Karl, Frida og Freja: Vikingerne lever videre i vores navnevalg

Karl og Frida. I 2023 lå de to navne øverst på top-50 over de navne, som blev givet til nyfødte i Danmark.

Du kender sikkert én eller to, der hedder Karl eller Frida. Men vidste du, at begge navne har rødder i gamle nordiske navne, som vi kender fra jernalderen og vikingetiden (fra cirka år 100-1.000 e..v.t.)?

Frida er en kæleform til en række nordiske kvindenavne, der ender på -fridr, som betyder ‘smuk’ eller ‘elsket’.

Karl betyder ganske enkelt ‘mand’, med en underbetydning af ‘fri mand’ eller ‘bonde’. Det har siden midten af 1. årtusinde e.v.t. været kendt som navn i alle de germanske sprog.

Men hvordan bruger vi de gamle nordiske navne i dag - og hvad kan de fortælle os om de navneskikke, man havde i oldtiden?

Det vil jeg fortælle om i denne artikel, hvor du også kan blive klogere på, hvordan vores navnetraditioner har overlevet siden vikingetiden.

Karl og kendiseffekten

Navnet Karl (eller Carl, som også er en populær stavemåde) har der været en slags kendiseffekt omkring i oldtiden. Det blev nemlig nok særlig populært, fordi det blev båret af kejseren Karl den Store, der i 800-tallet herskede over store dele af Europa.

Karl er stadig i brug i England som kongeligt navn i formen Charles. Og vi finder det over hele Europa i andre varianter som Carlos, Carlo og Karol - og i feminiserede udgaver som Karla og Caroline.

Karl er også ophav til kælenavnsformen Kalle, som ligeledes dukkede op på listen over de mest populære navne i 2023.

Nordiske navne vinder frem

Hvis vi kigger overordnet på top-50, har mange populære navne i Danmark en kristen baggrund. Det betyder, at de for eksempel har ophav i græske og romerske navne på helgener som Agnes eller Lukas - eller i navne på karakterer fra Biblen som Noah eller Lea.

Der er også mange navne på listen, som kommer fra tysk eller engelsk, som for eksempel Emma, Mathilde, William og Alfred. De har ligesom de nordiske navne baggrund i navnetraditioner fra oldtidens germanske sprog.

Nordiske navne indtager ikke den mest fremtrædende plads på top-50. Der er 10 pigenavne og 9 drengenavne med nordisk ophav på listen.

Alligevel kan man ved at søge i statistikkerne se, at flere nordiske navne vinder frem, selvom de ikke når helt ind på top-50.

Her finder vi for eksempel navne som Sigge, Folke, Frode, Harald og Helge, og hos pigerne Dagny, Dagmar, Tove, Thora og Thyra.

Lad os dykke ned i nogle af de nordiske navne, der er mest populære, og se, hvilke tråde vi kan trække tilbage til dengang, vores vikingeforfædre gik og hed det samme.

Navnevalg i dag og i oldtiden

De mest populære nordiske pigenavne i 2023 var Frida, Karla, Freja, Asta, Astrid, Saga, Solveig, Liv, Ingrid og Gry.

Under drengenavne finder vi navnene Carl, Lauge, Viggo, Holger, Anker, Erik, Asger, Ebbe og Kalle.

Vi kan se, at navnevalgene i dag især er præget en navnemode, hvor vi foretrækker:

• korte navne på en eller to stavelser,
• pigenavne, der ender på -a
• drengenavne, der ender på -e eller -o.

Der er også en tendens til, at navne, der var populære i bedste- eller oldeforældre-generationerne, kommer tilbage i brug (eksempelvis Anker og Ingrid).

Hvis vi ser på, hvad der prægede navnevalg i jernalderen og vikingetiden, så var navne en vigtig måde at vise, at man hørte til i en bestemt familie og havde en bestemt plads i samfundet.

I vikingetidens sagatekster bliver personer for eksempel ofte præsenteret med en lang opremsning af navne på deres slægtninge.

Teksterne viser også, at navngivning var et centralt element i at anerkende en nyfødt som del af familien.

Før barnet fik et navn, havde det ikke status som en person, og man kunne sætte barnet ud, hvis man ikke formåede eller ønskede at opfostre det. Efter navngivningen var sådan en handling strafbar.

Tre regler, vikingerne valgte navn ud fra

Det var altså navnet, der betød, at barnet havde fået en social identitet og blev accepteret som et fuldgyldigt medlem af familien og samfundet. Derfor brugte man i prominente slægter navne, der afspejlede barnets familiære tilhørsforhold.

Man kunne vælge navne ud fra tre overordnede principper, hvor nogle måske også har betydning i nutidens navnevalg:

• Det første princip er opkaldelse. Altså, at man simpelthen brugte en anden persons, måske en (afdød) bedsteforælders navn, til at navngive et nyt barn.
  
  Den skik kender vi også i dag.
  
• Det næste princip er, at man brugte bogstavrim inden for familier - altså en gentagelse af forbogstavet i flere navne, så man for eksempel foretrak navne, der startede med s eller h.
  
  Det er en anden vikinge-skik, der har overlevet. Vi ser stadig i dag, at søskende får navne med samme forbogstaver.
  
• Det sidste princip i navnevalg var, at man sammensatte et nyt navn ved at tage ét navneled fra én slægtning og ét fra en anden.
  
  For eksempel kunne en pige med bedsteforældrene Ingolf og Valborg blive kaldt Ingeborg. Eller en dreng med en onkel Ragnvald og tante Thordis kunne blive kaldt Thorvald.
  
  Det kaldes variationsnavne. Navne, der på denne måde er sammensat af to ordelementer, kalder man også to-leddede eller ditematiske navne.

Ulvebrødre og bogstavrim i runer

Et eksempel på bogstavrim og variationsnavne finder vi på en gruppe runesten fra Blekinge i Sverige. En af dem, Istaby-stenen, kan du se på billedet nedenunder.

Stenene nævner de tre mænd Hathuwulfaz, Hariwulfaz og Heruwulfaz. Deres navne kan oversættes til kamp+ulv, hær+ulv og sværd+ulv.

Navnes betydning

Selvom navnes betydning i dag kan være interessant for nybagte forældre, er det i praksis ikke altid til at gennemskue, hvad navnes oprindelige betydningsindhold var.

I forskningen diskuterer man, om betydningen overhovedet var med i overvejelserne, når man i oldtiden valgte navne - eller om et navn snarere var en slags tomt lydligt udsagn, der blev brugt som identitetsmarkør.

Det taler dog imod dén opfattelse, at næsten alle oldtidens navne har baggrund i ord, der har en betydning i det anvendte sprog.

Hvis vi skal dele de nordiske navne op, kan vi placere dem i tre grupper:

• De kan være dannet af et enkelt ord (dem kalder vi enleddede eller monotematiske),
• de kan være sammensat af to ord (toleddede eller ditematiske), eller
• de kan være dannet som kælenavnsformer.

De to populære navne Frida og Karl er forholdsvis simple navne, der indeholder et enkelt grundord.

Som nævnt i begyndelsen af artiklen kommer Frida fra -fridr, som betyder ‘smuk’ eller ‘elsket’, og Karl betyder ‘mand’.

Andre gamle nordiske navne, vi bruger i dag, er oprindeligt tilnavne eller kælenavne med udgangspunkt i udseende eller temperament. Som for eksempel Kåre, der betyder ’krøllet’, eller Snorre, der betyder ’hidsig’.

Spørgsmålet om, hvad navnene betyder, bliver mere kompliceret, når det gælder jernalderens og vikingetidens skikke med at danne sammensatte navne.

Dyr, krig og kamp

Det ordforråd, vi finder i de sammensatte, to-leddede navne svarer nøje til de idealer, vi møder i datidens digtekunst og i det rige billedunivers, vi kender fra jernalder og vikingetid.

Et godt eksempel er, at der i både poesi, kunst og navne optræder de samme dyr: Ulve, heste, rovfugle, bjørne, slanger og vildsvin.

Netop de dyr blev forbundet med krig og kamp. Og det er også det centrale tema i mange navne – både mandsnavne og kvindenavne.

De enkelte ordelementer kan have haft en mening, men ofte giver selve sammensætningen ikke mening.

Det vil sige, at man nok snarere valgte navneelementer for at afspejle tilhørsforhold end for at danne meningsfulde kompositioner.

Nordiske pigenavne	Nordiske drengenavne
1. Frida	1. Carl
10. Karla	17. Lauge
18. Asta	22. Viggo
24. Astrid	26. Holger
25. Saga	27. Anker
39. Solveig	32. Erik
44. Liv	35. Asger
46. Ingrid	36. Ebbe
49. Gry	39. Kalle

Nej, Asger betød ikke ‘gudernes spyd’

Et eksempel på et to-leddet navn, der også er populært i dag, er Asger.

Det er sammensat af det oldnordiske ord ‘ás’, der betyder ’asegud’, og ‘geirr’, der betyder ’spyd’.

Men navnet skal ikke forstås sådan, at det har betydet ’gudernes spyd’.

Ordsammensætningen er en vilkårlig kombination af navneled, hvor der ikke har været en intention om at skabe et bestemt meningsfyldt ord, men om at samle bestemte tematikker.

Et andet eksempel er Holger. Det er sammensat af ordet ‘holm’, som betyder ’lille ø’ eller ‘forhøjning’ og ’geirr’ (’spyd’).

Et tredje gammelt toleddet drengenavn, som vi finder på top-50 i dag, er Erik.

Det blev i vikingetiden og middelalderen ofte brugt som kongenavn. Det gjorde det nok, fordi navnet er dannet af det urnordiske ord aina-rikiaz, som betyder ene-hersker.

Her er sammensætningen altså sandsynligvis meningsdannende.

Krig, kærlighed og kvindenavne

Der var også mange to-leddede kvindenavne i oldtiden. Kvindenavnet Solveig, som vi også ser på top-50 over danske navne i 2023, er for eksempel dannet af det oldnordiske ord ’sal’, som betyder ’hus’, ’hal’ eller ’sal’, og ‘veig’, som betyder ’krig’ eller ’kamp’.

Ord, der hentyder til krig og kamp, var et hyppigt motiv i oldtidens kvindenavne.

Et andet populært navn, der er et eksempel på det, er Astrid. Det er sammensat af oldnordisk ás, som betyder ’asegud’, og friðr, som betyder ’elsket’.

Ingrid er sammensat af det lidt mystiske ’Ing’, som menes at komme af et andet navn for guden Frej, og igen friðr (’elsket’).

Det er navne som Astrid og Ingrid, der har været udgangspunkt for kælenavnsformen Frida.

De sammensatte navne blev brugt i alle germanske sprog, og derfor finder vi også mange af denne slags navne i tysk og engelsk.

Samme måde at danne navne på finder vi også i for eksempel oldgræsk. Derfor mener forskere, at traditionen med to-leddede navne er noget fælles indoeuropæisk, og altså går meget langt tilbage i tid.

Forholdet mellem oldtidens og nutidens navnebrug

En stor del af de nordiske navne gik stort set ud af brug i middelalderen, hvor man foretrak kristne navne.

Enkelte navne, såsom Bodil og Erik, Ingrid og Holger, holdt sig i brug, fordi de var associeret med adel, konge - eller populære fortællinger, som for eksempel legenden om Holger Danske.

De nordiske navne blev igen populære med romantikken i 1800-tallet, hvor interessen for nordisk mytologi, oldtid og historie blomstrede op.

Her fandt man også nye måder at bruge navnene på.

Det er fra 1800-tallet, vi har skikken med at bruge de nordiske gudenavne som Frej, Freja, Thor, Sif, Odin og Loke som personnavne. Disse navne er blandt de mest brugte nordiske navne i dag.

Det ville man dog ikke have set i oldtiden, for her brugte man kun gudenavne som førsteled i sammensatte navne (og her næsten kun Thor og Frej). Så man kunne for eksempel hedde Thorsten eller Frejdis.

I Danmark er brugen af de gamle sammensatte navne i dag forholdsvis begrænset. Men ser vi mod for eksempel Island og Norge, har man her haft en stærkere tradition for at bruge og variere den slags navne.

De sammensatte navne giver gode muligheder for at vælge unikke navne, hvilket er noget, vi ser en stigende interesse for i nutidens navngivning.

Det bliver derfor interessant at se, om interessen for nordiske navne fortsætter med at stige i de kommende år.

Artiklen bygger på projektet ArcNames, der blev udført ved universitetet i Bergen 2019-2021 og var finansieret af EU Kommissionens program Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowship under grant agreement No. 797386.

Du kan læse mere på min blog om jernalderens og vikingetidens navne.