Det geologiske Brexit: 'Syndflod' kan have løsrevet Storbritannien fra Europa
Forskere har kortlagt de geologiske detaljer i Storbritanniens oprindelige adskillelse fra Europa under en gigantisk 'syndflod' for 150-450.000 år siden. En geologisk hændelse, som formede kongerigets identitet og historie frem til i dag.
England geologi opstå landskab calais dover frankrig

En tegning af landskabet i den oprindelige landforbindelse mellem Calais i forgrunden og Dover i det gamle England, langt ude i horisonten. Uldhårede næsehorn vandrede på højderyggen, hvorfra enorme vandfald fra en is-opdæmmet sø skyllede over. (Illustration: Imperial College London/Chase Stone)

Med en næsten for utrolig timing har et internationalt hold forskere kortlagt detaljerne i Storbritanniens geologiske adskillelse fra Europa.

»Vi kalder det Brexit 1.0, og, jeg tror, alting ville have været anderledes, hvis ikke det havde været for det her,« siger den ledende forsker bag, professor Sanjeev Gupta fra Imperial College London, England, med henvisning til det nylige, meget omtalte, politiske Brexit.

Historien kort
  • Nye geologiske undersøgelser afslører processerne bag den geologiske 'Brexit', da Storbritannien rev sig løs fra Europa for 150-450.000 år siden.
  • Hvis ikke det var for en tilfældig begivenhed, havde Storbritannien stadig været forbundet til Frankrig, og briterne havde måske talt fransk i dag.
  • Dansk forsker har dog nogle forbehold til det nye studie.

Han og kollegaerne finder, at Storbritannien rev sig løs i to trin, som sluttede med en dramatisk 'syndflods'-lignende hændelse, der skar landforbindelsen til Europa over for evigt og skabte den Engelske Kanal.

»Det er uden tvivl en af de vigtigste begivenheder i britisk historie og var fødselshjælper på vores ø-nations identitet selv i dag. Uden den dramatiske hændelse ville Storbritannien stadig være en del af Europa. Det er det Brexit, som ingen stemte om,« siger Sanjeev Gupta.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

LÆS OGSÅ: Sådan opstod Danmark

Dansk forsker er forbeholden

Havde det ikke været for Brexit 1.0, ville Storbritannien stadig stikke op fra Europa som en odde i det nordvestlige Frankrig, ligesom Danmark stikker op fra Nordtyskland, og briterne ville måske tale fransk, spise baguettes og betale deres Guinness med euro.

»Det er et meget spændende studie, og der er anvendt state of the art metoder,« siger seniorforsker fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Ole Bennike, som dog har nogle forbehold til forskernes fortolkninger. Dem vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ: Giga-vulkan skabte jordskælv i England og Danmark

Is-opdæmmet sø blev til syndflod
England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Præcis, hvad, der gjorde, at den Engelske Kanal blev skåret ud af undergrunden, og England blev til en ø, ved forskerne ikke, men de gætter på, at et gigantisk isbjerg enten kælvede fra isranden, eller at et jordskælv fandt sted. (Kort: Shutterstock)

Rejser man tilbage i tiden, har kloden flere gange været frosset ned under lange istider, hvor enorme iskapper spredtes fra polerne.

En af de hårdeste istider var Elster-istiden for cirka 450.000 år siden, hvor iskapperne dækkede hele Skandinavien og nåede ned til London og Nordtyskland.

Iskapperne sugede fugten ud af atmosfæren, og havniveauet faldt, så Den Engelske Kanal var tørlagt og lå som en frossen, sibirsk tundra, hvor mammutter og uldhårede næsehorn kunne spadsere mellem Frankrig og Storbritannien.

De kunne være gået langs et storslået skue, som uden tvivl ville have været på UNESCO's Verdensarvsliste i dag:

Fra en over 30 kilometer lang højderyg mellem nutidens Calais i Frankrig og Dover i England fossede en serie enorme vandfald fra en højde af måske 100 meter ned og dannede floder, som løb ud mod Atlanterhavet.

Vandfaldene kom fra en flere hundrede kilometer stor sø, afgrænset af isranden mod nord og den lange højderyg mod syd. Højderyggen var med andre ord en dæmning, som holdt vandmasserne af smeltevand og flodvand tilbage.

Lige indtil dæmningen en dag revnede - måske forårsaget af et jordskælv - og vandmasserne flåede højderyggen fra hinanden og skar med enorm kraft den Engelske Kanal ud af undergrunden og forvandlede 'Frankrigs Odde', Storbritannien, til en ø.

Det er det billede, den nye forskning nu kan tegne.

LÆS OGS: Forsker: Svært at forudsige, hvornår fjelde styrter sammen

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Kalkhøjderyggen strækker sig på begge sider af Doverstrædet, og havdybderne og udstrækningen af isranden under tre istider ses her. Forskerne finder, at den Engelske Kanal blev til, da der gik hul på højderyggen, og de enorme vandmasser fra søen flåede en dyb kile mellem Frankrig og England. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Studiet genopliver gamle ideer

I dag er det hele væk, men sporene gemmer sig på bunden af Den Engelske Kanal, og dem stødte Sanjeev Gupta og kollegerne første gang på for 10 år siden i 2007.

»Det var næsten et tilfælde. Vi var ude i kanalen for at afprøve vores nye udstyr,« fortæller Sanjeev Gupta.

Med sonarmålinger afslørede de dybe undersøiske dale midt i kanalen, som vidnede om, hvordan vandmasserne havde skåret en kile ned gennem landskabet.

Det understøttede dengang en idé, som faktisk går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor forskere havde bemærket, at de berømte, hvide klipper ved Dover var en del af en kalkformation, som også findes på den anden side af kanalen i Frankrig.

I 1960'erne afslørede geologiske undersøgelser dybe huller i klippegrunden mellem Calais og Dover, hvilket, maringeologen Alec Smith fra Bedford College i London senere foreslog, kunne være dybe ar efter vandfald for foden af højderyggen, der hvor søen var løbet over.

Den idé blev dog stort set glemt - indtil nu.

LÆS OGSÅ: Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund

Finder sporene efter 7 vandfald

Med det nye studie har Sanjeev Gupta og kollegerne vakt de gamle hypoteser til live igen.

»I 2007 havde vi kun målinger fra midten af kanalen og ikke oppe ved Dover, og tolkningen byggede på formodninger, men nu har vi beviserne,« siger Sanjeev Gupta.

Dem har de britiske forskere indsamlet gennem de sidste 10 år sammen med belgiske og franske kolleger. I praksis ved at sejle ud med en båd i Den Engelske Kanal og indsamle geofysisk data af kanalbunden som sonarmålinger og ikke mindst en ny serie seismiske linjer.

Hver linje giver et snit af strukturen ned gennem undergrunden, og ved samle flere linjer har forskerne bygget et finmasket billede op, hvor de kan se, at de store ’vandfaldshuller’ kun findes lige præcis på den linje mellem Dover i England og Calais i Frankrig.

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Batymetrisk kort, som viser dybden i Doverstrædet. Centralt ses en dyb dal eroderet ned gennem strædet. Den stiplede, hvide linje markerer højderyggen, som ville have forbundet Frankrig og England, indtil den blev brudt. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Over et stræk på 32 kilometer har de fundet syv, klart afgrænsede, skålformede huller, som perfekt matcher ideen om vandfald fra højderyggen.

»Vi ser dem dér, og kun dér, så nu kan vi sige, at der var en sø, og at det er nedfaldshuller fra vandfald,« siger Sanjeev Gupta.

Ole Bennike er dog ikke helt overbevist om den fortolkning.

»Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at så dybe og store huller er dannet under et vandfald. En anden tolkning af de dybe huller kan måske være, at de kunne været dannet under et isdække,« siger Ole Bennike.

LÆS OGSÅ: Geologiens 10 største opdagelser

Den Engelske Kanal blev skåret på få måneder

Men ifølge Sanjeev Gupta og kolleger er søen og vandfaldene kun optakten til den egentlige adskillelse.

De har nemlig gjort en anden bemærkelsesværdig opdagelse i Dover-strædet - en fremtrædende dal, Lobourg-kanalen, som skærer sig ned midt gennem nogle hullerne.

Det viser ifølge Sanjeev Gupta, at dalen må være formet senere end hullerne og så at sige har skåret toppen af dem, den er rendt igennem. Vandfaldene har med andre ord først gnavet nogle dybe skåle i klippegrunden, og senere er 'syndfloden' kommet og har skåret en kile ned gennem linjen af hullerne.

»Det er en sekundær begivenhed, og den har alle kendetegnene for en stor, katastrofal oversvømmelse – altså, hvor enorme mængder vand sættes fri over kort tid,« siger Sanjeev Gupta.

Det er grundlæggende den begivenhed, som, forskerne mener, har isoleret Storbritannien fra Europa, og de peger på, at strukturerne ligner andre velbeskrevne episoder, bl.a. i Nordamerika, hvor en kæmpestor sø, Missoula-søen, for cirka 15.000 år siden brød gennem sine bredder og forandrede store dele af landskabet radikalt i Montana.

Sanjeev Gupta skønner, at den dybe kanal mellem Storbritannien og Frankrig tilsvarende er blevet skåret på bare nogle få måneder for måske 160.000 år siden.

LÆS OGSÅ: Fortidens isbjerge har flået havbunden op

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Seismisk måling, der viser et af de skålformede huller under havbunden. Forskerne mener, at vandfald har eroderet den cirka 120 meter dybe og 500 meter brede skål. Billedet er overdrevet x7 vertikalt. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Håber, studiet vil give en spændende debat

Ole Bennike bifalder forskernes store arbejde, men er igen ikke helt overbevist om fortolkningen.

Han peger på, at det faktisk er omdiskuteret, præcis hvor langt isranden strakte sig mod syd under Elster-istiden, og hvis en arm af isen strakte ned over kanalen, kan det være en alternativ forklaring til den dybe Lobourg kanal.

»Hvis området har været isdækket, kan de formationer ret nemt forklares - formerne minder meget om former, der ofte dannes under et isskjold. De er svære at forklare ved normal erosion i en flod,« siger Ole Bennike.

Med videnskaben bliver man som bekendt aldrig helt færdig, og Ole Bennike håber, at studiet vil give anledning til en spændende videnskabelig debat.

LÆS OGSÅ: Jordens historie fortalt som et kalenderår

Næste skridt: Fastlægge præcis kronologi

For Sanjeev Gupta og kolleger bliver næste skridt at datere sedimenterne i hullerne.

»Nu har vi karakteriseret hullerne og kanalen videnskabeligt, og så bliver det næste at bore ned gennem sedimenterne og fastlægge en præcis kronologi,« siger Sanjeev Gupta.

»Vi arbejder faktisk sammen med et dansk hold på Risø, som er verdens førende til at bestemme dateringer af sedimenter.«

De kommende geologiske studier vil give et klarere billede af, præcis hvornår Storbritannien rev sig løs fra Europa, og fortælle historien om, hvordan Storbritannien fandt sin egen vej.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Jordens alder

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.