Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Internationalt panel: Dansk forskning er et imponerende sundt økosystem
Den danske stat uddeler forskningsmidler på forbilledlig vis. Derfor er danske forskere nogle af de mest citerede i verden, konkluderer en ny international evaluering.

Det Frie Forskningsråd giver primært bevillinger til unge forskere på vej op ad karrierestigen. Det er et godt sats, viser den nye evaluering. (Foto: Colourbox)

Det Frie Forskningsråd giver primært bevillinger til unge forskere på vej op ad karrierestigen. Det er et godt sats, viser den nye evaluering. (Foto: Colourbox)

 

Så er der godt nyt til andedammen:

Danske grundforskere er stadig blandt de bedste i verden, og det statslige system, der finansierer dem, fungerer ualmindeligt godt.

Det konkluderer et internationalt og uafhængigt ekspertpanel, som netop har lavet en omfattende evaluering af Det Frie Forskningsråd - den statslige organisation, der finansierer flest grundforskere.

»Taget i betragtning at danske forskningsfinansierende fonde i høj grad udgør et imponerende sundt økosystem, bør der ikke laves grundlæggende organisatoriske ændringer i det velfungerende system,« står der blandt andet i evalueringsrapporten, som torsdag bliver præsenteret på en konference arrangeret af Det Frie Forskningsråd (DFF).

LÆS OGSÅ: Dansk forskning tager udlandet med storm

Forskere er blandt verdens mest citerede

Evalueringen blev i 2013 bestilt af Folketinget, som mente, at det offentlige forskningsfinansierende system og i særdeles DFF trængte til at blive gået grundigt efter i sømmene.

Et eksternt ekspertpanel bestående af topforskere fra Europa og Canada blev derefter hyret til at udføre opgaven.

Panelet har siden interviewet over 100 danske forskningsledere og andre interessenter i forskningsverdenen, lavet omfattende analyser af det danske fondssystems overordnede organisering og en bibliometrisk analyse af, hvor godt de forskere, DFF finansierer, klarer sig internationalt.

Evalueringen viser blandt andet, at

  • DFF indgår i et samlet dansk forskningsfinansierende system, som ifølge analyserne er yderst velfungerende.
     
  • DFF-finansierede forskere er i front globalt: 19 procent af deres artikler er blandt de 10 procent mest citerede i verden.
     
  • Artiklerne ligger 80 procent over gennemsnittet for tilsvarende videnskabelige artikler fra hele verden, som panelet har sammenlignet med.

»Det samlede resultat af de publikationer, der er kommet ud af DFF's bevillinger i perioden 2005-2008 er ganske imponerende, deres gennemslagskraft er generelt højt og langt over det internationale gennemsnitsniveau,« konkluderer evalueringspanelet.

Sidste år evaluerede det samme panel Danmarks Grundforskningsfond og konkluderede, at fondens forskningscentre er blandt de absolut bedste i Europa .

DFF vælger de rigtige forskere

Ikke overraskende er DFF’s bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, godt tilfreds med dette års evaluering:

»Jeg er meget glad for evalueringens konklusioner. Panelet betoner, at DFF udfylder en meget vigtig rolle i dansk forskning, og når man kigger på bibliometrien, bliver vi bekræftet i, at vi er gode til at udvælge de helt rigtige forskere, som sikrer, at vi får publikationer af høj kvalitet,« siger Peter Munk Christiansen.

Fri forskning er nødvendig

Til forskel fra eksempelvis Innovationsfonden, som finansierer forskning med et specifikt anvendeligt og samfundsnyttigt formål, er det ikke et krav, at de forskningsprojekter, DFF støtter, har potentiale til at kunne bruges til noget samfundsgavnligt inden for den nærmeste fremtid.

Det får kritikere til med jævnlige mellemrum at klage over, at danske skattekroner bliver brugt på forskning, der ikke giver værdi tilbage til samfundet.

Peter Munk Christiansen er professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab. I 2013 blev han bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd. (Foto: Det Frie Forskningsråd)

Men selvom de forskere, der får penge fra DFF, ikke nødvendigvis finder løsninger på samfundets akutte problemer, bidrager deres arbejde til nye erkendelser, og i fremtiden kan deres projekter blive yderst værdifulde, understreger Peter Munk Christiansen:

»Vi støtter idéer, der kommer fra forskerne selv, ikke fra universitetsledere eller politikere. Nogle af projekterne er samfundsnyttige, andre har måske ikke et umiddelbart anvendeligt potentiale, men de kan føre til nye erkendelser, som måske bliver fremtidens store videnskabelige nybrud,« siger han.

Nobelpristagere laver grundforskning

Den nye evaluering bekræfter, at det kan betale sig at være risikovillig og støtte forskningsidéer, der umiddelbart virker skøre og uanvendelige:

Ifølge evalueringen opnår DFF-forskerne internationalt anerkendte resultater, selvom deres projekter ikke nødvendigvis finder løsninger på de store udfordringer, verden lige nu står overfor.

»Selvfølgelig skal man støtte forskning, der løser samfundets akutte problemer, men evalueringen bekræfter, at vi også er nødt til at investere i projekter, der måske først får en gavnlig effekt på lang sigt. Se på de forskere, der netop har fået Nobelprisen for at udvikle LED-teknikken – da de fik idéen, var der ingen, som kunne se, at der var noget nyttigt ved det, men siden har det ført til, at man kan få energikilder, der er langt mindre energiforbrugende,« fortsætter han.

»Jeg indrømmer, at DFF indimellem støtter projekter, der ikke kommer noget særligt ud af, men der skal være plads til, at vi tager chancer, som risikerer at ende i blindgryder. Forskning består af brud med den eksisterende viden og for at opnå den slags nybrud, er vi nødt til at være risikovillige. Grundforskning er at famle sig lidt ud i det ukendte – nogle gange bliver det til noget, andre gange ikke,« siger Peter Munk Christiansen.

Økosystem baseret på grundforskning

Direktøren for Innovationsfonden - det statslige forskningsfinansieringsorgan, der støtter anvendt og strategisk forskning - er også glad for, at det internationale evalueringspanel roser DFF til skyerne. For Danmark har brug for fri grundforskning, mener han.

»Hele økosystemet i dansk forskning er baseret på stærk grundforskning, og hvis man fjerner finansieringen, går det hele dødt. Den forskning, DFF giver penge til, er basis for, at vores videnssamfund fungerer, og det er vigtigt at have et stærkt miljø omkring det,« siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør i Innovationsfonden.

Moderne industri hviler på ryggen af grundforskning

Ifølge Peter Høngaard Andersen er fri forskning, som den DFF finansierer, blandt andet nødvendig for at kunne lave anvendt forskning, der løser industriens og samfundets problemer.

Den frie forskning er første led i fødekæden:

»Grundforskernes idéer rykker videre til dem, der laver den anvendte forskning, Innovationsfonden finansierer. Hvis den offentlige finansiering af den frie forskning ikke fungerer, bliver vi udsultet for gode idéer. Det ville være katastrofalt for Innovationsfonden og Danmark, hvis et råd som DFF ikke eksisterede,« siger han og sætter prikken over i’et:

»Al moderne industri hviler på ryggen af den viden og erkendelse, der opstår i grundforskning - det er fundamentet for samfundsudviklingen i de sidste 200 år.«

Forskere mangler ligestilling og mobilitet

Selvom det internationale panel, som netop har evalueret DFF, overvejende er begejstret for det danske forskningsfinansieringssystem, kommer rapporten også ind på en række udfordringer, som DFF bør tage hånd om.

Blandt andet halter dansk forskning bagefter på ligestilling – der er stadig langt flere mænd end kvinder øverst på karrierestigen. DFF opfordres til at gøre noget ved problemet.

Desuden er de unge danske forskere, der får bevillinger fra DFF, ikke helt så mobile, som man kunne ønske: Fremfor at tage arbejde på udenlandske forskningsinstitutter eller et andet sted i Danmark, foretrækker mange at blive hængende på det universitet, hvor de har lavet deres ph.d., i hele deres forskerkarriere. Dermed risikerer de at gå glip af vigtige input og inspiration udefra. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk