Kritik af PISA: Børns computerevner bliver overset
Folkeskolens PISA-test tager ikke højde for den læring, børn får af at spille computerspil og være på nettet, mener forskere. Især børn med anden etnisk baggrund kan have oversete kompetencer. Vrøvl, siger PISA-formand.

Danske børn - og især dem med anden etnisk baggrund - er nogle af de flittigste computerbrugere i verden. Samtidig klarer de sig ikke specielt godt i PISA. (Foto: Colourbox)

Minecraft, Facebook, Flickr, Pinterest, diverse chatfora og andre digitale medier sluger en større og større del af danske børns fritid.

Børnene bruger så meget tid på at opdatere profiler, uploade billeder, spille og chatte, at deres evner til at dele informationer og kreere elektronisk indhold bør blive testet i skolen på lige fod med deres evner til at læse og løse matematiske opgaver, argumenterer forskere.

»I børnenes fritid sker der en masse læring, som har løsrevet sig fra bogen, og som ikke bliver evalueret i skolen. PISA-testene evaluerer kun de klassiske discipliner,« siger Christian Kobbernagel, der er adjunkt på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.

»Men nutidens børn kommunikerer på tværs af kloden, publicerer indhold og laver film til sociale medier. Vi bør nytænke folkeskolens evalueringsform, så den afspejler udviklingen, for som det er nu, overser den væsentlige kompetencer,« mener han.

Etniske børn er mest på nettet

Christian Kobbernagel og medieforsker Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet har netop publiceret en undersøgelse om danske børns brug af digitale medier i det internationale tidsskrift Learning, Media and Technology.

Undersøgelsen viser, at danske børn og unge mellem 13 og 23 år generelt er flittige brugere af digitale medier i fritiden, og særligt teenagere med en anden etnisk baggrund end dansk skiller sig ud: Immigranters børn chatter mere, skriver flere e-mails og læser sammenlagt mere end de danske både på internettet, i bøger, blade og aviser (Se faktaboks).

Samtidig klarer de sig år efter år dårligere end danske skoleelever i PISA-testens læseprøve.

»Vi kan se tendenser til, at etniske børn læser mere i fritiden end de danske, og samtidig er det et klart mønster, at de er meget aktive internetbrugere. De søger information, og de bruger kommunikationsmedier, især sociale medier, hvor man indgår i grupper og organiserer noget på nettet,« siger Christian Kobbernagel.

Børns digitale evner bliver overset

Det er et paradoks, at skolelever med anden etnisk baggrund alligevel klarer sig ringere i PISA-testens læseprøve, end de danske elever som ikke læser og skriver lige så meget i fritiden.

»Det kan måske skyldes, at de etniske grupper ikke bliver evalueret rigtigt. Ud over traditionelle læse- og matematikevner, kunne PISA-testen evaluere den læring, børnene opnår på digitale medier. Det kunne for eksempel være evnen til at podcaste et essay på nettet som et lille multimedieprodukt, at forstå digitale symboler og sammensætte film, billeder, lyd og tekst,« siger Christian Kobbernagel.

Fakta

Børn med anden etnisk baggrund præsterer dårligere end danske børn i PISA-testen, men i fritiden læser dem med anden etnisk baggrund mere, og de er mere aktive internetbrugere end danskerne, viser en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som Kirsten Drotner og Christian Kobbernagel gennemførte i 2010.

I undersøgelsen har unge mellem 13 og 23 år svaret på spørgsmål om, hvordan og hvor meget de læser og bruger digitale medier i fritiden. Undersøgelsen viste blandt andet:

- Børn med anden etnisk baggrund - både dem, som er født i Danmark af migrantforældre og dem, der er født i et andet land - læser i gennemsnit flere bøger, tegneserier, aviser og blade end danske børn.

- Migrantbørn er også mere aktive på internettet: I gennemsnit chatter, blogger, mailer og søger de mere information på nettet end danske børn.

Skolens pædagogik og evalueringssystem bør afspejle samfundsudviklingen, argumenterer Christian Kobbernagel og Kirsten Drotner, som i deres artikel foreslår, at man nytænker PISA-testen og udvikler læringsformer, der tager højde for det, børnene laver i fritiden, når de er på internettet.

Chat og spil er tidsfordriv

Forskernes kritik af folkeskolens evalueringssystem preller dog af på PISA-konsortiumets formand, professor Niels Egelund. 

Børnene kan ikke bruge det, de lærer af at chatte, spille og opdatere profiler i fritiden, til ret meget, mener professoren:

»Spil og chat er tidsfordriv. I PISA er vi interesserede i, hvor god man er til at lære noget nyt og bruge sine kompetencer. Vi er interesseret i at teste de evner, man skal have for at gennemføre en uddannelse. Man gennemfører ikke en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, fordi man kan chatte eller spille computer,« siger han og fortsætter:

»Chat er i de fleste tilfælde bare nogle korte beskeder frem og tilbage, hvorimod det, man skal kunne for at gennemføre en uddannelse, om man så skal være håndværker eller filosof, er noget med at kunne forstå information og kombinere noget på et teoretisk eller praktisk niveau.«

Digital kommunikation er fremtiden

Graden af læsefærdigheder og evnen til at løse problemer afgør altså i høj grad, om man har succes i uddannelsessystemet, mener PISA-konsortiumets formand.

Det rokker dog ikke ved Christian Kobbernagels tro på, at børn og unge får brugbare kompetencer ud af at bruge digitale medier i fritiden – kompetencer, som bør understøttes af skolen.

»Når børn arbejder med digitalt indhold, lærer de noget om de udtryksformer, der kommer til at fylde mere og mere fremover. Uanset om vi vil det eller ej, så bliver vores måde at kommunikere på i stigende grad baseret på små skærme og videoer. Folkeskolens pædagogik og tests bør afspejle den udvikling,« siger han.

Computerspil kan bruges i undervisningen

Christian Kobbernagel bliver bakket op af lektor Thorkild Hanghøj, der forsker i spilbaseret læring på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation.

Thorkild Hanghøj er i gang med et projekt, hvor han undersøger, hvordan lærere og 0.-2. klasses-elever på fire forskellige folkeskoler med fordel kan bruge det populære computerspil Minecraft i danskundervisningen.

Fakta

Det europæiske projekt EU Kids Online, hvor forskere fra 21 europæiske lande samler viden om børn og unges medievaner, viser, at danskere mellem 6 og 17 år hører til eliten, når det gælder brugen af internettet:

Mens 75 procent af alle Europas børn og unge i gennemsnit bruger internettet, er andelen af internetbrugere i Danmark helt oppe på 93 procent.

»Der er ikke tvivl om, at børnene får noget fagligt ud af spillet, når lærerne bruger det aktivt i undervisningen. Hvis børnene bare sidder og spiller eller chatter, er det selvfølgelig ret meningsløst, men når lærerne får skabt en faglig ramme omkring spillene, får de meget ud af det. At computerspil udelukkende er tidsfordriv, er jeg uenig i,« siger Thorkild Hanghøj.

Børn lærer om eventyr med Minecraft  

I projektet undersøger Thorkild Hanghøj blandt andet, hvordan lærere kan bruge Minecraft til at understøtte den traditionelle danskundervisning.

Et forløb om eventyr kan for eksempel indebære, at eleverne skal arbejde sammen i grupper om at bygge pandekagehuset fra eventyret om Hans og Grete eller Fyrtårnet i Minecraft.

Bagefter kan læreren bede børnene om at reflektere over og fortælle om det, de har bygget på samme måde, som mange af eleverne gør i fritiden på Youtube, hvor de ser videor om Minecraft og deler spilerfaringer med andre børn. For danske børn helt nede i de mindste klasser er ligesom de ældre elever vilde med at bruge computeren til at kommunikere med jævnaldrene. 

»Børn i Danmark bruger rigtig meget fritid på computerspil. Nogle af dem spiller ikke selv, men nøjes med at se på videoklip, som andre børn har uploadet på Youtube , hvor de fortæller om, hvad de oplever på Minecraft.«

»Den viden kan man bruge i danskundervisningen. For eksempel kan man få børnene til at planlægge, argumentere for, føre dagbog, formidle og reflektere over, hvad de har bygget i Minecraft. Ved at arbejde med Minecraft i undervisningen, anerkender man den viden og erfaring børnene har fra deres fritid,« siger Thorkild Hanghøj.

Danske børn bruger computer til basale formål

For nyligt udkom resultaterne af en international undersøgelse af børns computer- og informationskompetencer (ICILS).

I undersøgelsen er børn i 20 forskellige lande, deriblandt 1.800 danske 8. klasses-elever, blevet spugt om, hvordan de bruger digitale medier.

Resultatet viser, at:

  • Danske elever ligger over gennemsnittet i forhold til at anvende internettet til informationssøgning og til simple sociale kommunikationsformer som chat og opdateringer.
     
  • Til gengæld ligger de under gennemsnittet, når det kommer til at skrive og kommentere blogindlæg eller udarbejde hjemmesider.
     
  • De danske 8. klasses-elever bruger altså i højere grad computeren til basal social kommunikation end i de øvrige lande, hvor børnene i højere grad bruger den til mere avanceret kommunikation som at skrive på blogs og producere indhold.

»Mange har en forestilling om, at danske børn er meget avanceret i deres brug af computere, men undersøgelsen viser, at de hovedsagligt bruger dem til de allermest basale aktiviteter som at spille, opdatere profiler og uploade billeder,« siger Jeppe Bundsgaard, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik og en af de danske forskere bag ICILS.

Niels Egelund: PISA-test er elektronisk

PISA-testen tager allerede højde for, at børn og unge i stigende grad bruger digitale medier, siger PISA-konsortiumets formand Niels Egelund:

»Vi er allerede gået væk fra det med, at børnene skal sidde med et stykke papir: Allerede i 2009 lavede vi en online-test, hvor vi undersøgte de unge menneskers kompetencer i forhold til at bruge digitale læremidler,« siger Niels Egelund, der også er centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik.

»Fra 2015 kører vi udelukkende med elektroniske tests, hvor børnene skal bruge bjælkemenuer til at finde information, skrive mails og i det hele taget arbejde i et univers, der ligner det, de bruger, når de er online i fritiden,« fortsætter han.   

Den elektroniske PISA-test er et simuleret online-univers, hvor børnene skal klikke sig frem til den information, de skal bruge, søge på ord og chatte med imaginære modtagere. Men selvom testen er elektronisk i sin form, er det stadig de klassiske discipliner som læsning, skrivning og matematik, den evaluerer.

Det skyldes, at det stadig er læsefærdigheder og problemløsning, børnene skal have styr på for at gennemføre en uddannelse, siger Niels Egelund.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud