Medaljerne blinkede gyldent i genskæret fra de brændende lysstofrør, da håndboldherrerne kunne stille sig øverst på podiet ved OL 2016 og måbende mumle med på de nationale toner fra deres fødeland.
Holdets nyeste stjernespiller, Morten Olsen, sagde efter kampen:
»Vi spillede klogt og var ikke nervøse«.
Samme tendens hørte man fra løberen Sarah Slott, der vandt sølv for sin disciplin 400 meter hækkeløb:
»Jeg prøvede bare at tage det roligt og nyde det.«
Men kan man virkelig være afslappet og samtidig yde sit allerbedste før en sportspræstation?
Spørgsmålet har undret redaktionen på Videnskab.dk, og vi har allieret os med to idrætsforskere og en sportspsykolog for at give dig svaret.
LÆS OGSÅ: Overspring kan være godt for din præstation
Nerver sparker kroppen igang
Nervøsitet er et komplekst begreb. Én ting er, hvad der sker i kroppen, når vi er under pres, og noget andet er vores egen oplevelse af at være nervøse.
Hvis vi starter med kroppen, og hvordan vi reagerer, lige før vi står over for en stor præstation, må vi først åbne og kigge ind i hjernen.
Her sidder nemlig det sympatiske nervesystem, som er det, der sætter gang i vores hjerte, der ofte hamrer derudaf, når vi er spændte eller nervøse.
Det kan også give os en følelse af kriller eller sommerfugle i maven.
»Det fysiologiske grundlag for at præstere er, at det sympatiske nervesystem er aktiveret. Når vi så oplever, at vi er nervøse, er det som regel, fordi systemet går igang,« fortæller Jens Bo Nielsen, som forsker i idræt på Københavns Universitet.
»Det sympatiske system gør, at vi er skarpe, reagerer hurtigt og kan træffe de nødvendige beslutninger undervejs. Hvis ikke det er i gang, lige før vi skal præstere, skal det nok blive aktiveret i forbindelse med, at vi går igang med at løbe,« tilføjer Jens Bo Nielsen.
LÆS OGSÅ: Derfor får vi præstationsangst
Vi skal være lidt nervøse
For at vores krop skal kunne arbejde med fuld styrke, skal vi, enten før eller under vores præstation, være nervøse, fortæller Reinhard Stelter, der er professor i idræt på Københavns Universitet:
»Der skal en vis mængde nervøsitet eller spænding ind over, når vi skal præstere. Pulsen skal op, vi skal være koncentrerede og have fokus på situationen. Dog må vi ikke blive så nervøse, at vi ikke kan holde koncentrationen,« forklarer han.
Han bakkes op af en mand, der selv har erfaring med at træne OL-stjerner som for eksempel svømmeren Pernille Blume, der ved OL 2016 vandt guld for sin 100 meter fri:
»Nervøsitet er en grundbetingelse. Den er der uanset hvad, når du står i en OL-finale eller lignende. Spørgsmålet er, om du kan rumme følelsen, så den ikke styrer dig,« siger Carsten Hvid Larsen, der er sportspsykolog og træner for Team Danmark.
LÆS OGSÅ: Svingende præstationer giver succes i tennis
Nervøsitet er en individuel følelse
Når håndboldherrene og løberen Sarah Slott fortæller, at de følte sig rolige før en præstation, skyldes det, at nervøsitet opleves forskelligt:
»Nervøsitet er meget individuelt. Det er en forskellig oplevelse fra person til person, hvornår og hvordan vi føler os nervøse,« fortæller Jens Bo Nielsen.
For at tackle nerverne skal atleterne lære sig selv og deres reaktioner at kende gennem mentaltræning:
»Et godt kendskab til sig selv er forudsætningen for at kunne klare presset. Måden, vi arbejder med det på i Team Danmark, er mindfullness. Det er evnen til at registrere følelserne, når de dukker op, men ikke følge efter dem. Vi skal lægge mærke til dem og slippe dem igen,« fortæller Carsten Hvid Larsen.
LÆS OGSÅ: Kønsstereotyper fremmer mænds præstation
Fokusér på noget andet, og træn dit hoved!
Netop et fokus på mentaltræning kan hjælpe atleter og sportsudøvere til at få tankerne væk fra deres angst.
»Vi lærer atleterne at fokusere på noget andet. De skal prøve at smile og kigge rundt på de andre atleter før finalen. På den måde lukker de af for de negative tanker, og nervøsiteten træder i baggrunden,« siger Carsten Hvid Larsen.
Atleterne bliver instrueret i at slappe af op til en stor sportspræstation, uddyber han:
»Vi prøver at aktivere det parasympatiske nervesystem i dagene op til en finale. Det er det system, som går i gang, når vi for eksempel har spist mad, hvor vi slapper af og fordøjer. Det gør vi ved at distancere os selv og tænke på noget andet.«
LÆS OGSÅ: Fysisk aktivitet i skolen forbedrer børns præstationer
Det er svært at styre sine tanker
For mange kan det dog være svært at styre sine tanker væk fra angsten før en stor sportspræstation, fortæller Carsten Hvid Larsen:
»Problemet bliver, hvis nervøsiteten tager over, og atleten tænker: 'De ser godt nok stærke ud, og kan det nu gå'? Så overmander det dig, og du kan ikke præstere optimalt,« siger han.
Ved en sportsbegivenhed som OL kan det være ekstra svært at tøjle tankerne:
»Det er absolut ikke nemt, lige nøjagtigt til OL. Mine erfaringer er, at der er meget, der trykker atleterne fra forskellige vinkler. Medierne skriver pludselig en masse om én, og hvis man misser OL, er der ligesom fire år til det næste, ikke?« tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Varme hjerner giver dårligere præstationer
Forskellige strategier til at slappe af
Jens Bo Nielsen fortæller, at den enkelte kan få glæde af at bruge forskellige strategier til at slappe af. Det kan for eksempel være:
- Ritualer: »Mange atleter har små overtroiske ritualer. Nogle rører ved at stykke træ, andre snørrer skoen på den venstre fod før den højre. De her ting kan være med til at fjerne fokus fra nervøsiteten.«
- Mentaltræning: »En anden strategi er mentaltræning, hvor man gennemgår det, der skal ske, så ikke nervøsiteten lammer«.
- Meditation: »Andre har brug for at sætte sig i et hjørne og tænke på nogle gode ting eller meditere,« forklarer Jens Bo Nielsen.
LÆS OGSÅ: Pauser forbedrer skoleelvers præstationer
Præstation og nervøsitet hænger sammen
I denne omgang af Spørg Videnskaben er vi blevet klogere på sammenhængen mellem evnen til at præstere og nervøsitet.
Lidt nerver på før en sportspræstation er altså forudsætningen for, at vi kan få det maksimale ud af vores muskler og kan reagere hurtigt.
Men det er en god idé at lære at tackle sine nerver, for hvis vi bliver for nervøse, kan vi ikke præstere.
Med disse gode råd siger vi tak til forskerne for at gøre os klogere.
Hvis du har spørgsmål om sport eller helt andre emner, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk og få svar på din undren. Eller du kan læse en af vores to bøger, ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ eller ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’ med masser af gode svar på sjove spørgsmål.
