Vi ved det måske ikke selv, men i USA er Danmark kendt som et forgangsland, når det gælder borgerinddragelse i forskningen.
Det konstaterede dekan på CBS, Alan Irwin, ved Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om social ansvarlig forskning i København torsdag 11. december.
Den fordel skal vi holde fast i, og i fremtiden kan social ansvarlig forskning ligefrem ruste Danmark til kamp i en globaliseret verden. Det var en af hovedpointerne, da professor Maja Horst fra Københavns Universitet opsummerede dagens diskussion:
»Forskningsssystemet skal anerkende og udnytte Danmarks tradition for engagement, som giver os en unik konkurrencefordel,« sagde Maja Horst.
Minister: Der er brug for mere dialog
Spørgsmålet er så, hvordan vi opdyrker det engagement hos befolkningen? Efter en lang dags debat kom der ingen entydige svar.
Men deltagerne var enige om én ting: Der er brug for en styrket dialog mellem forskerne og deres omverden.
»Forskning er vigtig for alle, ikke kun forskere og politikere. Men vi skal øve os på dialogen,« sagde uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Borgere standser klimaforskning
Social ansvarlig forskning er efterhånden vokset til et begreb på linje med virksomhedernes CSR (Corporate Social Responsibility).
På EUsk hedder det 'Responsible Research and Innovation', RRI, og rundt om i Europa arbejder forskere nu med at sætte rammer op for, hvordan dialogen med borgerne skal foregå – og i hvor stort omfang, borgerne skal have direkte indflydelse på, hvad der forskes i.
Fra England kunne professor Richard Owen fra University of Exeter Business School berette om, hvordan et stort klimaforskningsprojekt, SPICE, måtte stoppe på grund af borgernes frygt fra konsekvenserne af forsøget. Det på trods af, at forsøget i sig selv var harmløst.
Idéen med 'Stratospheric Particle Injection for Climate Engineering' var at sende enorme luftballoner op i stratosfæren.
Her skulle de så sende en masse partikler ud og dermed danne et møkt lag, som dæmpede Solens stråler. En slags solbriller til atmosfæren, der teoretisk set kan mindske drivhuseffekten.
Vi skal blive enige om fremtiden
Men fremtidsperspektiverne var så usikre, at projektet blev skrinlagt. Også selvom selve forskningsprojektet kun gik ud på at teste metoden med uskadelig vanddamp i stedet for partiklerne.
På den baggrund blev Richard Owen spurgt, om alle så også var uddannede nok til at deltage i dialogen?
»Ja, helt klart. Vi har brug for alle,« svarede han.
»Vi skal sammen blive enige om, hvilken fremtid vi vil have. Her har alle en stemme.«
Vi skal kunne forfølge nysgerrighed
Men en ting er store klimaprojekter med veldefinerede mål og potentiel enorm betydning for os alle. Noget andet er grundforskning, som f.eks. meget deltaljeret molekylærbiologi, hvor det kan være svært på forhånd at sige, hvilken betydning forskningen har for samfundet.
Her er det sværere at inddrage borgerne i en diskussion, mener Anne-Marie Engel, forskningschef for Lundbeckfonden:
»Det er ikke fair at kræve, at molekylærbiologer altid skal redegøre for, hvilken betydning deres forskning har for samfundet.«
»Vi har brug for muligheden for at forfølge nysgerrighed. Ellers går vi glip af vigtig viden,« sagde Anne-Marie Engel.
Professor: »Jeg er bange for ikke at blive påvirket«
Samtidig påpegede Anne-Marie Engel, at der allerede findes masser af regler og regulering, der sørger for, at forskerne ikke opfører sig uansvarligt. Så der er ikke brug for ekstra regler og administration, som i forvejen fylder meget i forskernes hverdag.
En pointe, som Maja Horst også fremdrog i sin opsummering af konferencen:
»Forskerne skal spille en aktiv rolle i udformningen af RRI i stedet for at få det tvunget på sig udefra.«
Selv hilser forskeren Maja Horst mere dialog velkommen:
»Jeg er ikke så bange for at blive påvirket. Jeg er mere bange for IKKE at blive påvirket.«
Se flere kommentarer og indlæg fra konferencen på Twitter:
