Fyrre folkeskoler har tilsammen brugt over to millioner kroner på robotter, der ikke kan gøre eleverne bedre til matematik – selvom det var formålet med at købe dem.
Det fortæller professor Cathrine Hasse fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på Aarhus Universitet, DPU.
»Robotten bliver solgt som en slags reservelærer. Men det kan den ikke rigtig leve op til. Den kan ikke bruges til at lære dig at regne, selvom den har indbygget regnefunktioner,« siger professor Cathrine Hasse fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på Aarhus Universitet, DPU.
Robot er som en flot lommeregner
Robotten NAO er programmeret til at give skoleelever regnestykker, høre deres svar og vurdere, om de er rigtige.
Men robotten har ikke nogen forståelse for, hvordan mennesker løser et regnestykke, og det betyder, at den ikke kan hjælpe børn med udregningsprocessen.
»Robotten kan ikke danne sig en forståelse af, hvordan børnene egentlig løser et regnestykke – den registrerer kun svaret og sammenligner det med det resultat, dens lommeregner giver,« fortæller ph.d.-studerende Oliver Tafdrup, der forsker i Naos muligheder og begrænsninger.
At bede NAO om hjælp til lektierne, svarer til at bede en lommeregner om hjælp til at lære at gange. Den kan fortælle dig det rigtige resultat, men den kan ikke lære dig, hvordan du når frem til det.
Skoleleder: Vi bruger den ikke som hjælpelærer
En af de skoler, som har investeret i NAO-robotter, er Antvorskov Skole i Slagelse, hvor Søren Ranthe er skoleleder.
Han er helt klar over, at robotten ikke kan bruges som hjælpelærer.
»En hjælpelærer er – en lærer, altså en person. En robot er et stykke udstyr. I dette tilfælde et stykke udstyr, der kan hjælpe læreren til at opnå nogle typer af indlæring. Men altså ikke mere en hjælpelærer end et smartboard eller en tavle kan være,« fortæller Søren Ranthe.
Skolen har købt NAO-robotterne som led i satsningen på teknologi i undervisningen. Teknologi, som blandt andet hjælper lærerne til at lave undervisning, der tager hensyn til de enkelte elever.
»Robotterne kan udfordre såvel de dygtige elever, som de lidt mindre dygtige elever – som et middel til undervisningsdifferentiering,« fortæller Søren Ranthe.
Forskere: Ikke nødvendigvis spild af penge
Forskerne mener da heller ikke, at skolerne nødvendigvis har spildt de over 60.000 kroner, en NAO koster.
Oliver Tafdrup fortæller, at robotten kan være et udmærket element i markedsføringen af den enkelte skole.
»Spørgsmålet er, hvilke succeskriterier man opstiller, når man skal vurdere, om NAO er pengene værd. Det at erhverve sig en robot kan være med til at markedsføre skolen som værende på forkant med den nyeste teknologi. Det kan i sig selv være med til at skabe en positiv omtale af skolen, ligesom det også kan bidrage til at etablere en bestemt selvforståelse,« siger Oliver Tafdrup.
Cathrine Hasse fortæller, at NAO faktisk er en rigtig god robot til pengene. Men lærerne skal tænke sig grundigt om, når de bruger den – for ellers tror de, at den lærer børnene noget, som den slet ikke er i stand til at lære dem.
»Jeg vil ikke mene, at man spilder pengene, når man investerer i NAO – under forudsætning af, at lærerne har teknologiforståelse nok til at vide, hvad den kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til,« siger Cathrine Hasse.
I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvad NAO i stedet kan bruges til.
Firmaet bag NAO markedsfører den lille robot som en lærerassistent. (Video: AldebaranRobotics)
