DNA afslører identiteten på mand, der blev spist ved kannibalistisk katastrofeekspedition

En DNA-undersøgelse har netop afsløret, at skeletrester fra en katastrofal, 179 år gammel ekspedition tilhørte den britiske søofficer Sir James Fitzjames.

Det skriver det canadiske University of Waterloo i en pressemeddelelse.

DNA-matchet er sket ved, at forskere har sammenlignet DNA fra de biologiske rester, de har fra den fejlslagne Franklin-ekspedition, med DNA fra de omkomne ekspeditionsmedlemmers nulevende efterkommere.

I 1845 sejlede Franklin-ekspeditionen i form af to skibe fra England til Nordvestpassagen ved Grønland og Canada.

Samme år endte skibene med at sidde fast i isen i det kolde hav, og som månederne og årene gik, døde besætningen langsomt af sult og kulde, hvilket resulterede i kannibalisme.

Fra midten af det 19. århundrede og frem har man fundet flere biologiske rester fra besætningen omkring King William Island. Her har man fundet 451 knogler fra mindst 13 besætningsmedlemmer.

»Vi arbejdede med en prøve af god kvalitet, der gjorde det muligt for os at generere en Y-kromosomprofil, og vi var heldige nok til at få et match,« siger Stephen Fratpietro fra Lakehead Universitys DNA-laboratorium i pressemeddelelsen.

Dermed er James Fitzjames blot den anden af de mere end 100 besætningsmedlemmer, der er blevet identificeret.

Den første, John Gregory, som var ingeniør på ekspeditionen, blev identificeret af holdet tilbage i 2021.

»Identifikationen af ​​Fitzjames' efterladenskaber giver ny indsigt om ekspeditionens triste afslutning,« forklarer Douglas Stenton, adjungeret professor i antropologi ved University of Waterloo.

I 1850’erne fortalte flere inuitter nemlig, at de havde set beviser for kannibalisme blandt de overlevende.

Deres beretninger blev bekræftet i 1997, da der blev fundet snitmærker på nogle af knoglerne, der dokumenterede, at minimum fire af de afdøde besætningsmedlemmer havde været udsat for kannibalisme.

Herunder også Sir James Fitzjames, indikerer hans biologiske rester.

»Det demonstrerer niveauet af desperation, som Franklin-sejlerne må have følt for at gøre noget, de ville have betragtet som afskyeligt,« fortæller Robert Park, professor i antropologi.

»Lige siden ekspeditionen forsvandt ind i Arktis for 179 år siden, har der været en udbredt interesse for dens ultimative skæbne, og den har genereret mange spekulative bøger og artikler og senest en populær tv-miniserie, der gjorde den til en gyserhistorie med kannibalisme som en af ​​sine temaer. Omhyggelig arkæologisk forskning som denne viser, at den sande historie er lige så interessant, og at der stadig er mere at lære.«

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science.