»Lars Løkke er en flødebolle«

Det lyder ikke altid lige respektfuldt, når vi fortæller om vores umiddelbare tanker om andre mennesker.

Tag bare en ny, stor undersøgelse af vores associationer til landets mest populære partier og politikerne på Christiansborg. Undersøgelsen bygger på holdninger hos 1.640 danskere, der er blevet interviewet grundigt af analyseinstituttet Epinion for Københavns Universitet.

Socialdemokraterne bliver bl.a. forbundet med ‘den trælse blondine’ (partiformand Helle Thorning-Schmidt) og kaldt ‘et parti med en malplaceret og svag leder’.

Venstre bliver bl.a. forbundet med ‘kryptofascisme og kynisme i skøn forening’ under ledelse af ‘Lars Løkke, som er en rund flødebolle, der ikke er markant som statsminister og ikke skærer igennem.’

Tegner et præcist billede af vores syn på politikerne

De harske karakteristikker kommer typisk fra danskere med et andet politisk standpunkt end politikerens. Men de er sigende, fordi de kommer fra helt almindelig danskere.

Sammen med alle de øvrige – og generelt mere saglige – karakteristikker af partiernes politik, deres mediehåndtering, deres personer og mærkesager, er de personlige tilsvininger med til at tegne et samlet billede af partierne og deres brand. Alle ordene er netop blevet samlet i kategorier og analyseret af Sigge Winther Nielsen, som forsker i politisk marketing med fokus på politiske partiers brands.

Sigge Winther Nielsen ser bl.a. på, om vi har mange eller få tanker om et parti, om vi kan nævne synspunkter, som er særlige for det enkelte parti, og om vi selv vurderer vores associationer som positive eller negative.

De første resultater viser indtil videre, at vi er gevaldigt trætte af Venstre.

»Det er tankevækkende, at Venstre har mange negative associationer og får mange tæsk. Folk siger virkelig nogle grimme ting om dem, og det er alt fra, at Lars Løkke er tyk og grim til, at nu må partiet se at komme videre. Der er en mathed over for Venstre,« konstaterer Sigge Winther Nielsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Gode brands er stærke, unikke og positive

Sigge Winther Nielsen måler partiets brand – et udtryk for, hvor skarpt og positivt det står i vores bevidsthed – som en samlet vurdering af tre punkter:

1) Styrke

Et parti står stærkt, hvis det vækker mange associationer hos vælgeren. Her er det lige mellem Socialdemokratiet og Venstre, som i gennemsnit vækker 4,27 og 4,28 associationer hos en vælger. Det er mange i forhold til Folketingets øvrige partier, og det er et udtryk for, at de to største partier har størst gennemslagskraft.

2) Unikke synspunkter

Et parti står også stærkt, hvis det markerer sig med tydelige synspunkter, så det så at sige ‘ejer’ et emne. Venstre ejer for eksempel skattestoppet, mens Socialdemokraterne ejer velfærden.

Det er den første brand-måling, og ideen er i stedet for at putte folk i faste, lukkede kategorier – ‘er Helle Thorning troværdig eller ej?’ – så vender vi det hele på hovedet og spørger, hvordan vælgerne forstår politik. Så må forskerne bagefter putte det i kasser og lave det svære arbejde.

Sigge Winther Nielsen

I alt har Venstre blot sit ene unikke område, mens Socialdemokraterne har tre (miljø, velfærd og folkeskole). Ifølge Sigge Winther Nielsen viser det, at Socialdemokraterne har markeret sig klart på særlige punkter, og erfaringen viser, at dét er vigtigt, når vi på et tidspunkt skal sætte vores kryds på stemmesedlen.

3) Positive associationer

Til sidst bliver associationerne kategoriseret efter, om vælgeren selv mener, de er positive, negative eller neutrale. Her er den klart mest markante forskel: Socialdemokraterne ender med en score på 0,03 – overvejende positive (kaldet ‘favorable’) associationer. Venstre slutter på -1,23 – klart flest negative associationer.

Resultater påvirket af partiernes dagsform

Målingen er lavet lige før sommerferien 2010, altså før Helle Thorning-Schmidt røg ud i stormvejr om sin mands skatteforhold.

Da det er den første store undersøgelse af sin art, holder Sigge Winther Nielsen sig fra at konkludere endeligt, om billedet afspejler dagsformen hos partierne, eller om associationerne stikker dybere.

»Men meget kunne tyde på, at det handler om dagsform. Lars Løkke havde haft en del sager med en lille ferietur, afbud til ambassadører, en lækage i Forsvarsministeriet og hårde nedskæringer, som man har solgt som nødvendige, men som ikke har været populære i befolkningen. Det spiller formentlig ind,« vurderer Sigge Winther Nielsen.

De mest interessante konklusioner mangler endnu

Afdækningen af vores holdninger til Venstre og Socialdemokraterne er kun det første lag i undersøgelsen. Forskeren glæder sig endnu mere til at dykke dybere ned i sammenhængen mellem associationer og den enkelte vælgers baggrund.

»Vi ved, hvor alle deltagerne i undersøgelsen bor, hvad de tjener, om de har høj eller lav uddannelse osv. Næste skridt bliver at finde sammenhænge i det store datasæt, så jeg kan se, hvem der f.eks. har de fleste følelsesmæssige associationer. Jeg kan allerede se, at indkomst betyder noget for antallet af associationer, og sådan noget er interessant for valgforskere,« siger Sigge Winther Nielsen.

Åbne spørgsmål giver bedre svar

Håbet er, at metoden efterhånden vil sprede sig, så f.eks. landsdækkende medier kan lave mere sigende meningsmålinger om politik og politikere, end de gør i dag, hvor spørgsmålene tit lyder, hvem vælgeren vil stemme på, eller senest om Lene Espersens troværdighed har taget skade af en række dumme sager.

»Denne nye type associationsmåling er mere udtømmende. Det er en repræsentativ fokusgruppe, så i sagen om Lene Espersens ferie-feber kan vi gå tættere på vælgerne og høre deres ærlige mening. Vi kan afdække, om danskerne er sure på Lene pga. moral, etik, pjækkeri, politisk substans eller noget helt fjerde, som de går og putter med i baghovedet.«

»Det er omvendt i de traditionelle målinger, hvor vælgerne bliver presset ned i lukkede kategorier og skal svare på en skala fra 1-10, om Lenes ferier skader De Konservative,« siger Sigge Winther Nielsen.

Mogensen og Kristiansen i dagligstuen

Danskernes associationer viser desuden, at de fleste af os tænker på politik som et taktisk spil, hvor det handler om at banke modstanderen eller manøvrere gennem kritiske sager ved hjælp af en god strategi. Det er et syn på politik, som ifølge Sigge Winther Nielsen formentlig er påvirket af den bunke af politiske kommentatorer, der fylder mediebilledet med makkerparret Peter Mogensen og Michael Kristiansen som fanebærere.

»På den måde ser det ud til, at vælgerne selv er blevet til små Mogensen’er og Kristiansen’er, som sidder ved spisebordet og motivforsker det politiske landskab,« lyder det fra Sigge Winther Nielsen.

Hvis alt går efter planen, skal undersøgelsen gentages hvert halve eller hele år, så det bliver muligt at følge udviklingen og konkludere mere sikkert, hvad vi synes om politikerne, hvordan vi ser på deres arbejde og hvad der får os til at kunne lide et parti eller en partileder.