Lektier er gammeldags

Lektier kan være spild af elevernes tid.

For den måde, man læser lektier på i dag, er forældet, og eleverne ved ikke, hvad de helt konkret skal bruge lektierne til.

Sådan lyder dommen over danske gymnasie-elevers hjemmearbejde.

Den kommer fra Flemming B. Olsen, forsker ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Han har som den første herhjemme netop forsvaret en ph.d.-afhandling om, hvordan gymnasieelever opfatter lektier.

Og konklusionen er klar: Lektier i dag foregår på en så gammeldags måde, at man kan sætte spørgsmålstegn ved effekten.

»Den måde, hvorpå underviserne giver lektier for i dag, er forældet. Det er den samme måde, man har lavet hjemmearbejde på i årtier.

»Undervisningen og pædagogikken har derimod gennemgået en stor forandring i løbet af de sidste mange år og har tilpasset sig den enkelte elevs behov og måde at lære på. Men når det kommer til lektierne, foregår de efter nøjagtig samme gammeldags mønster, som de altid har gjort,« lyder det fra lektieforskeren.

Fantasiløse lektier

Han peger blandt andet på, at lærerne i stort omfang giver lektier for fra lærebogen, uden at skele til undervisningsformen i klasselokalet eller den enkelte elevs behov og måde at lære på.

Og lærerne begår ofte den fejl, at de ikke fortæller, hvordan lektien skal anvendes i undervisningen dagen efter.

»Det er meget stereotypt og stik imod den måde, man tænker undervisning på i dag. Arbejdsformen i det moderne gymnasium er varieret og differentieret, men når det kommer til lektierne, er det kollektivt og fantasiløst.

»Eleverne skal som regel løse opgaver i lærebogen eller læse side 17 til 24. Det betyder, at mange elever oplever en dyb kløft mellem hjemmearbejdet og undervisningen,« siger Flemming B. Olsen.

Ingen sammenhæng mellem indsats og karakterer

Konsekvensen er, at eleverne betragter lektier som noget unødvendigt og irrelevant.

I værste fald mister de interessen for skolen og dropper ud.

»Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lektien udenad, men glemmer det hele dagen efter,« siger Flemming B. Olsen.

Han medgiver, at der selvfølgelig er elever, ofte piger, der er glade for lektier og som kan lide at lave dem.

Men det er stadig et mindretal, og det er ikke engang sikkert, at deres anstrengelser kan ses i karakterbogen.

»Der er ikke altid sammenhæng mellem elevernes karakterer og den tid, de bruger på at sidde og læse derhjemme. Flittige elever får ikke altid bedre eksamensresultater,« siger Flemming B. Olsen.

Egne lektier med klart formål

Siden 2003 har han fulgt og indsamlet data fra over hundrede danske gymnasieelever og kigget dem over skulderen, når de fik hjemmearbejde for. Han har analyseret en række lærebøger og har derudover fået 20 elever i 1. g til at skrive dagbog om deres lektier og interviewet dem igen to år senere, når de gik i 3. g.

»Eleverne siger, at lektierne skal være nødvendige, anvendelige og relevante. Det er en meget lavpraktisk tilgang, men hvis ikke det står krystalklart, hvad de skal bruge lektierne til, hænger det ikke fast.

»Skal de have noget ud af terperiet, skal de derimod bearbejde lektierne kreativt og gøre dem til deres egne,« siger Flemming B. Olsen. Han undrer sig over, at det danske skolesystem aldrig har målt effekten af hjemme-opgaverne.

Hellig ko

Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lektien udenad, men glemmer det hele dagen efter.

Flemming B. Olsen, lektieforsker

»Opgør man antallet af mandetimer, der går med at læse lektier, og lægger det sammen med forældrenes lektiehjælp, er vi oppe på millioner af timer ugentligt. Alligevel er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om det gavner,« siger han.

En forklaring er, at lektier er en hellig ko. Det er noget, man SKAL lave, for det har man altid gjort.

»Underviserne giver lektier for, fordi det er trygt, og fordi det er en arbejdsform, de kender, og som de selv er vokset op i. Og forældrene bakker jo også op om lektier. De synes for eksempel, at en lærer er useriøs, hvis ikke han giver lektier for,« siger Flemming B. Olsen.

Han har selv tilbragt mange år bag et kateder. Han er til daglig gymnasielærer og underviser i samfundsfag og psykologi på Tornbjerg Gymnasium i Odense.

Ud med lærebogen

Selvom man skulle tro det, er Flemming B. Olsen ikke tilhænger af at afskaffe lektier. De skal bare i højere grad tænkes ind i undervisningen, og læreren skal gøre dem mere relevante for eleverne og bruge lærebogen noget mindre.

»Der venter et stort udviklingsarbejde inden for de forskellige fag. Men en løsning kunne være at inddrage nye medier, Facebook eller mobiltelefonen. I tysk kan man for eksempel få eleverne til at finde sig en tysk Facebook-ven og skrive med vedkommende. Så bliver den tyske grammatik lige pludselig mere vedkommende, end hvis man bare skal læse fem sider i lærebogen,« siger Flemming B. Olsen.

Han har hørt om en idrætslærer, der bad eleverne filme et spring-over-buk via deres mobiltelefoner. Eleverne skulle så studere klippene derhjemme på deres computer sammen med et analyseskema for at se, hvad de gjorde galt, og hvordan de kunne forbedre deres spring.

»Her var direkte overensstemmelse mellem undervisning og lektier, og det gav mening for eleverne. Den slags skal der mere af i fremtiden,« mener Flemming B. Olsen.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.