To elever i niende klasse har samme karakterer og faglige præferencer. Den ene hedder Magnus, den anden Sofie.
Selvom nysgerrigheden på teknologi er den samme, bliver Magnus oftere opmuntret til at forfølge en teknologisk studieretning efter afslutningen af niende klasse, mens Sofie i højere grad guides mod andre studieretninger.
Det lyder som noget fra gamle dage – men blandt lærerstuderende, der snart skal ud at arbejde, og være med til at åbne muligheder for børn i forhold til uddannelse og fremtidige erhverv, findes sådanne mønstre stadig.
Det viser vores undersøgelse blandt lærerstuderende
Forskellen i vejledning af piger og drenge er bekymrende, fordi den fastholder og understøtter et mønster, hvor køn og forestillinger om køn kan være definerende for unges uddannelsesvalg.
En dobbelt barriere for pigerne
Når lærerstuderende allerede i deres uddannelse ubevidst fastholder kønsstereotyper, risikerer vi at reproducere gamle mønstre – på trods af, at samfundet har brug for langt flere kvinder inden for teknologiintensive STEM-fag.
Selvom kvinder i dag udgør flertallet på videregående uddannelser, er de stadig markant underrepræsenterede inden for teknologiske og matematiske fag – de såkaldte STEM-uddannelser.
Lærere spiller en central rolle for elevers uddannelsesvalg, motivation og faglige selvtillid – både gennem de signaler, de sender om, hvad der opleves som realistiske veje, og gennem deres forventninger til elevernes præstationer (se her, her og her).
Vi står overfor mangel på studerende indenfor en række fag, både de teknologiske, men også velfærdsfag som pædagoger og sygeplejersker. Vi har valgt at undersøge, hvordan kommende lærere vil vejlede elever, fordi netop lærerstuderende er med til at skabe normerne for fremtidens unge og deres uddannelsesvalg.
En lavere sandsynlighed
I vores undersøgelse sendte vi først et spørgeskema ud til alle lærerstuderende på VIA University Colleges fem udbud (Århus, Silkeborg, Skive, Holstebro og Nørre Nissum).
Her fik vi svar fra 441 lærerstuderende. Bagefter lavede vi dybdegående interview med 30 lærere. Du kan læse mere om vores undersøgelser i boksen herunder.
I begge situationer blev lærerstuderende bedt om at anbefale en studieretning for fiktive elevprofiler, hvor kun elevens køn varierede.
Vi fandt, at drenge har 22,6 procents sandsynlighed for at få anbefalet en teknologisk studieretning, mens piger kun har 13,2 procent.
Det betyder, at drenge er omkring 70 procent mere tilbøjelige end piger til at få anbefalet den teknologiske uddannelsesvej. Hvis vi forestiller os 100 drenge og 100 piger, vil omkring 23 drenge få anbefalet en teknologisk studieretning – men kun 13 piger
Vores statistiske analyser viser, at forskellen ikke blot kan forklares med tilfældigheder, men peger på et klart mønster, hvor køn spiller en rolle.
Det betyder, at selvom Magnus og Sofie er identiske på alle andre parametre, så vurderes de forskelligt med hensyn til, om teknologi er en hensigtsmæssig uddannelsesvej.
\ Sådan lavede vi undersøgelsen
Undersøgelsen var et eksperiment, hvor vi brugte både spørgeskemaer (kvantitativ metode) og interviews (kvalitativ metode).
I spørgeskemaet deltog 441 lærerstuderende fra VIA University Colleges fem campusser i Midtjylland.
De fik præsenteret korte elevprofiler – små beskrivelser af fiktive elever – og skulle vælge, hvilken gymnasial studieretning de ville anbefale: samfundsvidenskabelig, sproglig, naturvidenskabelig eller teknologisk.
Profilerne var konstrueret, så de var helt ens bortset fra køn og enkelte træk, som vi varierede tilfældigt. På den måde kunne vi isolere effekten af køn. I alt indsamlede vi 1.700 anbefalinger.
Svarprocenten var lav, så resultaterne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle lærerstuderende i Danmark, men de giver et solidt indblik, fordi flere forskellige campusser er med.
Dernæst lavede vi interviews med 30 lærerstuderende. De fik mere udførlige beskrivelser af enten Sofie eller Magnus – to fiktive elever, der kun adskilte sig ved køn – og blev bedt om at anbefale en studieretning og forklare deres valg.
Eksperimenter er stærke, fordi de kan vise årsag-virkning, når alt andet holdes ens. Men de bygger på hypotetiske situationer. Derfor skal resultaterne læses som udtryk for de lærerstuderendes forestillinger og bias – som netop er det, der kan få betydning i deres fremtidige praksis.
Teknologi som ’drengefag’
Og ikke nok med det; for piger skal der mere til, før de får grønt lys til teknologi. Vores undersøgelse viser, at de skal både have høje karakterer i matematik og tydeligt vise interesse for teknologi.
For drengene er kravene lavere – de kan lettere blive anbefalet teknologi, også selvom deres karakterer eller interesse ikke er helt i top.
Det viser, hvordan stereotype forestillinger om køn og fag reproducerer gamle mønstre i uddannelsessystemet og begrænser elevernes muligheder.
I vores undersøgelse beskrev de lærerstuderende teknologi som et ’drengefag’. Det blev forbundet med gaming, computere og en lidt asocial kultur.
Flere lærerstuderende tøvede med at anbefale teknologi til piger, fordi de frygtede, at pigerne ville stå alene i et drengepræget miljø og derfor ikke trives socialt.
Dermed bliver ønsket om at ’beskytte’ pigerne paradoksalt nok til en barriere, der fastholder dem i traditionelle valg.
Begrænsede positioner for både piger og drenge
Noget af det mest overraskende var, at flere lærerstuderende slet ikke fandt en dygtig, skoleengageret dreng realistisk.
I vores data blev drenge primært set som oplagte kandidater til teknologi, mens piger havde større sandsynlighed for at blive anbefalet alle andre retninger – også naturvidenskabelige fag, som ellers traditionelt forbindes med drenge.
Det viser, at kønsstereotyper ikke bare skubber piger væk fra teknologi, men også fastholder både piger og drenge i snævre forestillinger om, hvad der er realistiske valg. På den måde bliver nogle fag opfattet som mest for drenge og andre som mest for piger, samtidig med at drenge generelt mødes af lavere forventninger til deres faglige præstationer.
Ønsket om at gøre det bedste resulterer i forskelsbehandling
Vores undersøgelse peger dermed på, at kønsstereotyper slår igennem allerede inden lærerne overhovedet har fået deres første job.
Vi ser også, at forekomsten af kønsstereotyper ikke afhænger af, hvor langt de lærerstuderende er på studiet, eller hvor meget praksiserfaring de har.
Det betyder ikke, at de lærerstuderende er dårlige mennesker og bliver dårlige lærere. Vores undersøgelse viser jo faktisk, at de lærerstuderende forsøger at tage hensyn til pigerne ved at fraråde dem at vælge en teknologisk studieretning.
Men det peger på et centralt paradoks: Man kan som lærer have de bedste intentioner og et ønske om at behandle eleverne retfærdigt – og alligevel reproducere stereotype forestillinger.
Netop fordi bias ofte er ubevidst, bliver det svært at opdage i øjeblikket. Men vores ubevidste forestillinger om køn påvirker stadig, hvordan vi vurderer elever, og hvilke anbefalinger vi giver dem.
Lige muligheder er en samfundsopgave og nødvendighed!
Hvis vi vil have et uddannelsessystem, hvor alle børn har lige adgang til at forfølge deres interesser og talenter, skal vi turde se på de ubevidste mønstre, der former både kommende- og nuværende læreres vurderinger af elever.
For hver gang en pige bliver mødt med højere krav for at få lov at vælge teknologi, mister vi muligheden for at styrke diversiteten indenfor de teknologiske fag - et felt, der i høj grad former fremtiden.
Og for hver gang vi fastholder forestillingen om, at dygtige og pligtopfyldende drenge er et særsyn i udskolingen, eller at omsorgsuddannelser er for kvinder, mister vi talenter, der kunne have bidraget dér, hvor vi har allermest brug for dem.
Når piger og drenge systematisk mødes med forskellige forventninger og krav, handler det ikke kun om den enkeltes uddannelsesvalg. Det handler om samfundets fremtidige talentmasse og om ligestilling i bredere forstand.
Tør lærerne tale og udfordre egne kønsstereotyper i klasseværelset?
Kønsstereotype forestillinger stikker dybt. Der er tale om en strukturel ulighed, som vi må tage seriøst og arbejde med, hvis det skal ændres. Her er de lærerstuderende en nøglegruppe, hvis vi vil bryde mønstrene.
Vores resultater peger på, at vi både i læreruddannelsen og i grundskolernes vejledning har brug for at arbejde mere systematisk med de lærerstuderendes kønsforestillinger og implicit bias.
Fremtidens lærere skal rustes til at agere ud fra elevernes faktiske potentiale – ikke deres køn. Det handler hverken om at ignorere køn og behandle alle elever helt ens, eller om at tilrettelægge undervisning forskelligt til drenge og piger (gøre teknologiske fag feminine og velfærdsfag maskuline).
Det betyder, at vi skal lære de lærerstuderende at være bevidste om både egne kønsforestillinger, men også de kønsforestillinger, som eleverne kommer med, og turde at udfordre disse systematisk i undervisningen.
Det kræver, at arbejdet med køn bliver en del af lærernes faglige grundlag, som de bygger deres professionelle vurderinger på.
Det gør det muligt at træffe beslutninger på et mere fagligt grundlag, frem for at lade mavefornemmelser om drenge og piger styre.
Når vi samtidig står over for stor mangel på lærere, sygeplejersker og pædagoger – og på it- og teknologiske specialister – bliver det tydeligt, at vi ikke har råd til at lade kønsstereotyper afgøre, hvem der ser hvilke uddannelser som realistiske.
