Kannibalisme i bondestenalderen: Hel familie blev slagtet, parteret og spist

El Mirador-grotten i det nordlige Spanien er en af de mange tidskapsler i Europa, der lader arkæologer få et indblik i vores fjerne fortid.

Tidligere har grotten budt på arkæologiske fund, som kan kobles til dødekult og mærkværdige begravelsesritualer.

Men det nyeste fund og studie har et ekstra makabert præg.

Knogler fra 11 mennesker bærer tydelige spor af, at de er dræbt og spist for et sted mellem 5.709 og 5.573 år siden.

Det er hverken ulve eller bjørne, der har spist dem. Det er mennesker, mener arkæologerne.

Der er ligefrem fundet mærker fra mennesketænder i nogle af knoglerne og tegn på kogning.

Fundet giver anledning til at tage et kig på kannibalismen i bondestenalderens Europa, ifølge forskerne. Måske var det mere almindeligt, end vi ønsker at tro.

»Det, der gør dette nye fund af forhistorisk kannibalisme særlig bemærkelsesværdigt, er, at det øger den kendte forekomst af sådanne handlinger i den iberiske neolitiske periode,« skriver medforfatter, Dr. Antonio Rodríguez-Hidalgo fra CSIC–Junta de Extremadura og IPHES-CERCA til Videnskab.dk.

»Langt fra at være en sjælden eller anekdotisk begivenhed begynder kannibalisme at fremstå som en mere vedvarende og struktureret adfærd.«

Rune Iversen, der er arkæolog og forsker i bondestenalderens Europa, er begejstret for det nye studie og enig i, at der er store huller i vores viden om kannibalismen på den tid.

Mærker af mennesketænder

Når en arkæolog hævder at have fundet et tilfælde af kannibalisme, skal det være nogle ret gode beviser for at gøre det troværdigt, forklarer Rune Iversen.

»Nogle gange finder man menneskeknogler på bopladser, der er smidt ud som madaffald, men hvad betyder det så?« spørger Rune Iversen, der er lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.Han har ikke deltaget i studiet.

At koble det sammen med kannibalisme er for vagt. Der kan være mange grunde til, at en menneskekrop eller knoglerne fra den ender et besynderligt sted efter døden.

Men materialet i det nye studie er af en helt anden kaliber, forklarer Rune Iversen:

Mærker af mennesketænder i knoglerne. Skærespor fra flintknive i knoglerne. Tegn på, at menneskene er parteret, som man ville partere dyr. Tegn på, at huden er flået af deres kroppe. At knoglerne har været kogt. Og det hele er sket, efter at menneskene var døde.

»Det er et meget veludført studie og meget overbevisende eksempler, de har. Hvis du virkelig vil bevise tegn på kannibalisme, har de materialerne til det,« siger Rune Iversen.

Han forklarer, at et af de tydeligste tegn på kannibalisme i arkæologiske undersøgelser er brækkede knogler og manglende knoglemarv. I det tilfælde er det meget svært at tolke det som andet, end at mennesker har været på spil.

Også det har de spanske arkæologer fundet.

Kannibalisme har flere årsager

De spanske arkæologer skriver i studiet, at kannibalismen på dette tidspunkt som oftest havde to årsager: hungersnød eller rituel relevans.

Men ingen af de to er helt passende her.

Der er ingen tegn på et begravelsesritual med kannibalisme. Ofte vil det foregå for at ære den døde, som måske har været leder af gruppen eller kunnet noget beundringsværdigt. Men knoglerne er her kasseret som affald efter at være spist, hvilket gør et ritual mindre sandsynligt.

Havde det været en rituel kannibalisme, ville arkæologer formentlig også have fundet flere sammenlignelige tilfælde i samme periode i den iberiske halvø.

Forskerne har heller ikke fundet tydelige tegn på udbredt hungersnød i perioden, hvor ligene dateres til.

»Vi støtter hypotesen om, at dette var et voldeligt sammenstød, der resulterede i kannibalisme,« skriver Dr. Antonio Rodríguez-Hidalgo.

Krigskannibalisme hedder det og har ofte til formål at dehumanisere og ydmyge ofrene, forklarer han. Selvom sult kan spille ind, skal det mere ses som en brutal form for magt og hån mod de dræbte.

Der kan altså være tale om en meget brutal hændelse, forklarer Antonio Rodriguez-Hidalgo, hvor den ene part ikke fandt det passende kun at slå den anden ihjel. De skulle helt fjernes ved at blive spist.

Han understreger dog, at det skete for over 5.000 år siden og at finde en årsag på en forhistorisk begivenhed ofte er forbundet med en grad af spekulation.

Overset kannibalisme eller enkeltstående tilfælde?

Rune Iversen kan godt forstå forskernes argumentation for krigskannibalisme. Det er ifølge ham sandsynligt, at en konflikt kunne ende i en så fornedrende hån over for modparten på den tid.

Han forklarer, at der er meget, vi endnu ikke ved om det eller de menneskesyn, der huserede. Og måske finder vi aldrig ud af, hvor udbredt kannibalismen var, eller hvorfor nogle mennesker gjorde det i bondestenalderen.

Men netop fordi der kan være tale om krigskannibalisme i studiet, og at forskerne ikke har fundet flere lignende grave, formoder han, at der er tale om et sjældent tilfælde af kannibalisme.

»Det lader til, at det var en del af repertoiret. Det har været noget, man har kunnet ty til på den tid. Men nok meget sjældent og formodentligt ikke en udbredt praksis,« siger Rune Iversen.

Han fremhæver, at der i Tyskland også er fundet et eksempel fra bondestenalderen af kannibalisme. Måske vil der komme flere eksempler i fremtiden, eftersom arkæologerne har fået bedre teknologi til at undersøge de efterladte knogler.

Udfordringen har været, at arkæologer sjældent har kunnet bevise kannibalisme.

Men han har svært ved at se det voldsomme tilfælde i det nuværende Spanien som andet end et sjældent tilfælde af brutal kannibalisme.