‘Fake news’ og 'polarisering' er blevet udbredte begreber i de senere år, ikke mindst i forbindelse med seneste valg i USA i 2020.
Blandt andet derfor er det interessant at høre meldinger fra et nyt kæmpestort studie, foretaget af Meta, ejer af Facebook og Instagram, samt 17 forskere, af, hvordan informationer på Facebook og Instagram påvirkede vælgerne i USA i 2020.
Kort sagt konkluderer forskerne, at de sociale medier ikke havde nogen særlig effekt på hverken konservative eller liberale vælgeres holdninger, hverken i forhold til deres politiske synspunkter, eller hvor polariserede de fremstod.
Det skriver Science.org med henvisning til nye videnskabelige artikler publiceret i både Science og Nature.
Andre forskere er dog kritiske og sætter spørgsmålstegn ved samarbejdet mellem forskerne og Meta.
\ Sådan var forsøget strikket sammen ifølge Science.org
I et forsøg på at undersøge, om en ændring af vælgeres nyhedsvaner på sociale medier ville ændre deres politiske overbevisning, besluttede Meta og de 17 uafhængige forskere sig for at dele studiet op i tre eksperimenter. Hvert eksperiment skulle omfatte omkring 23.000 deltagere.
I et af eksperimenterne holdt man Facebook-brugere fra at kunne se indlæg, der var blevet delt i forvejen. Det betød, at folk så færre politiske - og falske - nyheder.
I et andet vendte man rundt på algoritmerne, så indlæggene kom i kronologisk rækkefølge i stedet for at være bestemt af, hvad brugerne syntes mest om. Det betød, at brugerne i stedet for at se politik faktisk så flere grænseoverskridende ting på platformene, da Meta er med til at nedprioritere disse.
I et tredje reducerede man indlæggene til at ‘stå alene’, så der ikke var lignende opslag, som brugerne kunne trykke videre til.
Tiltagene gjorde, at folk brugte mindre tid på platformene end andre brugere.
Deltagernes politiske overbevisninger registrerede forskerne ved hjælp af spørgeskemaer, mens de månedslange eksperimenter stod på.
De afslørede ifølge Science.org, at ændringerne ikke havde nogen en målbar effekt på deltagernes politiske holdninger.
Svarene på emner såsom immigration, COVID-19, racediskrimination eller tiltroen til politiske institutioner ændrede sig ikke synderligt fra andre brugere, der ikke havde været gennem samme mølle.
Meta har ganske vist givet forskerne fuld frihed til at udvælge og lave analyser, men Meta alligevel ikke givet forskerne fuld adgang til materialet på grund af Facebook og Instagrams sikkerhedspolitik.
Forsker ved Craig Newmark Center på Columbia School of Journalism Joe Bak-Coleman kalder samarbejdet for “restriktivt”.
Michael Wagner, professor i journalistik og massekommunikation ved University of Wisconsin-Madison, mener, at man skal være varsom med at stole for meget på konklusionerne, da Meta har interesse i forsøget.
Andre bemærker, at forsøget har været hele tre år undervejs, blandt andet fordi Meta har været lang tid om at udlevere materiale, melder Science.org.
Meta bemærker, at forskningen indeholder massive mængde data, der skulle behandles. “Der er over tusind variabler i datasættene for disse fire eksperimenter alene,” siger analytiker og forsker ved Meta, Annie Franco, til Science.org.
mls
