Forårsfornemmelser, hjertebanken, sommerfugle i maven og et vink farvel til sund fornuft.
Åh, at være forelsket.
De fleste af os har nok oplevet den fuldkomment gennemgribende tilstand, som både får os til at føle os uovervindelige og ubeskriveligt skrøbelige.
Men hvad sker der egentlig, når vi bliver forelskede, og hvordan kan det være, vi kan blive så opslugt af et andet menneske, at vi slet ikke kan få nok af deres selskab?
Vært Jens Renner undersøger sagen, mens han spiser østers og drikker hvidvin, i det her afsnit af Heads Up! – en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd.
Lyt til episoden om forelskelse lige her:
Man kan ikke fake forelskelse
Når vi bliver forelskede, sker der en hel masse ting i både vores krop og sind, som gør det til en fuldkommen gennemgribende tilstand.
\ Hvad er Heads Up!?
I podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.
I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.
Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.
Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk.
Det fortæller Ditte Trolle, som er læge og sexolog og en af de to kærlighedsforskere, Jens har allieret sig med.
Forelskelse gør os blandt andet stressede, ukritiske og risikovillige, og på hjernescanninger kan man faktisk se, at der er bestemte områder i hjernen, der lyser op, når vi er forelskede.
Det er altså nærmest umuligt at fake en forelskelse, og når den først har ramt én, er man sjældent i tvivl.
Når man er forelsket, kan man nemlig slet ikke få nok af hinanden, og tilstanden har mange lighedstræk med afhængighed, fortæller Ditte.
Det skyldes blandt andet, at forelskelse får vores hjerne til at udskille stoffet dopamin – et stof, som også udløses, når man tager stoffer.
Dopamin har den effekt, at vi drives til at gentage og søge den oplevelse, som udløste stoffet i første omgang, og det kan føre til afhængighed.
Forelskelsen varer derfor ifølge filosof og kærlighedsforsker Anne Marie Pahuus oftest ikke længere end et til to år, fordi vi simpelthen er nødt til at vende tilbage til en normal tilstand igen for at fungere ordentligt.
Vi forelsker os muligvis for at beskytte vores børn
Nu har vi fået slået fast, at forelskelse, omend den kan være fuldstændig fantastisk, nærmest besætter vores krop og hjerne.
Men hvorfor bliver vi overhovedet forelskede i andre mennesker?
Ditte Trolle forklarer, at forelskelse ifølge nogle teorier kan være en overbygning til seksuel tiltrækning, som er opstået som en overlevelsesmekanisme.
Nyfødte børn er nemlig enormt sårbare, og en nybagt mor er ikke i stand til at jage, mens hun passer på barnet, så hun har brug for en partner for at sikre sin egen og barnets overlevelse.
Forelskelse kan altså være opstået for at få sexpartnere til at blive sammen, fortæller Ditte.
Du kan blive meget klogere på forelskelse og blandt andet få en mulig forklaring på, hvorfor nogle par tager på i vægt, når forelskelsesfasen slutter, i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!
\ Læs mere
\ Lyt til Heads Up! på Videnskab.dk
I podcastserien Heads Up!, som er produceret af Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet, undersøger værterne sammen med deres panel af unge fascinerende, farlige og fantastiske ting ved vores kroppe og hjerner.
Her på sitet kan du lytte til udvalgte episoder af podcasten Heads Up!, som bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.
Du finder de forskellige afsnit i serien her:
Hvad sker der i hjernen, når du holder dig vågen hele natten?
Parkour kan gøre din krop til det perfekte byfartøj
Vi skammer os over at være syge – men hvorfor egentlig?
Hvorfor er vores beklædning så vigtig for os?
Er det værd at tage præstationsfremmende midler for topkarakterer?
Timing er afgørende, hvis energidrikken skal øge din præstation
\ Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!
Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.
Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.
Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk.
Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.
Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.
Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd.