Kæmpe bevilling: Forsker vil forbedre brug af teorien om kvantemekanik

Hurtige computere er ikke nok, hvis forskerne skal have chancen for at løse kvantemekanikkens mange gåder.

Der skal i den grad også bruges menneskelig hjernekapacitet, hvis videnskaben skal kunne udnytte teorierne optimalt. Derfor får den teoretiske kemi en ordentlig sjat af de 220 millioner kroner, som i dag bliver bevilget til 7 topforskere og 20 forskere.

Der er tale om den såkaldte Sapere Aude-bevilling, som Det Frie Forskningsråd uddeler hvert år. De 7 topforskere modtager hver en bevilling på op mod 12 millioner kroner, og bevillingerne er 5-årige.

»Da jeg fik at vide, at vi fik bevillingen, tænkte jeg: 'Endelig!'« fortæller en glad professor i teoretisk kemi Ove Christiansen.

»Det kan sommetider godt være svært, når det, man forsker i, har lange tidshorisonter. Forskere bliver hevet i mange retninger. Så det er rigtig dejligt at få en pænt stor bevilling, så man ved, at man i de næste fem år kan fokusere på det, man går allermest op i.«

Bedre brug af teorien hjælper computere til at finde resultaterne

Ove Christiansen interesserer sig for at skabe teoretisk håndgribelige værktøjer til brug i forskningen af kvantemekanikken.

Kompleksiteten af faktorer kan nemlig blive så stor, at det med selv de mest kraftfulde computere kan tage måneder at udlede et resultat. Med den helt rigtige måde at gå til problemstillingen på, kan forskerne spare tid og måske endda finde svar, som før var umulige at finde svar på.

»Computerteknologien og den teoretiske kemi er to ting, der forstærker hinanden. Computerne er med tiden blevet stærkere. Men i mellemtiden har vi, der arbejder med brugen af teorien, jo ikke bare lagt os ned og ventet på, at det skulle ske. At få mere at viden ud af kvantemekanikken handler ikke blot om at udvikle computere, men også om at udvikle algoritmer. Og så handler det om at bruge computeren rigtigt,« siger Ove Christiansen.

Forsker: »Det er en stor anerkendelse«

Han er ikke den eneste topforsker, som i dag får fem år mere til at arbejde indgående med en hjertesag.

Blandt de syv topforskere er også professor i virologi Jens Bukh, som tidligere har lavet banebrydende forskning i sygdommen hepatitis C. En sygdom som hvert år koster 350.000 mennesker livet.

»Det er fantastisk spændende at modtage sådan en topforskerbevilling og selvfølgelig en stor anerkendelse. Det giver jo en enorm mulighed for at udvikle det forskningsprojekt, jeg har arbejdet på de sidste otte år,« siger Jens Bukh.

Ny metode til at undersøge hepatitis C

Jens Bukh er den forsker, som fandt ud af, at der findes 6 betydende hovedgenotyper af hepatitis C sygdommen. På samme måder som der findes forskellige typer hunde, findes der altså forskellige typer hepatitis C virus.

Men derudover varierer virusets genom sig også fra menneske til menneske. De nuværende behandlingsmetoder virker ikke lige godt på alle mennesker, og nogle får alvorlige bivirkninger. Med sin nye forskning håber Jens Bukh derfor at kunne finde en metode, så hver enkelt patients hepatitis C kan dyrkes i celler i et laboratorium, så effekten af nye lægemidler kan testes eksperimentelt, inden lægen ordinerer dem.

En proces som hidtil har været meget vanskelig, da det kræver at hvert enkelt patients hepatitis C virus genom bliver manipuleret inden dyrkningen.

De andre topforskerbevillingerne er gået til projekter om topologi i fransk litteratur, optimering af termiske systemer, energieffektive optiske data signaler, udvikling af en teori inden for teoretisk højenergifysik og materialeteknologi. (Se navnene på topforskerne i boksen)