Israel-Gaza: Hvorfor er spørgsmålet om folkedrab vigtigt?

Over 60.000 palæstinensere anslås at være blevet dræbt i Israels militære offensiv, siden krigen i Gaza begyndte i oktober 2023.

Alt imens har spørgsmålet om folkedrab ulmet: For kan Israel anklages for »menneskehedens værste forbrydelse« på grund af sin krigsførelse i Gaza?

Ja, lyder svaret flere fremtrædende folkedrabsforskere.

Nej, lyder svaret fra James Sweeney, der er professor i folkeret ved Lancaster University, til Videnskab.dk.

»Efter min mening er der på nuværende tidspunkt ikke nok beviser for at anvende den nuværende lov, på en måde der utvetydigt siger, at Israel begår folkedrab,« siger han.

»Jeg udelukker dog ikke muligheden for, at folkedrab finder sted eller har fundet sted,« siger han også.

Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt, om drabene i Gaza karakteriseres som folkedrab eller ej?

Det handler blandt andet om at holde gerningsmændene ansvarlige for den rigtige forbrydelse og at forhindre fremtidige folkedrab, lyder budskabet.

Den værste forbrydelse

Folkedrab kaldes ‘forbrydelsen over alle forbrydelser’ af en grund ifølge Frederik Harhoff, der er dr. jur og professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet.

I sin tid i FN’s Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) var han med til at fortolke og definere folkedrab i juridisk forstand.

»Det er en meget mere omfattende forbrydelse end en almindelig krigsforbrydelse. Det siger jeg ikke for at underkende alvoren af krigsforbrydelser. Det er i sig selv dødsensalvorligt,« siger professoren:

»Men folkedrab er alligevel en liga for sig.«

Den store forskel mellem folkedrab og andre krigsforbrydelser er, at gerningsmanden bag folkedrab skal have handlet ud fra en særlig hensigt om at nægte en etnisk, national, racemæssig eller religiøs gruppe retten til overhovedet at være her som gruppe.

Folkedrab er dermed så grusomt, da det handler om at ville bestemme, hvilke grupper der må - eller ikke må - eksistere på Jorden, for eksempel jøderne, tutsierne i Rwanda eller armeniere i det osmanniske rige.

Et tænkt eksempel:

Hvis Ruslands præsident Vladimir Putin udtalte offentligt, at han ville ‘dræbe alle danskere’, så ville det være et folkedrab, hvis det skete, fordi han nægtede danskerne retten til at eksistere som gruppe.

Hvis han hypotetisk set dræbte alle danskere uden den førnævnte hensigt, ville det i stedet være en forbrydelse mod menneskeheden, siger Frederik Harhoff.

Altså er folkedrab ofte en strid om ord og hensigter.

Vigtig for vores retfærdighedssans

Selvom der er anerkendt flere folkedrab i historien, findes der faktisk kun to eksempler på folkedrab dømt ved en international domstol:

• Folkemordene i Rwanda i 1994, der blev dømt som folkedrab i 1998 - 4 år efter hændelserne
• Srebrenica-massakren i Bosnien-Hercegovina i 1995, hvor der faldt dom i 2001 - 6 år efter hændelserne

Frederik Harhoff har selv været med til at retsforfølge folkemordere og krigsforbrydere i begge sager.

Det har han i rollen som tidligere retschef ved både FN’s Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) og FN’s Krigsforbrydertribunal for Jugoslavien (ICTY).

»I Rwanda gav det typisk en livstidsdom, hvis en gerningsmand blev dømt for folkedrab. Hvis man blev dømt for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, udløste det derimod en mildere straf,« fortæller Frederik Harhoff.

Straffen for folkedrab kan dermed være hårdere end straffen for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Derfor er spørgsmålet om folkedrab relevant i forhold til vores retfærdighedssans og tillid til retssystemet:

»Hvis nogen begår en forbrydelse, forventer vi, at det skal udløse en straf. For hvis ikke der falder en eller anden form for sanktion, hvorfor skulle man så ikke bare blive ved med at begå forbrydelser?« siger Frederik Harhoff.

Det kan føre til hårde sanktioner, hvis Den Internationale Domstol (ICJ) i sagen mellem Israel og Sydafrika finder frem til, at Israel har været ansvarlig for, at der blev begået folkedrab i Gaza.

Samtidig har det også betydning for ofre at bruge begrebet folkedrab, siger menneskerettighedsadvokat Yasmin Sooka til The New Humanitarian. For det understreger graden af alvor og grusomhed, de blev udsat for, siger hun.

Folkedrab har en høj barre for beviser

Et højt dødstal kan godt være tegn på, at der er begået folkedrab. Men det er i sig selv ikke ‘nok’ til at bevise folkedrab. Igen er nøgleordet hensigten bag drabene, siger Frederik Harhoff.

Professoren mener derfor på nuværende tidspunkt ikke, at Israels handlinger uden videre kan karakteriseres som et folkedrab:

»Jeg har hele tiden sagt, at der muligvis er tale om folkedrab,« siger han:

»Men det kommer an på, hvad FN’s internationale domstol når frem til, herunder om det kan bevises, at det hele tiden har været Israels hensigt at nægte palæstinenserne retten til overhovedet at eksistere som gruppe i Gaza.«

Netop det er en meget »vanskelig bevisbyrde«, siger Frederik Harhoff.

Hvis Israels ledere ikke direkte har indrømmet det mundtligt eller i form af skriftlige dokumenter, er det svært at bevise en sådan hensigt.

Inden Srebrenica-massakren stillede den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić sig på en talerstol i parlamentet i 1991 og talte om udryddelse af muslimerne, forklarer Frederik Harhoff.

Selvom Karadžić ikke blev dømt for folkedrab alene grund af hans tale - men på grund af hans deltagelse i den fælles kriminelle plan - kan denne slags udtalelser potentielt bidrage som bevis for folkedrab, siger Frederik Harhoff.

Selvom de forskere, som Videnskab.dk har talt med, for nuværende ikke vil indlade sig på at kalde Israels handlinger for folkedrab, siger de samstemmigt - ligesom FN - at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza.

Sagen mellem Sydafrika og Israel

I 2023 lagde Sydafrika sag an mod Israel ved Den Internationale Domstol (ICJ) med en folkedrabsanklage. Det er blevet kaldt historisk, at Israel er blevet mødt med »den mest alvorlige anklage, ét land kan rette mod et andet«.

I januar 2024 slog domstolen fast, at det er muligt, at der kan være tale om folkedrab. Selvom der ikke er truffet afgørelse, kan sagen få en vis betydning, fordi der er tale om en folkedrabsanklage.

Hvis domstolen finder, at Israels politiske og militære ledere vidste, at der blev begået folkedrab, men ikke forhindrede det, kan ICJ pålægge Israel som nation at stoppe folkedrabet og betale erstatning:

»I så fald vil Israel blive pålagt at betale en kæmpe erstatning til ofrene og til genopførelse af alt, hvad der er blevet ødelagt i Gaza,« forklarer Frederik Harhoff.

Men ICJ kan ikke give individer fængselsstraf.

Det ville i stedet ske ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), der kan dømme enkeltpersoner for folkedrab.

I november sidste år udstedte ICC en arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant med tiltale om krigsforbrydelser begået mod civilbefolkningen i Gaza - men ikke folkedrab.

Men hvis Israel til sin tid holdes ansvarlig for folkedrab ved ICJ, vil anklageren ved ICC kunne udvide arrestorderne til nu også at omfatte folkedrab.

Fordi Danmark er et af ICC’s medlemslande, er vi formelt set forpligtigede til at anholde de to ministre, hvis de befinder sig i landet.

Danmark bakker op om domstolens arrestordre, har statsminister Mette Frederiksen (S) udtalt, men myndighederne vil foretage vurdering i den konkrete situation, hvis de skulle befinde sig på dansk jord.

Der kan først falde dom om nogle år

Hvis Israel eller de indblandede israelske politikere og generaler dømmes for folkedrab, vil det sandsynligvis først ske om en del år. Forskere vurderer i The Guardian, at det kan ske i 2027 eller 2028.

Domfældelserne i Rwanda og Srebrenica skete først, flere år efter at folkedrabene fandt sted.

Der findes som nævnt ikke mange folkedrabsdomme. Det skyldes blandt andet, at folkedrab er meget svært at bevise ved en domstol:

1. For det første er der en snæver juridisk definition.
2. For det andet kan det være svært at bevise en hensigt, hvis der ikke findes dokumenter eller indrømmelser fra gerningsmanden.

Der har derfor været argumenter for andre fortolkninger af folkedrab, og at tærsklen burde være lavere, forklarer James Sweeney, der dog ikke er overbevist om, at det er en god idé:

»Efter min mening er det sikrest at udvise forsigtighed ved at holde sig til den juridiske forståelse af folkedrab. Det betyder ikke, at den juridiske forståelse ikke kan ændre sig i fremtiden,« siger professoren.

Folkerettens berettigelse

Nogle forskere mener også, at det store fokus på en folkedrabsdom kan være en farlig distraktion, da det kan bremse international handling i krigen, hvis regeringer venter på ICJ’s afgørelse.

Hvis det ikke er for at stoppe krige, hvad skal vi så bruge de her domme til?

»For det første er det vigtigt at få konstateret, hvad det egentlig er, der er foregået. Er det krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab eller alle tre? Alene klarheden om fakta er også vigtig for offentlighedens forståelse af det,« svarer Frederik Harhoff.

Vi skal dermed forstå og respektere de meget tekniske sondringer, siger han:

»Folk skal også forstå, hvorfor folk er blevet dræbt, og at det ikke bare uden videre er folkedrab at dræbe mange palæstinensere.«

Selvom få spørgsmål afgøres ved Den Internationale Domstol, og internationale regler ofte brydes, er der alligevel en mening med at have international ret, mener James Sweeney.

»I en ideel verden burde det være forebyggende. Men det lærer os et sprog, som i nogle tilfælde kan anvendes til at betegne og fordømme bestemte begivenheder,« svarer James Sweeney.

Alligevel er Frederik Harhoff »bange« for folkerettens udvikling.

»Jeg tror desværre, at der i det internationale samfund efterhånden er kommet mindre respekt for folkeretten og retten i det hele taget. At lande ikke vil lade sig begrænse af alle mulige principper og regler, som de ikke ved om gælder eller ikke ønsker at lade sig begrænse af,« siger folkeretsforskeren:

»Nu bliver det nationale og politiske hensyn, der bliver afgørende.«