Der er mange gode grunde til at læse skønlitteratur, også for travle ledere.
Og Henrik Ibsen burde jo være et naturligt indslag i enhver leders litterære stress-nødhjælpskasse, især i Norge. Men for norske ledere er det slet ikke usædvanligt at møde udenlandske forretningsforbindelser, som har læst mere Ibsen, end de selv har.
Førsteamanuensis Birgit Jevnaker fra Handelshøjskolen BI i Norge er gået et skridt længere og anvender Henrik Ibsens drama om 'Byggmester Solness' som obligatorisk pensum i lederuddannelsesprogrammet 'Leadership in Action'.
Udløbsdatoen ikke nået
Kan et mere end 100 år gammelt skuespil virkelig bruges i en moderne lederuddannelse? Og det som mere end en blot kulturel ballast? Og i stedet for, eller som et supplement til, faglitteratur om ledelse, organisation og lederskab? Hvad er det, Ibsen kan bidrage med?
»Ledelse og medarbejderskab handler meget om at kunne håndtere dilemmaer, mangetydigheder og konflikter. Skønlitteratur kan give en indgang til oplevelse og erkendelse af magtforhold i virksomhederne,« mener Jevnaker.
Ifølge Jevnaker er meget af ledelseslitteraturen - især den amerikanske management-tradition - præget af, at den er normativt vinklet i forhold til myter om klar retning og styring.
I virkeligheden handler en leders udfordringer meget om at kunne forstå dilemmaer og tilrettelægge samarbejde og kommunikation i komplekse situationer.
»Vore studerende kommer til at møde et turbulent arbejdsliv, hvor de skal forstå - også de mørkere og mere subtile sider af ledelse og organisering.«
Potentiale for læring
Det var i starten af det internationale Henrik Ibsen-år i 2006, at Birgit Jevnaker tog initiativ til at udvide den obligatoriske pensumlitteratur med 'Byggmester Solness'. Hun valgte stykket på grund af temaet og stykkets professionsrelaterede rammer.
Det var også en fordel, at stykket ikke var alt for kendt, således at de studerende kunne gå ind til stoffet uden at have forudfattede meninger.
»'Byggmester Solness' byder på kompetencestrid, mødet med ny viden, overraskende samhandlinger og etiske problemstillinger. Her er der meget at tage fat på for dem, som vil udforske lederskab og en leders udfordringer,« siger Jevnaker.
Den norske forsker har ved hjælp af Henrik Ibsen fået sine studerende til at nærme sig de mere modsætningsfyldte og mørke sider ved ledelse - virksomhedernes livsløgn, det som der ikke snakkes åbent om.
»Ledelse udfoldes ved samhandling. Dermed skal vi også være mere bevidste om den skjulte magt, som ligger i uformelle netværk i organisation,« siger hun.
Jevnaker understreger, at 'Byggmester Solness' ikke er ment som hverken underholdning eller lidt afkobling i et ellers særdeles intensivt lederudviklingsprogram. Henrik Ibsen skal få de studerende til at gå dybere ind i aktuelle ledertemaer og åbne op for udvidet refleksion og erkendelse.
Sådan gavner kunsten
Der kræves meget arbejde og læring undervejs for at kunne anvende skønlitterære tekster og teater i en lederuddannelse. Baseret på sine erfaringer indtil nu, har Birgit Jevnaker udarbejdet fem råd, som vil øge sandsynligheden for, at det kan lykkedes:
Instruktion og motivering.
Forberedelse er nøglen, og det indebærer ikke mindst at motivere og klart melde ud, at der skal arbejdes med dette i en bestemt tidsperiode, hvor der skal afsættes tilstrækkelig med tid. På den måde giver man et signal om, at dette er noget, vi virkelig skal arbejde med, og ikke blot et valgfrit tillæg for særligt interesserede.
Gennemlæsning på forhånd.
Man skal sætte sig fuldt ud ind i materialet - det er samme erfaring, vi har med case-undervisning - det forudsætter, at alle har læst og sat sig ind i persongalleri og hændelsesforløb. På den måde er alle klar til at arbejde videre med stykket.
Engagerende oplæg.
Vi har behov for nogle stimulerende indgange til at arbejde med stykket. Brug gerne noget i skuespillet konkret, og giv nogle holdepunkter, som kan knyttes til de studerendes egne erfaringer. Gå ind i en seriøs leg med æstetiske virkemidler. Egenaktivitet blandt de studerende fremmer både indtryk og udtryk.
Ekstra støtte i refleksion.
Åbn for en mangfoldighed i tolkningerne, samtidig med at der vejledes, giv hjælp til selvhjælp for at indkoble faglige temaer og synsvinkler. Man skal ikke være bange og søge at undgå temaer, men turde at gå ind i det, som de studerende kommer frem med ud fra en evne til at sammenkoble og frasortere.
Skabe arketyper, bruge udtryksfuldt, genskabende sprog.
Viderefør skuespillets rollefigurer og tema i undervisningen som en fælles æstetisk erfaringsbase. Anvend rollefigurerne Solness, Ragnar, Hilde og Kaja i forståelsen af vor tids organisationer. Dette kan bidrage til at samle, nuancere og fordybe forståelsen over tid. Til selvindsigt og forståelse af andre, hvor rollefigurerne etablerer nogle indgange og referencepunkter.
»At anvende Ibsens skuespil kræver at både studerende, lærere og kunstnere går ind i teksten og handlingerne og levendegør disse.«
»Der er et potentiale i kunst, i lidenskab og i leg til at handle på nye måder og opnå erkendelse,« fremhæver Jevnaker, som er tilknyttet Instituttet for innovation og økonomisk organisering ved Handelshøjskolen BI.
Og for god ordens skyld: Det er næppe tilstrækkeligt bare at have læst Henrik Ibsen for at blive en bedre leder.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
