer til udtryk i et fjerde gode, det moralske.

Vi kan tage genmodificeret majs som eksempel for at forstå Schweikers position lidt bedre.

Majs er sammen med ris, hvede og kartofler en af de vigtigste afgrøder i verden og derfor af stor betydning for, at vi kan brødføde kloden, både mennesker og husdyr. Majs er altså en del af de før-moralske goder, som dækker over føde, klæder og ly for vind og vejr og er helt basale nødvendigheder for at kunne overleve.

Men fordi vi alle er afhængige af disse før-moralske goder, er det også nærliggende at modificere for eksempel majsplanten, så den er resistent over for visse typer af insekter, plantegifte eller tørke.

Rigeligt med fødevarer er med til at sikre mere stabile samfund, hvor store grupper af mennesker ikke pludselig begynder at migrere fra et landområde til et andet og dermed bringer social uro med sig.

Hvis vi er mætte og varme, er vi meget mindre tilbøjelige til at flytte os geografisk, mens vi til gengæld har overskud til at indgå i meningsfulde relationer med vores medmennesker og omverdenen.

Oplever vi derimod mangel på basale goder, vil vores sociale goder også blive påvirket, og vi vil være nødt til at kæmpe mere for at sikre os selv de mest fornødne midler til overlevelse.

De seneste års store flygtningestrømme er netop et eksempel på en social usikkerhed, der har drevet millioner af mennesker på flugt.

Ansvar har flere dimensioner

Samtidig er vi mennesker jo ikke bare tryghedssøgende drøvtyggere, men også tænkende væsener. De basale og sociale goder går dog forud for de refleksive goder, der er knyttet til vores tænkning.

Men de refleksive goder er helt afgørende for, at vi som mennesker kan se os selv og verden i et større perspektiv, og for hvilke svar vi finder frem til på spørgsmålene om meningen med livet, og hvilken fremtid vi vil arbejde hen imod.

Ifølge Schweiker skal vi ikke forstå ’ansvar’ som et endimensionelt begreb. Ansvar må netop altid have til sigte at integrere forskellige sider af tilværelsen, som vil komme til udtryk i en moralsk integritet.

På den baggrund skulle vi have meget bedre forudsætninger for at finde ud af, hvordan vi handler ansvarligt i forhold til både muligheder og risici.

Viden er magt

Schweiker sætter også ansvar i forbindelse med magt. For takket være vores enorme videnskabelige bedrifter og teknologiske muligheder har vi de sidste par århundreder fået magt over naturen i en hidtil uset grad.

Denne tanke trækker tråde tilbage til englænderen Francis Bacons vision om, at viden er magt.

Bacon var som naturvidenskabsmand, filosof og statsmand i overgangen mellem det 16. og 17. århundrede en af grundlæggerne af den moderne naturvidenskab. Men han konkluderede også, at vores øgede viden om naturen samtidig medførte en øget magt over den.

Denne magt kan og bør vi ifølge Bacon bruge til at bekæmpe dårligdomme og fremme menneskets lykke. Selv om denne vision kan lyde tillokkende, er det vigtigt at have i tankerne, at denne magt også rejser et ansvar.

Nysgerrighed, profit og etik

I udgangspunktet kan vi for eksempel fremhæve tre grundlæggende faktorer bag ønsket om at frembringe genmodificerede planter.

For det første er den naturvidenskabelige nysgerrighed væsentlig.

Det er både fascinerende og fristende, når forskere finder frem til muligheden for at ’tænde’ og ’slukke’ bestemte gener eller krydse forskellige organismer og på den måde frembringe nye modificerede egenskaber ved en given plante.

For det andet er der en væsentlig økonomisk drivkraft.

Når forskere lykkes med at udvikle for eksempel resistens mod bestemte stoffer i ukrudtsmidler eller over for særlige mikroorganismer og insekter, så er det i en vis grad, fordi landmænd og landbrugsproducenter er motiverede af hele tiden at skabe en mere profitabel og effektiv dyrkning af blandt andet majs.

Derfor har producenter af sprøjtegifte også en særlig interesse i at udvikle nye genmodificerede afgrøder. Så kan de både sælge mere sprøjtegift og nye planter, som kan modstå deres primære produkt.

For det tredje kan der være tale om en etisk motivation.

En forbedret dyrkning af afgrøder vil ikke mindst have en særdeles vigtig betydning for de dele af jordens befolkning, hvor der er vandmangel og utilstrækkelig adgang til fødevarer.

Fortalerne for genmodificerede planter hævder for eksempel, at de i hvert fald delvist kan afhjælpe tilstande med tørke og hungersnød i Sydsudan, Yemen og Somalia ved hjælp af nye planter, som vi designer specifikt til landenes klimatiske udfordringer.

Isoleret set giver alle tre begrundelser god mening, men hvis vi alene anlægger det ene eller det andet perspektiv, ignorerer vi også den større sammenhæng, som de alle er betinget af, nemlig den moralske integritet, som sætter vores ansvar i et større perspektiv.

Problemet har nemlig først og fremmest sin rod i vores egne forbrugsvaner. Hvis en større del af os rige og velnærede vesterlændinge ville reducere vores forbrug og for eksempel spise mindre kød, så ville mange af de samme problemer faktisk også blive løst.

Ansvaret for de ansvarsløse

Det ville måske være mere etisk forsvarligt at løse fødevareproblemerne ved at lægge forbruget om snarere end med genmodificerede organismer.

Den tysk-amerikanske filosof Hans Jonas taler om nødvendigheden af et forsigtighedsprincip. Vi bør med andre ord orientere os ud fra parolen ’Better safe than sorry’. Hellere være på den sikre side end fortryde.

Vi bør vælge det sikre alternativ i de tilfælde, hvor vi er usikre på, hvilke konsekvenser vores handlinger vil få.

Ifølge Jonas er vi nødt til at tale om ansvar på en ny måde, der også indbefatter de følgevirkninger af vores handlinger, som vi ikke kan overskue nu og her.

Men kan vi have et ansvar for mennesker, der kun eksisterer i teorien og i vores fremskrivninger? Og kan vi have ansvar for nogen, der ikke har rettigheder?

Både Schweiker og Jonas argumenterer for, at dyr og planter kan have en såkaldt livsudfoldelse, som vi mennesker enten kan fremme eller hindre, hvorfor dette vilkår rejser en fordring over for os om at tage vare på denne livsudfoldelse.

Men denne fordring er ensidig. Den retter sig alene til os mennesker, der kan og derfor også bør handle etisk forsvarligt og ansvarsfuldt.

Planter, dyr og økosystemer kan vi ikke stille til ansvar for deres egen livsudfoldelse. De er i den forstand ansvarsløse.

Den byrde må vi tage på os, eftersom vi er den eneste dyreart, der er i stand til at tage og reflektere over et ansvar, der går ud over vores egne nærmeste slægtninge, men i tankegang og handlemåde ideelt set gerne skulle indbefatte hele kloden.