Der er gået børnehave i den for forskerne på Center for Playware på DTU.
Professor Henrik Hautop Lund, der er kendt for sin forskning i robotter og playware, vil nu undersøge og udvikle børnenes leg.
Sammen med sit hold har han derfor kastet sig over LEGO-klodsen.
Han vil kort sagt gøre den danske legetøjsklassiker intelligent.
Leg med kunstig intelligens og robotteknologi
Projektet løber over tre år og er blevet til i et samarbejde mellem DTU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, reklamebureauet Advance og LEGO.
Halvdelen af projektets budget på 18 millioner kroner er stillet til rådighed af Højteknologifonden.
Det gør det muligt for Henrik Hautop Lund at gå ind i et meget tæt samarbejde med LEGO.
Samarbejdet omfatter også udviklingen af produkter, som vi vil kunne se i butikkerne inden for få år.
De vil lave såkaldt modulær playware-teknologi, der kan skabe leg ved at udnytte moderne kunstig intelligens og robotteknologi.
Tag legen alvorligt
Det afgørende for Henrik Hautop Lund er, at udviklingsarbejdet hele tiden bliver holdt op mod de kommende brugeres vurdering af den playware, som kommer ud af det. Derfor vil meget af forskningen også komme til at foregå i børnehaver, private hjem og i skoler.
»Det, man vil se i det her projekt, er, at det er legen, der bliver omdrejningspunktet. Det er få steder, hvor vi ser, at folk tager legen 100% seriøst. Man kommer let til at hænge sig fast på, at der skal være et formål med legen.«
»Derfor har forskellige tiders syn på leg også meget ofte været præget af, at det er sådan noget barnligt pjat. Det, vi siger nu, er, at vi tager legen alvorligt,« fortæller Henrik Hautop Lund. Han understreger dog, at det ikke er ensbetydende med at forkaste pædagogikken.
Leg skal være motiverende
»Det er klart, at vi som voksne har nogle pædagogiske mål og pædagogiske principper, men vi har lært, at det ligger som det sekundære.«
»Vi vil lave noget, der som udgangspunkt er legende og motiverende, som går tilbage til definitionen af leg, som noget man gør af sin egen vilje.«
»Og hvis vi kan få børnene til at gøre det, så kan vi også godt dreje dem i mange retninger, hvor vi kommer mere lærende elementer ind i systemet," siger han.
Tilgængelig teknologi
Samtidig med, at legen accepteres, som sit eget formål, er det også nødvendigt for forskerne i projektet at kunne præsentere børnene for teknologien på en måde, som de synes om. For gør de ikke det, så kommer man ikke langt med sine pædagogiske ambitioner.
Derfor er Henrik Hautop Lund glad for, at det netop er LEGO, som er gået ind i samarbejdet. Det er nemlig principperne bag de gamle LEGO-klodser, som moduler der kan bygges sammen på utallige måder, der nu skal overføres til playware-teknologien: Jo flere klodser, desto flere muligheder.
Man skal altså stadig kunne bygge med de nye produkter og de skal kunne sættes sammen på forskellige måder. Forskellen er bare, at hver klods har indbygget intelligens, og at de kan reagere med hinanden, så man ved at sætte dem sammen på forskellige måder kan ændre på, hvad de kan.
Komunikerende moduler tilpasser sig brugeren
»Hvis du forestiller dig, at vi har en processor inde i hver enkelt LEGO klods, og at de kan kommunikere med hinanden, når de bliver sat sammen, så har de et fysisk udtryk, når du sætter klodserne sammen, men de får også en funktionalitet.«
»Så du bygger reelt et lille computernetværk op, som reagerer på en bestemt måde,« siger Henrik Hautop Lund.
Målet er at disse moduler ud over at kunne kommunikere med hinanden også skal være i stand til at tilpasse sig brugeren.
Hvordan man gør det, bliver en af de helt store udfordringer for projektet.
Grundforskningsmæssig udfordring
I dag har man mange eksempler på legetøj, som kan programmeres til at opføre sig på en bestemt måde.
Men Henrik Hautop Lund vil gerne skære programmeringsdelen væk og skabe legetøj, der kan interagere med - og måske endda genkende - den, der leger. Legetøjet skal altså lære dig at kende, lære hvordan du leger, og hvilket modspil du er interesseret i.
Man kommer let til at hænge sig fast på, at der skal være et formål med legen. Derfor har forskellige tiders syn på leg også meget ofte været præget af, at det er sådan noget barnligt pjat. Det, vi siger nu, er, at vi tager legen alvorligt.
Professor Henrik Hautop Lund, Center for Playware
»Det er en stor grundforskningsmæssig udfordring, hvordan vi skaber adaptiv teknologi. Selvfølgelig kan man gøre det sværere eller lettere, alt efter hvor høj en grad af fleksibilitet man ønsker.«
»For at gøre det meget firkantet kunne man forestille sig, at man ville have to niveauer. Hvis du er hurtig, så reagerer playware-produktet på en hurtig måde. Hvis du er langsom, reagerer det på en langsom måde. Der, hvor det for alvor bliver svært, er, hvis der er meget mere subtile kategoriseringer end hurtig/langsom,« siger han.
Legetøjet skaber rammerne
Legetøjet skal altså kunne reagere på barnets unikke måde at lege på. På den måde kan legeredskaberne selv være med til at inspirere til leg. For selvom leg er defineret som noget, man kun gør af egen lyst, så er der alligevel nogle regler og rammer for den.
»Hvis vi kan tilføje elektronik, som gør, at legeredskabet kan sanse sine omgivelser og processere og give en respons til sine omgivelser, så kan vi bruge det til at være med til at definere legeregler.«
»Så det, vi er interesserede i, ud over de ingeniørmæssige interesser, er i bund og grund, at vi kan bruge playware som værktøj til at igangsætte nogle forskellige aktiviteter.«
»De aktiviteter kan være simpel konstruktionsleg, men det kan også være fysisk leg som et svar på fedmedebatten,« forklarer Henrik Hautop Lund.
I butikkerne indefor 2-3 år
Det helt store spørgsmål er jo selvfølgelig, hvordan de intelligente LEGO-klodser vil komme til at se ud. Men spørger man Henrik Hautop Lund, så er der tydeligvis grænser for, hvor meget han vil løfte sløret for sit kommende arbejde.
»Jeg vil ikke sige, at det nødvendigvis er det, vi vil gøre, men hvis du for eksempel tager en LEGO-klods, der er udformet som et ben, så er det ikke bare en plastikklods, så kan den også bevæge sig som et ben, når du får det sat sammen med kroppen. Men hvilket fysisk udtryk det helt præcis får, det får vi at se,« siger Henrik Hautop Lund.
Han fortæller dog samtidig, at han håber på, at man vil kunne se de første resultater i butikkerne i løbet af to til tre år, og at de nok vil komme til at lægge sig tæt op ad de udtryk, vi kender fra robotteknologien.
Lavet i samarbejde med DTU Avisen.
