Kan Catalonien blive et selvstændigt land?

Catalonien er en selvstyrende region i den nordøstlige del af Spanien. Regionen har eget eget parlament, egen regering og præsident, og længe har der været et ønske om løsrivelse fra Spanien hos dele af befolkningen.

1. oktober 2017 afholdt den catalanske selvstyreregering en afsteming om uafhængighed. Afstemningen var præget af uroligheder og demonstrationer, og flere end 800 kom til skade ved sammenstød med politiet.

Resultatet af afstemningen blev, at 90 procent stemte ‘ja’ til løsrivelse fra Spanien – valgdeltagelsen var dog kun omkring 42 procent.

Siden har der også været demonstrationer fra cataloniere, der ikke ønsker selvstændighed.

Hele virakken har fået en af Videnskab.dk’s læsere til tasterne for at spørge, om det overhovedet er muligt for catalonierne at blive selvstændige.

»Er der en formel vej ud? En ting er den spanske forfatning, men findes der konventioner, der kan afgøre det?« spørger Mikkel Beck.

Ingen fast opskrift på selvstændighed

I videnskabens tjeneste har vi spurgt forskere i europæisk ret og i spansk historie. Det korte svar er:

• Nej, international lov (Folkeretten) giver ikke en formel opskrift på løsrivelse.
• Men samme lov forbyder heller ikke løsrivelse, og »måske kan Catalonien forhandle sig til mere selvstændighed – tidspunktet er bare ikke så godt,« vurderer Hans Lauge Hansen, der er ekspert i spansk historie ved Aarhus Universitet.

Hvordan man kan forhandle sig til mere selvstændighed, og hvorfor tidspunktet ifølge forskeren ikke er så godt, kræver et længere svar.

Kan catalonierne bruge Folkeretten?

Den spanske forfatning er tydelig: Spanien er udeleligt.

Men der findes også international lov, som læseren netop spørger til: Folkeretten – det retssystem, der regulerer forhold mellem stater (se faktaboks).

»Folkeretten giver adgang for folk i oversøiske kolonier til at opnå selvstændighed. Det samme gælder muligvis for folk inden for en stats territorium, hvis dette folk har en helt særlig kulturel, etnisk eller religiøs status, og har været udsat for langvarige overgreb fra statens side«, forklarer Frederik Harhoff, der er professor emeritus i Folkeret ved Syddansk Universitet.

»Om catalonierne kan karakteriseres som et folk i denne forstand er dog tvivlsomt«, siger han.

Han vurderer, at catalonierne ikke kan bruge Folkeretten til at kræve en ret til løsrivelse.

»Folkeretten er først og fremmest til for at varetage staternes interesser, og de har en naturlig og legitim interesse i at bevare deres territorium intakt«, forklarer Frederik Harhoff.

LÆS OGSÅ: Er en løsning i sigte i Catalonien?

Catalonierne er meget sammensatte

Om Cataloniens indbyggere kan siges at være et folk, der adskiller sig fra resten af spanierne og dermed kan gøre brug af Folkeretten, kan Hans Lauge Hansen komme med et bud på.

»Catalonierne har en selvstændig historie og eget sprog, og det taler for. Men befolkningen i Catalonien er meget sammensat. Og jeg tvivler eksempelvis på, at der er flertal for at løsrive sig i Catalonien«, forklarer han.

Han henviser til en ældre undersøgelse, som viser, at der er:

• En tredjedel glødende tilhængere for løsrivelse
• En tredjedel med en måske-holdning
• En tredjedel, der er imod

Til gengæld mener Hans Lauge Hansen, at konflikten er med til at skabe mere opbakning omkring løsrivelse lige nu.

»Jo mere man slår catalonierne i hovedet, jo mere føler de sig som et folk. Det kan hurtigt blive til en meget stærkere bevægelse, og det er også svært at forestille sig, at man ikke er nødt til at gøre et eller andet for at tækkes de to millioner mennesker, der lige nu gerne vil løsrive sig fra Spanien«, siger han med henvisning til ja-stemmerne ved folkeafstemningen 1. oktober 2017.

Sammenligner Catalonien med Kosovo

Catalonierne kan naturligvis udråbe sig som uafhængige, men om dette bliver anerkendt, er det springende punkt.

Professor Københavns Universitet og ekspert i landes forfatninger, Antoni Abat Ninet, mener, at det er lige så realistisk, at Catalonien kan blive selvstændigt, som andre områder, der gennem tiden har løsrevet sig.

Han remser eksempler op: »Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Kosovo«.

Han henviser især til Kosovo, der i 2008 udråbte sig som et selvstændigt land. Catalonien burde kunne forhandle sig til forhold, der minder om Kosovos, hvis selvstændighed i dag er anerkendt af en lang række lande, (herunder Danmark, red.), mener Antoni Abat Ninet.

Udover at være ekspert i sammenligning af landes forfatninger, er professoren også catalonier og for nylig vendt hjem fra Barcelona, hvor han var nede for at stemme.

»Her så jeg politiet angribe helt fredelige mennesker, der bare ville stemme. Det er meget uværdigt, og jeg kan ikke længere påstå at være helt objektiv i denne sag. Det er mit hjerteblod«, siger han.

LÆS OGSÅ: Det geologiske Brexit: ‘Syndflod’ kan have løsrevet Storbritannien fra Europa

Bange for, Cataloniens løsrivelse vil skabe domino-effekt

Da der ikke er internationale regler, der angiver en opskrift for løsrivelse, kan man forhandle ved hjælp af internationalt diplomati (at andre lande hjælper).

Men hvilke lande kan stå for de forhandlinger?

Hans Lauge Hansen mener, at Cataloniens situation er anderledes end Kosovos:

»Hvis Catalonien bliver selvstændigt, så ligger der pludselig et land i mellem Spanien og Frankrig, der ikke er med i EU. Det er EU nok ikke så interesseret i – der ligger eksempelvis Kosovo ganske anderledes geografisk placeret, (da hverken Kosovo eller landene rundt om er medlemmer af EU, red.)«, siger han.

Situationen i Catalonien er ikke enestående i Europa, hvor mange andre lande også forsøger også at holde sammen på sig selv i kølvandet på finanskrisen, forklarer Frederik Harhoff.

»Både i Italien og Frankrig og andre europæiske lande er der områder, hvor etniske, kulturelle og religiøse mindretal gerne vil være selvstændige, men disse særtræk giver dem først og fremmest et krav på selvstyre, der (ifølge loven, red.) næppe rækker så langt som til international selvstændighed«, siger han.

Flere europæiske lande kan derfor være bange for, at Catalonien starter en slags domino-effekt af områder, der vil løsrive sig. Blandt andet derfor kan det være svært at finde opbakning til løsrivelsen, forklarer Frederik Harhoff.

»Men under alle omstændigheder skal ethvert krav om selvstyre eller eventuel selvstændighed afgøres ved forhandling. I modsat fald risikerer man en borgerkrig eller lange perioder med interne terrorangreb«, siger han.

Løsning kunne være mere selvstyre

Og der er brug for hjælp fra andre lande, mener Antoni Abat Ninet:

»Lige nu er der ingen dialog. Den ene part siger: Jeg kan ikke forhandle med en stat, der slår min mor og min datter, når de helt fredeligt vil stemme. Den anden part siger: Jeg kan ikke forhandle med et folk, der bliver ved med at true med at gå. Derfor er der brug for internationalt diplomati«, forklarer han.

Hans Lauge Hansen vurderer, at en løsning kunne være mere selvstyre i stedet for selvstændighed – hvilket også var ønsket fra catalonierne i første omgang:

»Det er sket en konfliktoptrapning. Catalonierne havde oprindelig fået godkendt en afstemning, hvor de sagde ja til mere selvstyre, og da den blev annulleret i 2011, begyndte den konflikt, som vi nu ser kulminere. Det er derfor hovedsageligt regeringspartiet, Partido Popular (PP), der har ansvaret for kulminationen«, siger han.

Forsker: Træd vande lidt endnu

Hans Lauge Hansen frygter, at det ikke vil være muligt at finde en løsning, før man har fået en ny regering i Spanien, for yderligere selvstyre i Catalonien kræver, at regeringen ændrer i den spanske forfatning.

»Den nuværende regering har længe virket fastlåst og ude af stand til at ændre i forfatningen. Det bedste for Catalonien og Spanien ville nok være, hvis man kunne træde vande lidt længere og afvente et regeringsskifte«, siger han.

Med dette råd givet videre, takker Videnskab.dk læseren for det gode spørgsmål. Det har ført os vidt omkring i europæisk politik, og vi kvitterer med en Videnskab.dk T-shirt.

Hvis du selv brænder inde med et spørgsmål, så send det til sv@videnskab.dk, og vi vil prøve at finde et godt svar.

LÆS OGSÅ: Sådan mistede Danmark Norge

LÆS OGSÅ: Forsker: Danmark skal støtte Grønlands løsrivelse