»Kom så!«: Din indre stemme hjælper dig på cyklen

»Kom så! Du kan godt!«

Det er måske ikke de mest bevingede ord, du siger til dig selv, hvis du forsøger at presse dig selv til det yderste på en lang cykeltur, der engang imellem også går lidt opad.

Men faktisk peger ny forskning på, at det virker - og at man bliver langsommere til at cykle, hvis man bliver forhindret i at bruge sin indre stemme.

»Vores undersøgelse viser, at vi kan bruge vores indre stemme til at holde fokus på en udmattende opgave. Den indre stemme udgør derfor en vigtig brik i det, vi normalt kalder viljestyrke,« fortæller Johanne S.K. Nedergaard, ph.d. fra Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet.

Hun er hovedforfatter på studiet, som netop er publiceret i Psychology of Sport and Exercise.

»Spændende studie«

Det er et spændende studie, mener lektor i anvendt idrætspsykologi Niels Nygaard Rossing.

»Studiet antyder, at det er fordelagtigt i nogle sportsgrene, som cykling eller anden udholdenhedstræning, at arbejde strategisk med tanker, der kommer op, eller tanker, man gerne vil have skal komme op,« siger Niels Nygaard Rossing, der er ansat ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

»Og det er lidt spændende, for det går faktisk imod den nyere tendens på det psykologiske område, hvor man i høj grad egentlig bare siger, at vi skal acceptere vores tanker, som de er.«

Den indre stemme spiller stor rolle for elitesportsfolk

Inden for sportspsykologi er der meget forskning i, hvad indre stemmer kan hjælpe med i forhold til udholdenhed, kontrol og bevægelser - og generelt lære en ny sportsgren.

Og vi kan da også gå ud fra, at cykelrytterne, der cykler rundt i nogle af Europas stejleste bjerge i Tour de France, giver sig selv en peptalk engang imellem, mener Johanne S.K. Nedergaard.

»Det spiller en meget stor rolle i elitesportstræningen. Specifikt er den indre stemmetræning tit skræddersyet til hver atlet i bestemte situationer: ’Hvad kunne du sige til dig selv, når du er på vej op ad det her bjerg, og du tænker: ’Jeg kan ikke mere’. Hvordan kunne du svare på det?’,« forklarer Johanne S.K. Nedergaard om studiet, der er et samarbejde med Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

I det nye studie har hun og forskerteamet spurgt forsøgsdeltagerne, hvor ofte de taler med sig selv, når de dyrker sport eller motion. Kun syv ud af de i alt 99 deltagere sagde, at de aldrig gør det.

Forskerne spurgte også deltagerne, hvilken effekt, de selv tror, det har på deres præstation, hvortil 13 ud af 99 svarede, at det ikke har nogen effekt, og resten havde delte meninger om, hvorvidt effekten normalt var positiv eller negativ.

Niels Nygaard Rossing tilføjer:

»Der var faktisk en kajakroer, Emma Aastrand, der udtalte, at hun brugte et ord - eller en metafor - da hun vandt guldmedalje for nyligt til European Games, som i praksis kan bakke resultaterne op,« siger han og henviser til en artikel i Berlingske, hvor hun udtaler:

»Jeg roede ud til startpladsen og havde faktisk en lille smule sidestik og tænkte: ’Åh nej’. Men så sagde jeg til mig selv: ’Jeg er fart’, ligesom Lynet McQueen gør det i Biler (en animationsfilm, red.)«.

»Så kneb jeg øjnene sammen og tænkte: ’Det er 40 sekunder, det handler om, og så er der pause’. Jeg fik en god start og fokuserede bare på mit eget løb, og nu står jeg her som guldvinder.«

Sådan gjorde forskerne

Konkret har det nye studie undersøgt, hvad der sker med præstationen, hvis man distraherer folk fra at bruge deres indre stemme. Bliver de dårligere?

Forskerne har udført to eksperimenter med omkring 50 personer - helt almindelige og altså ikke elitesportsudøvere - i hver.

I begge eksperimenter bliver alle deltagerne stillet nogle opgaver, mens de sprinter:

• En verbal distraherende opgave
• En ikke-verbal distraherende opgave, der er sammenlignelig med den verbale i forhold til kognitive ressourcer
• Sprint uden distraherende opgave

Studiets design med de to forskellige koncentrationsopgaver (en såkaldt ’dual-task interference’-metode) var vigtig for at sikre, at det ikke var det, at forsøgsdeltagerne skulle koncentrere sig om en anden opgave, udover at sprinte, der gjorde, at de blev langsommere.

»Hvis den verbale distraherende opgave er værre for den fysiske præstation end den ikke-verbale distraherende opgave, kan man fortolke det sådan, at det særligt er det verbale, der normalt er nødvendigt,« forklarer Johanne S.K. Nedergaard.

De præcise forskelle på de to eksperimenters design er dog ikke så vigtige, fortæller Johanne S.K. Nedergaard.

»Det vigtigste er, at vi fik bekræftet vores hovedhypotese: at man bliver dårligere til at presse sig selv, hvis man bliver distraheret fra at bruge sin indre stemme, i to forskellige eksperimenter, hvor deltagerne skulle udføre cykelsprint, mens de samtidig skulle koncentrere sig om sproglige og ikke-sproglige distraherende opgaver,« siger hun.

Studie i laboratorium afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden

Fordi studiet er foretaget i et laboratorium, er det vigtigt at være klar over, at hvad der virker her, virker ikke nødvendigvis ude i virkeligheden, påpeger Niels Nygaard Rossing.

Og når det er sagt, er det også svært at slå fast, om det netop er den indre stemme, der fører til bedre præstation – altså, om der er en kausal sammenhæng, mener Niels Nygaard Rossing.

»Tanker, især selvtale, er ret svært at spørge ind og forholde sig til. Det er meget abstrakt, og derfor er det svært at måle på,« siger han, men tilføjer, at han synes, forskerne har gjort, hvad de kunne for at dække sig ind.

Men det er præcis derfor, de har designet studiet på den måde, fortæller Johanne S.K. Nedergaard.

»Det er nemlig meget svært at bruge interventionsstudier - hvor man træner folk til at tale med sig selv på en bestemt måde - og almindelige spørgeskemastudier til at sige noget om den indre stemmes effekter,« siger hun og tilføjer:

»Folk har svært ved at rapportere særlig præcist eller tilforladeligt om, hvad de sagde til sig selv, da de løb et maraton for tre måneder siden.«

Mere forskning i selvtale

Niels Nygaard Rossing mener da også, det er et område, forskerne skal forfølge.

»Nu, de viser, at tanker godt kan være med til at fremme præstation, hvis de bliver brugt rigtigt, kan det måske være fornuftigt at have lidt fokus på selvtale i nogle sportsgrene.«

Selv mener Johanne S.K. Nedergaard, at studiet er et vigtigt bidrag til vores forståelse af effekterne af, hvordan folk taler til sig selv i både sport og andre situationer, der kræver udholdenhed og viljestyrke.

»Vi kan bruge studiet til at sige noget om, at den indre stemme har en effekt på, hvor hårdt man kan presse sig selv. Vi har ikke instrueret dem i at sige noget bestemt, så vi ved ikke, hvad de normalt siger,« siger hun.

»Men næsten alle forsøgsdeltagerne, vi havde igennem, siger, at det gør de normalt. Man behøver ikke at være sportsudøver, selv hvis man ikke er i så god form, kan det også være hårdt at presse sig til at cykle så hurtigt, man kan.«