På Frederikssundsvej pløjer en beruset ung mand fire fodgængere ned med sin bil. En ung kvinde mister sin kæreste, sin mor og sit ufødte barn, som hun har båret i sit skød i 26 uger. Bilisten bliver dømt for manddrab på kvindens familie og for at skade kvindens krop. Men det foster, der aldrig blev et barn, blev ikke nævnt med et ord i rettens afgørelse.
Som ufødt kan du, ifølge loven, ikke blive myrdet, og derfor blev manden dømt for at skade kvindens krop – ikke barnet. Det 26 uger gamle foster var en del af kvindens krop – som hendes ben eller lunger – og ikke en selvstændig person med lovbeskyttede rettigheder.
I den anden ende af Danmark er en 13-årig pige gravid efter at have haft ulovligt samleje med sin kæreste. Barnet i hendes mave er 26 uger gammelt, præcis som barnet på Frederikssundsvej. Men modsat moderen i København ønsker den 13-årige ikke at blive mor. Hun vil have en abort, men det må hun ikke – det siger loven.
Fosteret er, i dette tilfælde, beskyttet af lovgivningen: det er kategoriseret som noget moderen ikke kan bestemme over. Det er mere end blot en del af hendes krop – det er en individualiseret størrelse med retsbeskyttelse, og derfor skal hun føde barnet.
De to følelsesladede historier fra virkelighedens Danmark opridses af Janne Rothmar Hermann i forbindelse med hendes ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om fosterets rettigheder. Hun bruger dem som eksempel på et kontroversielt dilemma i den danske lovgivning:
»Jura kan kun håndtere to ting: personer eller ting. Enten er du et menneske, eller også er du en ting, der kan ejes af et menneske. Men livets begyndelse, fra æg til foster, falder midt imellem de to kategorier. Hvornår er fosteret et selvstændigt juridisk individ, med rettigheder der skal beskyttes, og hvornår er det moderens ejendom, som hun kan bestemme frit over?« spørger Janne Rothmar Hermann.
Lovgivningen og retspraksis i Danmark indtager en meget pragmatisk holdning til området, forklarer Janne Hermann: Forskellige retsområder har forskellige prioriteringer, som ovenstående historier viser. Det betyder, at et 26 uger gammelt foster har forskellige rettigheder i forskellige situationer.
Der har været udtalt modvilje mod muligheden for at give fosteret rettigheder i tilfælde som trafikdrabet på Frederikssundsvej siger hun, og peger på, at forklaringen nok skal findes i, at lovgiverne er bange for, at rettigheder til fosteret i et sådant tilfælde vil kunne skabe usikkerhed om abortgrænsen, og dermed indskrænke kvindens rettigheder.
»Men man bør ikke være så bange for at give fosteret rettigheder, for det kan den danske lovgivning sagtens håndtere. Hvis man fik blik for at, at æg og fostre allerede nu optræder i forskellige juridiske sammenhænge med forskellige resultater, behøvede man ikke være så berøringsangste – og så kunne gerningsmanden fra Frederikssundsvej også straffes for at slå det ufødte barn ihjel,« siger Janne Rothmar Hermann.
