Dansk forskning tager udlandet med storm

La recherce. Ricerca. Forschung. Research.

En af dansk forsknings store fordele er, at vi er rigtig gode til at publicere nye resultater på engelsk. I modsætning til for eksempel nogle franske, italienske og tyske forskere, der stadig ofte publicerer i videnskabelige tidsskrifter på deres modersmål, hvilket er med til at reducere deres globale synlighed.

Faktisk klarer vi os rigtig godt i forhold til den meget beskedne størrelse på vores land, og det, at vi udgiver mange forskningsresultater på engelsk, er netop en måde, vi kan gøre opmærksomme på os selv. Det fortæller Nikolaj Helm-Petersen, som er chefkonsulent hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

»Det er den måde, de får øje på os i udlandet, og det er nødvendigt, fordi vi er så små. Forskning er elitær – dem, der er gode, vil andre selvfølgelig gerne samarbejde med. Men det kræver, at de ved, vi er der,« siger han.

I morgen, onsdag 9. november, afholder Videnskab.dk et seminar om synligheden af dansk forskning i internationalt perspektiv. Her kan du blandt andet få en status for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing og høre alt om Videnskab.dk’s lancering af Nordens første engelsksprogede, populærvidenskabelige forskningssite: ScienceNordic.

Udenlandske forskere søger til Danmark

Hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen bruger man en del kræfter på at måle, hvordan dansk forskning klarer sig i forhold til udlandet. Det kan man gøre på flere forskellige måder:

• Man kan tælle, hvor mange artikler der udgår fra Danmark til udlandet
  
• Man kan se på, hvor mange gange dansk forskning bliver citeret i udenlandske medier
  
• Man kan finde ud af, hvor mange penge danske forskere henter i udlandet
  
• Man kan gøre op, hvor mange udenlandske forskere der søger job på danske universiteter, og hvor mange ph.d.-studerende i Danmark er udenlandske

»Det er jo ikke nødvendigvis et succeskriterium, at man publicerer mange artikler, og heller ikke altid at man bliver citeret, hvis det for eksempel er for videnskabelig uredelighed. Men når man holder alle faktorerne sammen, får man alligevel et indtryk af, hvordan vi klarer os – og vi klarer os altså godt,« siger Nikolaj Helm-Petersen, som kan konstatere, at Danmark i de fleste målinger ligger i top 5.

Især på det sidste punkt er der sket en markant stigning inden for de seneste 20 år, idet flere og flere udenlandske forskere søger job på danske universiteter, og en tredjedel af de danske ph.d.-studerende kommer fra udlandet, fortæller Nikolaj Helm-Petersen.

Internationalisering er en handel med viden

Men hvorfor er det så vigtigt for dansk forskning at være synlig i udlandet? Og hvad får man egentlig ud af at samarbejde med udenlandske forskere?

»Man kan dokumentere, at jo flere udlændinge man har i en forskningsgruppe, jo højere ligger niveauet for forskningen, der kommer ud af det,« fortæller Nikolaj Helm-Petersen, »Det gælder også, hvis danske forskere har været i udlandet - dels bliver de klogere, dels sætter de måske barren højere for deres egen forskning, fordi de får sat det i perspektiv.«

Derudover findes 99 procent af al forskning uden for Danmark, og noget af den viden, vi skal bruge, findes derfor simpelthen ikke i Danmark.

Når vi har smitsomme sygdomme som SARS eller influenzaepidemier, handler det om at rykke hurtigt, og så er der ikke tid til selv at opfinde den dybe tallerken – der kan det være en stor fordel, at de danske forskere allerede har været inde over den udenlandske forskning på netop det område, så de hurtigt kan sætte sig ind i de udenlandske resultater.

På samme måde gælder det, når store virksomheder har brug for viden, som ikke kan hentes herhjemme.

Ifølge Nikolaj Helm-Petersen er der to overordnede tilgange til spørgsmålet om, hvorfor forskningen har godt af at blive internationaliseret.

• Købmandslogikken: Vi skal ’handle’ med viden – noget for noget.
  
• Den interne forskningslogik: Vi er et lille land, og af indlysende grunde vil der derfor være få, der forsker inden for hvert område. Samarbejde med udlandet giver grundlag for at sammenligne sig og gøre forskningen mere ambitiøs.

Staten kan sparke døre ind for forskerne

Kampen om at internationalisere den danske forskning hænger dog ikke kun på den enkelte forsker, mener Nikolaj Helm-Petersen.

»I princippet kan man have den holdning, at det klarer forskerne selv. De er i forvejen gode til at skabe kontakter i udlandet og samarbejde på tværs af grænser. På den anden side vil staten gerne hjælpe, og det kan vi gøre ved at sparke nogle døre ind, som den enkelte forsker ikke kan.«

Blandt andet har Uddannelsesministeriet og Udenrigsministeriet personale udsendt i Shanghai i Kina, San Francisco i USA, München i Tyskland og Sao Paolo i Brasilien, hvis funktion er at hjælpe forskerne med at finde hinanden begge veje.

»Derudover kan vi være med til at stable samarbejder om store forskningsudstyr såsom CERN (europæisk center for forskning i partikelfysik) på benene, som der ellers ikke ville være nogen lande, der havde råd til at have selv.«

Nikolaj Helm-Petersen præsenterer nye tal og ny viden om dansk forskning i internationalt perspektiv på Videnskab.dk's seminar onsdag 9. november: 'Hvordan bliver dansk forskning set?'.