Islam: Sådan opstod verdens næststørste religion

Islam er efter kristendommen verdens næststørste religion.

Ligesom jødedommen og kristendommen går islams rødder tilbage til Abraham, som var en religiøs leder, der angiveligt levede omkring år 2.000 f.v.t.

Han førte an i tilbedelsen af én gud - det vil sige Jahve eller Gud eller Allah (som er arabisk for Gud), som vi kender ham i dag.

Kun at have én gud brød med skikken med at have mange guder, hver med deres eget ansvarsområde – for eksempel regn, kærlighed eller krig.

Ifølge både Bibelen og Koranen er Abraham far til Ismail, som angiveligt er én af Muhammeds forfædre.

Muhammed blev født i Mekka omkring 570 e.v.t. Han mistede tidligt sine forældre og voksede op hos sin onkel. Indtil han var 40 år, var han købmand og gift med Khadija.

Så kom åbenbaringen.

En god eller ond ånd?

Ifølge den islamiske overlevering trak Muhammed sig i perioder tilbage til bjergene omkring Mekka for at hengive sig til meditation og overvejelser om livets grundlæggende spørgsmål.

Her fik han en guddommelig åbenbaring, der bad ham om at søge kundskab.

Det var en skræmmende oplevelse. Havde han mødt en god eller ond ånd?

Khadija, Muhammeds kone, bad sin kristne fætter om råd og hjælp til at tolke, hvad der var sket. Fætteren fortalte, at englen var Jibril – kendt i Bibelen som ærkeenglen Gabriel – og at budskabet kom fra Allah.

På dette tidspunkt troede folk i Mekka på flere guder. Allah var blot én af mange. Muhammeds budskab var, at Allah var den eneste gud.

I mere end 20 år talte Muhammed om sådanne åbenbaringer fra Allah via englen Jibril.

Muhammed retter op på misforståelserne

Mange af åbenbaringerne bygger på eller ligner fortællinger i jødedommen og kristendommen.

I Muhammeds åbenbaringer var troen på én gud helt central, og her adskilte han sig ikke fra de to andre religioner, men tilbad den samme gud som dem.

»Men ifølge Muhammed havde jøderne og de kristne misforstået eller fordrejet det oprindelige budskab fra Gud,« forklarer Nora Sunniva Eggen, lektor i teologi ved Det Teologiske Fakultet ved Universitetet i Oslo.

»Koranen siger, at den retter misforståelserne og bringer læren til ud til sin fulde konklusion, både som et trossystem og en levevis.«

Fra åbenbaringer til religiøs bevægelse

Uanset om Muhammed modtog sine visioner og åbenbaringer fra Gud via en engel, eller om de var lånt fra nutidige jødiske og kristne historier, eller om de var hans egne, spredte hans religiøse budskab sig over Den Arabiske Halvø i 600-tallet.

»Historisk set startede islam med en religiøs bevægelse ledet af Muhammed,« fortæller Nora Sunniva Eggen.

På samme vis som Jesus startede en bevægelse blandt jøder.

»De var begge religionsstiftere, og der er både ligheder og forskelle,« siger Nora Sunniva Eggen.

Jesus byggede videre på jødedommen, mens Muhammed ønskede at videreudvikle både jødedommen og kristendommen, blandet med referencer til andre kulturelle og religiøse traditioner og figurer på Den Arabiske Halvø, ifølge Nora Sunniva Eggen.

Slog hurtigere igennem end Jesus

Islam betragter både Jesus og Muhammed som profeter. Begge hævdede at være i tæt kontakt med Gud og var udstyret med helt særlige evner. Begge fik opslutning blandt almindelige mennesker, mens de blev modarbejdet af folk i magtpositioner.

Men Jesus fortalte ifølge Bibelen, at han var Guds søn. Det troede Muhammed ikke på.

Jesus var ikke gift, mens Muhammed havde mange koner.

Jesus er kendt for et budskab om ikke-vold, mens Muhammed brugte militær magt til at skaffe sig herredømme over mennesker og byer.

Det gik også hurtigere for Muhammed at slå igennem med sin religion, end det gjorde for Jesus.

Men starten var svær.

Udfordrede status quo

Muhammed fik tilhængere i Mekka, men tilslutningen gik langsomt. Han mødte stor modstand i sin egen stamme og blandt byens folk, fordi han ikke ville anerkende de gamle guder.

»De troede på adskillige guder og højere magter, der enten kunne hjælpe eller modarbejde dem i dette liv. Forestillinger om livet efter døden var ikke så almindelige,« siger Nora Sunniva Eggen.

Muhammed brød også med den måde, samfundet var organiseret på.

»Samfundet i Mekka var baseret på stammetilhørsforhold. Omdømme og sociale positioner var vigtige. Muhammeds budskab blev opfattet som en trussel mod disse værdier,« forklarer Nora Sunniva Eggen.

Forkyndelse, forhandlinger og erobring

Efter nogle år flyttede Muhammed med sine tilhængere til byen Medina, hvor han også havde fået fodfæste blandt folket. Her opbyggede de et nyt religiøst samfund gennem forkyndelse, politisk organisering og militær magt.

Muhammed skaffede varer og værdigenstande ved angreb på karavaner, der rejste fra Mekka. Han indgik alliancer, forhandlede med eller besejrede militært andre religiøse grupper og modstandere.

Til sidst erobrede han sin fødeby, Mekka. Gradvist opstod en ny religion og et nyt samfund med egen kultur, politik og social skik og brug.

Muhammed døde i år 632.

Koranen er skabt

Helt fra begyndelsen lærte folk Muhammeds budskab udenad, som de så fortalte videre. Tilhængerne skrev Muhammeds åbenbaringer ned, men også alt det andet, den magtfulde leder sagde og gjorde.

»Efterhånden blev der sammensat en slags redaktion. Det skete angiveligt omkring 20 år efter Muhammeds død,« fortæller Nora Sunniva Eggen.

To af Muhammeds hustruer og hans sekretær deltog i arbejdet med at indsamle og bevare det skriftlige materiale. De samlede også de mundtlige overleveringer.

»Redaktionens opgave var at skelne mellem, hvad, Muhammed sagde, hvad der var åbenbaringer fra Gud, hvad der var hans egne ord, og hvad, de mente, der ikke var ægte korantekst eller profetiske traditioner,« fortæller Nora Sunniva Eggen.

Sådan blev Koranen til.

I modsætning til Det Nye Testamente indeholder Koranen ikke forfatternes egne observationer og fortællinger.

»Koranen hævder at være Guds tale fra begyndelse til slut – åbenbaret for Muhammed og derefter for folk omkring ham,« forklarer Nora Sunniva Eggen.

Hvad sagde Muhammed, og hvad gør vi med det?

Men mundtlige historier ændrer sig, i takt med at de går fra person til person. Der kan opstå forskellige varianter, og der kan opstå usikkerhed.

De tidlige Koran-eksperter stod ansigt til ansigt med to store opgaver, ifølge Nora Sunniva Eggen:

• De skulle bestemme tekstens præcise ordlyd
• Og de skulle forklare, hvad teksten betød

»Så snart de første ord kom ud af Muhammeds mund, begyndte fortolkningen: 'Hvad betyder det, og hvad skal vi gøre ved det?'« siger Nora Sunniva Eggen.

Det har gennem århundreder udviklet sig til et væld af studier af ordvalget, sproget i historiske tekster, deres analyse og fortolkningen af dem.

Historierne om, hvad Muhammed sagde og gjorde – de såkaldte hadither – blev skrevet ned gennem flere århundrederne efter hans død – og udsat for omfattende kildekritik, ifølge Nora Sunniva Eggen.

»Disse tekster udgør – sammen med Koranen – nogle af de vigtigste kilder til islam. De indeholder retningslinjer for troen, men også etiske principper, normer og beskrivelser af ritualer.«

Koranen fastlægger formålet med ramadanen, hvor længe muslimerne skal faste, hvornår de kan spise, og hvem der er undtaget fra reglerne.

Eksisterede Muhammed overhovedet?

Teologer og historikere har længe diskuteret, hvorvidt Jesus rent faktisk eksisterede - det har Videnskab.dk skrevet om i denne artikel - men det samme er ikke sket med grundlæggeren af ​​islam.

»Ud over den lejlighedsvise spekulative teori har der ikke været de store diskussioner om, hvorvidt Muhammed er en historisk person,« siger Nora Sunniva Eggen.

Den ældste skriftlige kilde om Muhammed er Koranen, hvor han er nævnt fire gange.

»De ældste, sammenhængende historier, vi har om Muhammeds liv, stammer fra 150-200 år efter hans død. De bygger på mundtlige traditioner, men er også præget af samtidens aktuelle problemstillinger,« siger Nora Sunniva Eggen.

Haditherne – historierne om, hvad Muhammed sagde og gjorde – havde stor autoritet. Et stort arbejde blev lagt i at spore dem tilbage til profeten selv.

»Men der var også en risiko for, at haditherne var farvet af interesser hos grupper eller enkeltpersoner, der kom senere,« skriver religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen i sin bog 'Muslimers Muhammed - og alle andres'.

Spor i sten og læder

Arkæologerne har også gjort opdagelser. En inskription på en stenblok ved en tidligere moské i Saudi-Arabien kan stamme fra det tidlige 600-tallet. Forskere mener, at det er skrevet af en ven af ​​Muhammed ifølge LiveScience.

Klippemoskeen i Jerusalem fra år 692 har koraninskriptioner.

To stykker af et lædermanuskript med tekst fra Koranen er dateret til omkring år 600. Det kan være verdens ældste bevarede korantekst, siger forskere ved University of Birmingham ifølge BBC.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.