Den første, store bamse du fik i fødselsdagsgave. Din bedste venindes hule på værelset. Dine forældres skilsmisse…
Vi har alle sammen et første minde - noget vi identificerer som det allerførste, vi husker fra vores barndom.
Hvornår minderne stammer fra er til gengæld meget forskelligt, har en gruppe danske forskere netop kortlagt.
Det omfattende studie bag konklusionerne er udført af forskere fra Aarhus Universitets grundforskningscenter Con Amore i samarbejde med Gallup, og studiet slår fast, at:
- Der er ganske store variationer i alderen for det første minde
- Og at kvinder og personer med videregående har de tidligste barndomsminder.
0,8 års forskel på uddannelser
»Det første minde hos personer, der kun har gået i folkeskolen, stammer gennemsnitligt fra alderen 4,7 år, mens det første minde hos personer, der har påbegyndt eller færdiggjort en videregående uddannelse, gennemsnitligt stammer fra alderen 3,9 år,« fortæller postdoc Osman Skjold Kingo, der er en af forskerne bag studiet.
»Imellem de to grupper finder vi personer, der har en ikke-boglig uddannelse som frisør eller håndværker, samt personer der har taget gymnasiet,« tilføjer han.
De eksakte tal for disse to grupper vil forskerne først udlevere, når studiet er publiceret. Osman Skjold Kingo forventer, at de første artikler baseret på studiet bliver sendt af sted til de videnskabelige magasiner i løbet af et par måneder.
Sprog er afgørende
Forskerne har ikke undersøgt, hvorfor alder og uddannelse betyder noget for hukommelsen, men der findes teorier på området.
\ Fakta
At man ikke kan huske noget fra de første 3-5 år af sit liv er helt almindeligt. Fænomenet kaldes barndomsamnesi og skyldes forskellige faktorer, blandt andet den sproglige udvikling (fordi man ikke kunne tale, kunne man ikke tale om begivenhederne og derfor ikke huske dem) og vores identitet, der endnu ikke var færdigudviklet i den alder.
»Vi kan ikke sige, om det er den boglige skoling, der spiller en rolle for minderne, eller om det er personer med højere intelligens og bedre hukommelse, der vælger videregående uddannelser,« siger Osman Skjold Kingo.
»Men det vi kan se i vores data i forhold til uddannelse er, at folk med lang uddannelse er kommet fra et hjem, hvor der er blevet talt meget til dem, og hvor de har fået lov at styre samtalen meget. Ikke så meget 'ja' og 'nej', men de har fået lov at berette og fortælle i højere grad - og det medvirker til, at minderne sætter sig fast.«
Brugen af sprog spiller altså en vigtig rolle for, hvornår de første minder sætter sig fast. Det er også med til at forklare, hvorfor kvinder generelt husker tidligere end mænd, hvilket er en anden af forskernes konklusioner.
»Vi er ikke de første, der ser, at kvinder husker længere tilbage end mænd - det er rimelig etableret viden. Der er flere mulige forklaringer. En af dem er, at piger er hurtigere til at lære sprog, og sproget hjælper med at huske. Jo bedre sprog man har, og jo mere man får lov at fortælle om noget, jo bedre vil mindet om det sidde fast,« forklarer forskeren.
Flere følelser giver flere minder
En anden teori om, hvorfor kvinder husker længere tilbage, bunder i typiske kønsroller.
»Forældre taler typisk mere med piger om deres hverdag og om følelsesmæssige aspekter af deres oplevelser. De spørger dem, hvordan de oplever tingene. Og man ved, at hvis man bliver trænet i at lægge mærke til, hvordan man har det, og hvordan andre har det, så har man også lettere ved at huske minder,« fortæller Osman Skjold Kingo.
»Når man taler med drenge er det mere faktaorienteret: ’Hvem vandt kampen?' og 'Hvor mange var i?’. Det kan være med til at forklare forskellen.«
Ældre husker mere levende
Forskerne har endnu en konklusion i deres studie, nemlig at jo ældre man er, jo mere levende oplever man sit første minde.
\ Fakta
Undersøgelsen er udført i et samarbejde med Aarhus Universitet og Gallup. Forskerne har udfærdiget spørgsmålene, som er blevet udsendt, mens Gallup har stået for at distribuere spørgeskemaet til en repræsentativ gruppe af mennesker. Spørgsmålene er primært kvalitative, og forskerne beder for eksempel ikke respondenterne beskrive deres første minde, men bare vælge, hvornår det stammer fra. Til gengæld spørger forskerne til kvaliteter ved minderne, for eksempel hvor levende og skarpe, de fremstår. Dette skal respondenterne vurdere på en skala fra et til fem.
»Vi har delt de 1.043 respondenter, der spænder fra 20 år til 70 år, op i grupper fra 20-30, 30-40 og så videre, og vi kan se en jævnt stigende kurve op igennem alderen. Jo ældre man er, jo mere levende og sammenhængende husker man sit første minde,« siger Osman Skjold Kingo.
Forskerne forklarer denne tendens med, at jo ældre vi bliver, jo flere gange har vi ’øvet’ vores minder ved at fortælle om dem til andre mennesker.
Minderne bliver altså konstruerede, og det er muligt, at de kommer til at fremstå tydeligere for fortælleren, men måske objektivt bliver mindre præcise og korrekte.
»Man kunne tro, at jo længere tid, der går, jo mere blegner minderne. Men det er lige omvendt. For folk selv fremstår minderne mere tydelige. Det kan måske hænge sammen med, at minderne bliver en vigtigere del af personligheden, jo ældre man bliver,« forklarer forskeren.
Forsker for at finde normen
Hukommelsesforskning som Osman Skjold Kingos fremstår ikke umiddelbart praktisk anvendelig, og går man lidt kritisk til værks, er det relevant at spørge, hvorfor det er nødvendigt at forske i, hvornår folk har deres første minde?
»Forskere over hele verden forsøger at finde ud af, hvad vi skal gøre, når menneskers hukommelse ikke fungerer, som den skal. For at finde svar på det spørgsmål skal vi have en grundig viden om, hvordan en velfungerende hukommelse virker. Og med et studie som dette kan vi være med til at fastlægge nogle normer for, hvad bestemte grupper kan og bør huske. Det er vigtig information, når vi skal vurdere et enkelt menneskes hukommelse,« svarer Osman Skjold Kingo.
»Det er noget med at kunne etablere en norm. Det er jo grundforskningens fornemste opgave,« understreger forskeren.
\ Kilder
\ Tidligere studier har ramt skævt
Osman Skjold Kingo og hans kollegaer valgte at lave studiet, fordi de havde mistanke om, at der i andre studier af alder ved de første minder var nogle skævheder, såkaldt ’bias’.
»Vi kunne se på langt de fleste studier, der er lavet, at de fleste, der blev spurgt, var universitetsstuderende, og vi havde en mistanke om, at de resultater, der kom ud af de studier, ikke var repræsentative for den generelle befolkning,« fortæller forskeren.
Gallup sikrede stor gruppe
Derfor valgte forskerne at lave et studie i samarbejde med Gallup, der gjorde det muligt at spørge en stor gruppe (1.043 personer) af repræsentativt udvalgte personer via et web-spørgeskema.
»Fordi vi blandt andet kan sammenligne folks uddannelsesniveauer, kan vi se, at i den gruppe, der går på en videregående uddannelse, stemmer vores fund overens med fundene i de andre studier. Her finder man typisk første minde et sted mellem tre og fire år,« siger Osman Skjold Kingo.
»Men når vi ser på tallene for de andre grupper, der ikke har samme grad af uddannelse, finder vi, at det tidligste minde gennemsnitligt kommer, fra man er over fire år gammel, og det mener vi er en mere korrekt vurdering,« forklarer han videre.
Har ikke taget højde for uddannelse
Forskerne mener, at deres fund bekræfter, at andre studier har taget fejl i deres vurdering af den gennemsnitlige alder for første minde, fordi de ikke har taget højde for uddannelsesbaggrund.
»Man kan sige, at vi i den grad fik mistanken bekræftet. Vi kan se, at uddannelsesmæssig baggrund spiller en stor rolle for, hvornår første minde optræder,« siger forskeren.
Denne problemstilling er ikke ukendt indenfor psykologisk forskning, hvor mange studier bliver udført på universitetsstuderende, der melder sig frivilligt.
Dette er blevet kritiseret omfattende, blandt andet af forskerne bag artiklen ’The weirdest people in the world?’ som i 2010 blev udgivet i tidsskriftet Behavioral and Brain Sciences på Cambridge University Press.
Her går forskerne så vidt som til at konkludere, at meget forskning i menneskelig adfærd kan være forkert. Læs mere i artiklen 'Vestlig forskning er alarmerende forkert'.
