Kritik af PISA: Børns computerevner bliver overset

Minecraft, Facebook, Flickr, Pinterest, diverse chatfora og andre digitale medier sluger en større og større del af danske børns fritid.

Børnene bruger så meget tid på at opdatere profiler, uploade billeder, spille og chatte, at deres evner til at dele informationer og kreere elektronisk indhold bør blive testet i skolen på lige fod med deres evner til at læse og løse matematiske opgaver, argumenterer forskere.

»I børnenes fritid sker der en masse læring, som har løsrevet sig fra bogen, og som ikke bliver evalueret i skolen. PISA-testene evaluerer kun de klassiske discipliner,« siger Christian Kobbernagel, der er adjunkt på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.

»Men nutidens børn kommunikerer på tværs af kloden, publicerer indhold og laver film til sociale medier. Vi bør nytænke folkeskolens evalueringsform, så den afspejler udviklingen, for som det er nu, overser den væsentlige kompetencer,« mener han.

Etniske børn er mest på nettet

Christian Kobbernagel og medieforsker Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet har netop publiceret en undersøgelse om danske børns brug af digitale medier i det internationale tidsskrift Learning, Media and Technology.

Undersøgelsen viser, at danske børn og unge mellem 13 og 23 år generelt er flittige brugere af digitale medier i fritiden, og særligt teenagere med en anden etnisk baggrund end dansk skiller sig ud: Immigranters børn chatter mere, skriver flere e-mails og læser sammenlagt mere end de danske både på internettet, i bøger, blade og aviser (Se faktaboks).

Samtidig klarer de sig år efter år dårligere end danske skoleelever i PISA-testens læseprøve.

»Vi kan se tendenser til, at etniske børn læser mere i fritiden end de danske, og samtidig er det et klart mønster, at de er meget aktive internetbrugere. De søger information, og de bruger kommunikationsmedier, især sociale medier, hvor man indgår i grupper og organiserer noget på nettet,« siger Christian Kobbernagel.

Børns digitale evner bliver overset

Det er et paradoks, at skolelever med anden etnisk baggrund alligevel klarer sig ringere i PISA-testens læseprøve, end de danske elever som ikke læser og skriver lige så meget i fritiden.

»Det kan måske skyldes, at de etniske grupper ikke bliver evalueret rigtigt. Ud over traditionelle læse- og matematikevner, kunne PISA-testen evaluere den læring, børnene opnår på digitale medier. Det kunne for eksempel være evnen til at podcaste et essay på nettet som et lille multimedieprodukt, at forstå digitale symboler og sammensætte film, billeder, lyd og tekst,« siger Christian Kobbernagel.

Skolens pædagogik og evalueringssystem bør afspejle samfundsudviklingen, argumenterer Christian Kobbernagel og Kirsten Drotner, som i deres artikel foreslår, at man nytænker PISA-testen og udvikler læringsformer, der tager højde for det, børnene laver i fritiden, når de er på internettet.

Chat og spil er tidsfordriv

Forskernes kritik af folkeskolens evalueringssystem preller dog af på PISA-konsortiumets formand, professor Niels Egelund.

Børnene kan ikke bruge det, de lærer af at chatte, spille og opdatere profiler i fritiden, til ret meget, mener professoren:

»Spil og chat er tidsfordriv. I PISA er vi interesserede i, hvor god man er til at lære noget nyt og bruge sine kompetencer. Vi er interesseret i at teste de evner, man skal have for at gennemføre en uddannelse. Man gennemfører ikke en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, fordi man kan chatte eller spille computer,« siger han og fortsætter:

»Chat er i de fleste tilfælde bare nogle korte beskeder frem og tilbage, hvorimod det, man skal kunne for at gennemføre en uddannelse, om man så skal være håndværker eller filosof, er noget med at kunne forstå information og kombinere noget på et teoretisk eller praktisk niveau.«

Digital kommunikation er fremtiden

Graden af læsefærdigheder og evnen til at løse problemer afgør altså i høj grad, om man har succes i uddannelsessystemet, mener PISA-konsortiumets formand.

Det rokker dog ikke ved Christian Kobbernagels tro på, at børn og unge får brugbare kompetencer ud af at bruge digitale medier i fritiden – kompetencer, som bør understøttes af skolen.

»Når børn arbejder med digitalt indhold, lærer de noget om de udtryksformer, der kommer til at fylde mere og mere fremover. Uanset om vi vil det eller ej, så bliver vores måde at kommunikere på i stigende grad baseret på små skærme og videoer. Folkeskolens pædagogik og tests bør afspejle den udvikling,« siger han.

Computerspil kan bruges i undervisningen

Christian Kobbernagel bliver bakket op af lektor Thorkild Hanghøj, der forsker i spilbaseret læring på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation.

Thorkild Hanghøj er i gang med et projekt, hvor han undersøger, hvordan lærere og 0.-2. klasses-elever på fire forskellige folkeskoler med fordel kan bruge det populære computerspil Minecraft i danskundervisningen.

»Der er ikke tvivl om, at børnene får noget fagligt ud af spillet, når lærerne bruger det aktivt i undervisningen. Hvis børnene bare sidder og spiller eller chatter, er det selvfølgelig ret meningsløst, men når lærerne får skabt en faglig ramme omkring spillene, får de meget ud af det. At computerspil udelukkende er tidsfordriv, er jeg uenig i,« siger Thorkild Hanghøj.

Børn lærer om eventyr med Minecraft

I projektet undersøger Thorkild Hanghøj blandt andet, hvordan lærere kan bruge Minecraft til at understøtte den traditionelle danskundervisning.

Et forløb om eventyr kan for eksempel indebære, at eleverne skal arbejde sammen i grupper om at bygge pandekagehuset fra eventyret om Hans og Grete eller Fyrtårnet i Minecraft.

Bagefter kan læreren bede børnene om at reflektere over og fortælle om det, de har bygget på samme måde, som mange af eleverne gør i fritiden på Youtube, hvor de ser videor om Minecraft og deler spilerfaringer med andre børn. For danske børn helt nede i de mindste klasser er ligesom de ældre elever vilde med at bruge computeren til at kommunikere med jævnaldrene.

»Børn i Danmark bruger rigtig meget fritid på computerspil. Nogle af dem spiller ikke selv, men nøjes med at se på videoklip, som andre børn har uploadet på Youtube , hvor de fortæller om, hvad de oplever på Minecraft.«

»Den viden kan man bruge i danskundervisningen. For eksempel kan man få børnene til at planlægge, argumentere for, føre dagbog, formidle og reflektere over, hvad de har bygget i Minecraft. Ved at arbejde med Minecraft i undervisningen, anerkender man den viden og erfaring børnene har fra deres fritid,« siger Thorkild Hanghøj.

Danske børn bruger computer til basale formål

For nyligt udkom resultaterne af en international undersøgelse af børns computer- og informationskompetencer (ICILS).

I undersøgelsen er børn i 20 forskellige lande, deriblandt 1.800 danske 8. klasses-elever, blevet spugt om, hvordan de bruger digitale medier.

Resultatet viser, at:

• Danske elever ligger over gennemsnittet i forhold til at anvende internettet til informationssøgning og til simple sociale kommunikationsformer som chat og opdateringer.
  
• Til gengæld ligger de under gennemsnittet, når det kommer til at skrive og kommentere blogindlæg eller udarbejde hjemmesider.
  

• De danske 8. klasses-elever bruger altså i højere grad computeren til basal social kommunikation end i de øvrige lande, hvor børnene i højere grad bruger den til mere avanceret kommunikation som at skrive på blogs og producere indhold.

»Mange har en forestilling om, at danske børn er meget avanceret i deres brug af computere, men undersøgelsen viser, at de hovedsagligt bruger dem til de allermest basale aktiviteter som at spille, opdatere profiler og uploade billeder,« siger Jeppe Bundsgaard, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik og en af de danske forskere bag ICILS.