Har den lille mand på forsiden af Monopoly-spillet monokel (et enkelt brilleglas fastklemt i øjet) eller ej?
Hvis du kunne se manden fra det populære brætspil for dig med en monokel, tager du fejl. Han har aldrig været iført monokel.
Og hvis du er overrasket over den information, er du bestemt ikke alene.
Mange af os har nemlig en 'forvrænget' erindring af denne figur - et hukommelsesfænomen, der også forekommer i forbindelse med andre karakterer, logoer og citater.
For eksempel 'husker' mange af os, at Pikachu fra Pokémon har en sort halespids, men det har han faktisk ikke.
Fælles falske minder
Vi kalder dette fænomen med udbredte fælles 'falske' minder i forbindelse med visse kulturelle ikoner for den 'visuelle Mandela-effekt'.
Vi har en tendens til at blive forbavsede, når vi lærer, at vi deler de samme falske minder med andre mennesker.
Det skyldes til dels, at vi antager, at det, vi husker og glemmer, er subjektivt og baseret på vores egne personlige erfaringer.
Men nu viser vores forskning, at vi har en tendens til henholdsvis at huske og glemme de samme visuelle ting som andre mennesker; uanset hvor mangfoldige vores individuelle oplevelser og erfaringer er.
For nylig viste vi, at disse erindringssammenfald endda strækker sig til vores falske minder.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad er Mandela-effekten?
Det var Fiona Broome, som kalder sig paranormal forsker, der fandt på termen 'Mandela-effekten' for at beskrive sin falske erindring om, at den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela døde i fængslet i 1980'erne.
Det gik op for hende, at mange andre delte hendes falske erindring, så hun skrev en artikel om oplevelsen på sin hjemmeside.
Konceptet med fælles falske minder spredte sig til andre fora og websteder, heriblandt Reddit.
Siden da er eksempler på Mandela-effekten blevet flittigt delt bredt på internettet.
Eksemplerne tæller blandt andet ’the Berenstain Bears’, en serie børnebøger, der fejlagtigt huskes som stavet ’-ein’ i stedet for ’-ain’, og karakterer som Star Wars-droiden C-3PO, der bliver husket (forkert) som i besiddelse af to guldben i stedet for ét guld- og ét sølvben.
Årsag til konspirationsteorier
Mandela-effekten har givet anledning til konspirationsteorier - de falske minder er så stærke og så specifikke, at en del personer ser dem som evidens for, at der findes en alternativ dimension.
Derfor har videnskabelig forskning kun studeret Mandela-effekten som et eksempel på, hvordan konspirationsteorier bliver spredt på internettet.
Kun en meget lille mængde forskning ser på Mandela-effekten som et hukommelsesfænomen.
Men at forstå, hvorfor disse ikoner udløser så specifikke falske minder, kan give os mere indsigt i, hvordan falske minder bliver dannet. Den visuelle Mandela-effekt, som specifikt påvirker ikoner, var en perfekt måde at studere dette på.
Et robust falsk hukommelsesfænomen
For at se, om den visuelle Mandela-effekt virkelig eksisterer, udførte vi et eksperiment, hvor vi præsenterede deltagerne for tre versioner af det samme ikon. En version var korrekt, og to var manipuleret, og vi bad dem om at vælge det rigtige ikon.
Deltagerne blev præsenteret for 40 sæt ikoner, som inkluderede C-3PO fra Star Wars-serien, et logo til tøjmærket Fruit of the Loom og Monopoly-manden fra brætspillet.
I resultaterne, som er blevet godkendt til publikation i tidsskriftet Psychological Sciences, fandt vi, at deltagerne klarede sig meget dårligt i forbindelse med 7 af dem, idet de kun valgte den rigtige omkring eller mindre end 33 procent af tiden.
For disse 7 billeder identificerede deltagerne konsekvent den samme forkerte version - og ikke bare tilfældigt én af de to forkerte versioner.
Derudover rapporterede deltagerne, at de var meget sikre i deres valg og havde stor fortrolighed med disse ikoner, på trods af at deres svar var forkerte.
Klart bevis på fænomenet
Sammenlagt er det et klart bevis på det fænomen, som internetbrugere har talt om i årevis: Den visuelle Mandela-effekt er en reel og konsekvent hukommelsesforvrængning.
Vi fandt, at denne falske hukommelseseffekt var utrolig stærk på tværs af flere forskellige måder at teste hukommelse på. Selv når deltagerne så den korrekte version af ikonet, valgte de stadig den forkerte version blot få minutter senere.
Og når de blev bedt om frit at tegne ikonerne fra deres hukommelse, inkluderede deltagerne også de samme forkerte funktioner.
Ingen universel årsag
Hvad forårsager denne udbredte falske erindring for specifikke ikoner?
Vi fandt, at visuelle funktioner som farve og lysstyrke ikke kunne forklare effekten.
Vi sporede også deltagernes musebevægelser, mens de så billederne på en computerskærm, for at se om de simpelthen ikke skannede hen over en bestemt del, som eksempelvis Pikachus hale.
Men selv når deltagerne så direkte på den korrekte del af billedet, valgte de stadig den falske version umiddelbart efter.
Vi fandt også, at for de fleste ikoner var det usandsynligt, at deltagerne havde set den falske version på forhånd og bare huskede den version, snarere end den korrekte version.
Uafhængig af vores subjektive oplevelse af verden
Det kan være, at der ikke er én universel årsag til fænomenet. Forskellige billeder kan fremkalde den visuelle Mandela-effekt af forskellige årsager.
Nogle kan være relateret til tidligere forventninger til et billede, nogle kan være relateret til en tidligere visuel oplevelse med et billede, og andre kan have at gøre med noget helt andet end billederne selv.
For eksempel fandt vi, at vi for det meste kun ser C-3PO's overkrop afbildet i medier. Det fejlagtigt huskede guldben kan være et resultat af, at deltagerne i undersøgelsen har brugt forhåndsviden – kroppe har normalt kun én farve – til at udfylde dette hul.
Men det faktum, at vi kan påvise konsistens i falske erindringer for visse ikoner, indikerer, at en del af det, der driver falske erindringer, er afhængig af vores omgivelser – og uafhængig af vores subjektive oplevelse af verden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
