Ledere skal eksperimentere sig bedre
KOMMENTAR. Lederuddannelser er ofte abstrakte og teoretiske. Ny forskning viser, at en mere praktisk og eksperimenterende tilgang skaber bedre ledelse.
leder eksperiment performance

Forskning fra CBS har vist, at lederuddannelser kan få meget ud af at eksperimentere med forskellige lederroller i praksis. (Foto: Shutterstock)

Ledere skal kunne være til stede. Det kræver, som i sportens og kunstens verden, at man kan mærke sig selv. Altså rent fysisk.

I min ph.d.-afhandling har jeg undersøgt, hvordan vi bedst uddanner fremtidens ledere.

Mine resultater peger på, at lederuddannelser bør indeholde kreative, eksperimenterende og praktisk orienterede metoder – og ikke kun abstrakte teorier.   

Brug for at arbejde med drama

Vores samfund har hidtil uddannet ledere ved at sende dem på lederuddannelse for at lære at tænke, analysere og reflektere. Det har lederne selv været glade for. Men der var noget, som ikke stemte i forhold til lederes dagligdag i organisationen.

Som underviser på lederuddannelser og som virksomhedskonsulent har jeg ofte set et gab mellem fremstillingen af ledelse på lederuddannelserne og af virkelighedens ledelse, det sociale drama, som den ser ud i ledernes organisationer. 

Det fik mig i gang med at kigge på den organisatoriske praksis i stedet for i de støvede teoribøger.

Jeg bad 80 ledere fra 10 virksomheder eksperimentere med æstetiske metoder. Det vil sige, at de skulle gøre noget andet, end de plejede, ved at eksperimentere med de konkrete problemer, de stod overfor.

Ledere kan ændre deres praksis radikalt, når eksperimenterne sker gennem kunstneriske og kreative udtryk, og udviklingen foregår i grupper frem for enkeltvis.

Jeg fandt ud af, at ledere der arbejder med afsæt i deres eget ledelsesteam, har langt bedre muligheder for at ændre praksis, end ledere der arbejder individuelt.

Og til det formål var der brug for et æstetisk drama som et alternativ til det sociale drama. Når det sociale drama bliver til et æstetisk drama gennem lederes eksperimenter, sker der en forandring af ledernes syn på deres daglige ledelse.

Jeg undersøgte derfor, hvordan eksperimenterne kan føre til ændringer af ledernes praksis i den organisatoriske kontekst, når ledere, i samarbejde med andre, engagerer sig i læreprocesser baseret på deres egne erfaringer med at eksperimentere.

Når chefen spiller rollen som sig selv

En af de læringsmetoder, jeg udviklede og derefter undersøgte, var 'The Audience Wheel' – eller 'Publikumshjulet'.

Metoden består i en struktureret refleksion i grupper, hvor lederen som 'performer' er adskilt fra andre deltagere som 'publikum' i de seancer, hvor læringsprocessen gennemføres.

I modsætning til mange andre former for rollespil og teater på arbejdspladsen går denne metode ud på, at ledere spiller sig selv.

Virkeligheden bliver mere virkelig, når eksperimentet viser lederes problemer og udfordringer som æstetisk performance. Lederne selv og andre deltagere i læringsseancerne oplever, hvordan de bliver påvirket af det, der sker. Det er sanserne, der lukkes op for og dermed evnen til blandt andet at mærke stemninger.

En del af publikum får til opgave at reflektere gennem kroppen ud fra den påvirkning, de mærker gennem lederens performance. Andre dele af publikum får til opgave at reflektere over de perspektiver på nye handlemuligheder, der opstår, når lederen performer i det æstetiske drama.

Til slut samler lederen op på refleksionen og bliver derigennem i stand til, på baggrund af andres refleksioner, at gennemføre forandringer i sit daglige lederskab.

leder reflektion æstetik

Gennem metoder, der bygger på såkaldt æstetisk performance, kan ledere lære at reflektere over deres rolle. (Foto: Shutterstock)

Et hjul, der skaber forandringer

Der er altså tale om en form for rotation. Perspektivet skifter, når hjulet drejer, og problemet bliver set fra forskellige vinkler. 

Den form for læring, der sker gennem publikumshjulet, skaber forandringer, når lederen får et nyt perspektiv på problemer i den daglige praksis. Derved bliver der skabt grundlag for en organisatorisk forandring, som rækker ud over den personlige forandring.

Især ledergrupper fra egen organisation har vist sig at have mulighed for at gennemføre mere radikale organisatoriske forandringer, når gruppen guides gennem læringsprocessen. Læringen sker ikke af sig selv.

Ikke alle er glade for eksperimenter

Der er selvfølgelig også modstand, når ledere begynder at eksperimentere, og især når de bruger æstetiske former som kropsbevægelser, tegninger og ændringer af opstillinger i rummet.

Derfor var det vigtigt for mig at undersøge, hvordan ledere, der oplever modstand og dilemmaer, håndterer situationen. 

Resultatet af min empiriske forskning viste, at ledere havde gode forudsætninger for at håndtere dilemmaer, når de anvendte et samlet læringsdesign. Det vil sige æstetisk performance, når det indgår i en sammenhæng med overgangsritualer og de refleksive processer i publikumshjulet.

Overgangsritualet gør, at lederne er forberedt på at gennemføre en æstetisk performance, så den er afgrænset i tid og rum og markeret som et eksperiment, der adskiller den fra den sædvanlige daglige ledelse.

Konklusionen er, at ledere bevidst skal organisere læring i organisationen, hvis de vil have gode resultater af at arbejde med eksperimenter baseret på æstetisk performance. Forandring gennem læring baseret på æstetisk performance kommer ikke af sig selv!

Eksperimenter skaber modstand

Æstetisk performance åbner altså både for modstand i organisationen, men samtidig skabes grundlaget for at håndtere denne modstand.

Det kræver, at æstetisk performance anvendes bevidst, at ledere træner denne form for performance, og at læring organiseres i grupper og team, som i forvejen er en del af den organisatoriske struktur.

Både lederuddannelser og virksomheder har et stort potentiale til at gøre tingene på en ny måde, hvis de lader ledere træne og udvikle læring i grupper baseret på æstetisk performance gennem publikumshjulet.

Min forskning bakkes op af internationale studier om ’art based intervention’ og ’aesthetic leadership’. Det kan du læse mere om i min ph-d.-afhandling her.

Prøv dig frem, leder!

Skal ledere smide de gamle ledelsesteknologier over bord? Nej, min forskning er ikke et totalt opgør med den hidtidige lederudvikling.

Ledere har haft stor gavn af det, de hidtil har lært. Men deres organisationer har ikke altid fået tilstrækkelig gevinst af de mange ressourcer, der er brugt på udvikling og uddannelse af ledere.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lederuddannelser og virksomheder bør altså tage højde for læring i praksis, når de tilrettelægger ledernes uddannelse. Det kan de blandt andet gøre ved at

  1. Bruge kreative metoder, som åbner for nye potentialer i organisationen.
  2. Eksperimentere i det daglige og gøre noget andet end normalt.
  3. Lægge mere vægt på kollektiv læring og forankre lederudvikling i ledernes egne team.

Lederudvikling baseret på abstrakte teorier om ledelse er ikke nær så effektiv til at håndtere virksomhedens udfordringer som udvikling baseret på kropslige og rumlige eksperimenter.

Med andre ord er der god grund til at lege sig frem og eksperimentere i praksis for at blive en bedre leder.

Uddybende informationer om artiklens indhold kan fås via mail til pmh.om@cbs.dk.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.