Visse ord er uoversættelige. Danskernes 'hygge', nordmændenes 'koselig' og svenskernes 'lagom'.
Hvorfor findes disse særlige ord kun i de skandinaviske sprog, og hvad gør de ved os?
Sproget afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det. Selv i den allermørkeste vinter hygger vi os med stearinlys, kakao og uldtæppe foran pejsen.
Men påvirker ordene os også? Gør ordet 'koselig' noget ved nordmændene, så de bliver mere optaget af at hygge sig end for eksempel franskmænd eller amerikanere?
Dét mener den danske sprogforsker, Carsten Levisen, at han har svaret på. Det vender vi tilbage til.
Først lader vi ham forklare, hvad han mener med 'kulturelle nøgleord', som 'hygge' ifølge ham er et eksempel på.
»Det er ord, der simpelthen er små kulturbomber,« forklarer Carsten Levisen til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»De fortæller noget om, hvordan vi fortolker verdenen. Det er ord, som hele din verden kredser omkring,« siger han.
Selv dansk og norsk er ikke så ens, som man skulle tro; hverken i udtale eller indhold.
»På dansk bruger man ikke så ofte 'hyggelig' om personer. At sprog, som er så ens, kan virke eksotiske, er super spændende,« udbryder Carsten Levisen.
\ Læs mere
Vi aner ikke, hvad det er, vi siger
Carsten Levisen er lektor ved Roskilde Universitet og har studeret, hvordan ord og kultur hænger sammen. Han kalder sig for sproglig antropolog.
For at et ord er kvalificeret til betegnelsen kulturelt nøgleord, skal det:
- Helst være meget brugt
- Spille en vigtig rolle i dagligdagen
- Være vanskeligt at oversætte
- Kunne bidrage til skabelsen af nye ord
- Det skal desuden udtrykke visse værdier
»Ét af de vigtigste nøgleord på dansk er nok 'hygge'. Danskere får et chok, når de hører, at ordet kommer fra norsk,« griner Carsten Levisen.
Han forklarer 'hygge' over for udlændinge som 'pleasant togetherness'.
»'Hygge' er et hyppigt brugt ord, der er vanskeligt at oversætte. Det er vigtigt for os, fordi det handler om at være sammen. Og vi kan bygge videre på ordet og skabe nye ord som 'hyggemusik' eller 'hyggebelysning'. Sommerhuset bliver til 'hyggebo'.«
De fleste danskere er helt på det rene med, at 'hygge' er et typisk dansk ord, men det betyder ikke, at alle kulturelle nøgleord ligger allerlængst fremme inde bag pandebrasken blandt sprogbrugerne. Carsten Levisen sammenligner ordene med et isbjerg: Det meste befinder sig under havoverfladen.
»De fleste ord i vores dagligsprog, tænker folk aldrig på som vigtige,« siger han.
Ord bliver til historier
Når Carsten Levisen skal finde nøgleordene, gransker han ikke alene tekstarkiverne for at se, hvor meget de bliver brugt. Han spørger også, hvad vi lægger i dem.
»Betydningen er usynlig, så vi er nødt til at få folk til at reflektere over ordet for at få den frem,« forklarer sprogforskeren.
Det er en metode, han benytter både i Danmark og øsamfund i Stillehavet. For at forstå de unikke ord, skal sprogene nemlig sammenlignes. Når han beder sprogbrugerne om at forklare ordene, viser det sig, at de ofte er uenige – og de kan ikke altid finde synonymer.
»Typisk begynder de at fortælle historier i stedet. Skal de forklare tryghed, taler de i stedet om den gang, noget forfærdenligt skete, og de havnede på hospitalet. Så kom familien, og de følte sig trygge.«
'Tryghed' er også unikt for Skandinavien, forklarer Carsten Levisen. Det kan ikke helt oversættes til eksempelvis 'safety'.
\ Læs mere
Manipulerende ord
Langt fra alle nøgleord er positive. Levisen har studeret Janteloven. Tag for eksempelt ordet 'lige'.
»Det er et lille ord, som modererer og trivialiserer dét, man siger. For eksempel: 'Smører du lige madpakker?’«
Det er en udspekuleret måde at bede om en tjeneste, mener Carsten Levisen.
»Det er et meget manipulerende ord,« hævder han. »Når du siger 'lige', hentyder du, at det er en lille opgave, som andre bør klare. Men hvis man er familiefar med tre børn, er det faktisk en stor opgave at smøre madpakker til alle.«
Samtidigt er ordet så indarbejdet i den danske hverdagshøflighed, at en undladelse viser et klart brud med det sædvanlige.
»Jeg så en ældre herre på bussen, som skulle af. Han sagde til pigen ved siden af, som havde høretelefoner på. »Jeg skal lige ud«. Da hun ikke hørte det, blev han irriteret og sagde: »Jeg skal ud!« fortæller Carsten Levisen.
Hygge-trenden
De unikke skandinaviske ord vækker opsigt i andre lande, og opmærksomheden eksploderede med bogen 'The litle book of hygge. The Danish way to live well' i 2016.
Sproget er nemlig nøglen til en livsstil, som gør, at Danmark ligger på førstepladsen i lykke verden over år efter år, hævder Meik Wiking, den danske lykkeforsker bag bogen.
»Hygge er den følelse, du får, når du putter dig i sofaen sammen med én, du holder af, med varme uldsokker på foran pejsen, når det er mørkt, koldt og stormfuldt udenfor,« står der i reklamen for bogen.
Samme år kom der et bjerg af andre hygge-bøger om den danske hverdagslykke.
\ Læs mere
Ordet blev til og med næsten kåret til årets ord af The Oxford Dictionaries i 2016, men tabte dog til 'post-thruth', i en verden hvor fakta oftere må vige for følelser og personlige overbevisninger. Den engelsksprogede ordbog definerer 'hygge' som 'a quality of cosiness and comfortable conviviality that engenders a feeling of contentment or well-being (regarded as a defining characteristic of Danish culture)'.
Men allerede i 2012 publicerede Carsten Levisen en bog med den noget mere akademiske titel: 'Cultural Semantics and Social Cognition. A Case Study on the Danish Universe of Meaning' .
»Jeg har længe skrevet om hygge, og så dukker trenden pludselig op, og andre tjener en masse penge på den,« siger han og griner.
Sidste år fik det svenske 'lagom' opmærksomheden, og adskillige bøger blev publiceret med udgangspunkt i dette ord. Forfatterne hævdede, at 'hverken for meget eller for lidt – men lige til pas' er nøglen til et afbalanceret liv.
Norske nøgleord
Ingen forskere har fundet frem til de norske nøgleord. Det findes simpelthen ikke forskning omhandlende emnet i Norge, forklarer sprogprofessoren Jan Svennevig ved Universitetet i Oslo (UiO). Han tillader sig alligevel at spekulere lidt på, hvilke det mon kunne være.
»Jeg ville mene, at 'koselig' er et nøglebegreb i Norge,« skriver han i en email til forskning.no.
Har det lige så stort potentiale som det danske ord 'hygge' for at skabe en international trend?
»Det kan jo sammenlignes med 'hygge', men siden det allerede er blevet brugt, bliver det nok vanskeligt at følge efter med et meget lignende begreb.«
Måske er det snarere et ord, som reflekterer lighed, som vil løbe af med opmærksomheden. Rejseguiden Lonely Planet nævner 'allemannsretten' i sin omtale af Norge, påpeger Carsten Levisen.
Vi lærer vores børn at være rare
Ordet opsummerer to ting, som er meget vigtige for nordmændene, ifølge Jan Svennevig: lighed og natur. Det usnobbede ideal er afspejlet i sproget.
»Vi har 'sunt bondevett' (sund fornuft), og vi opfører os med 'folkeskikk' (gode manerer) snarere end høflighed - som kommer fra 'manerene ved hoffet',« skriver Jan Svennevig.
»Vi sætter pris på enkeltheden og naturligheden, som vi oplever, når vi gør os fri af kultur og status og tager ud i naturen. Måske vil 'naturlig' simpelthen være en kandidat til et norsk nøgleord?« siger han.
»Jeg forestiller mig, at 'Kardemommeloven' er et godt sted at begynde,« fortæller Carsten Levisen.
(Kardemommeloven af den norske børnebogsforfatter Thorbjørn Egner. Her fra Halfdan Rasmussens oversættelse: ‘Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrig kan man gøre, hvad man vil!’)
At være omgængelig og rar er tydeligvis noget, nordmændene gerne vil lære deres børn.
\ Læs mere
Alt er 'koselig'
Sidste år lykkedes det endelig nordmændene at skubbe danskerne væk fra førstepladsen. Nu er det nordmændene, der er de lykkeligste i verden – i hvert fald hvis man skal tro den internationale World Happiness Report.
Er 'koselig' en del af forklaringen?
Ordet er i hvert fald altomfattende og vanskeligt at oversætte, siger franskmanden Lorelou Desjardins, som har skrevet bogen ‘En frosk i fjorden.’ På sin blog prøver han at forklare ordet for udlændinge:
»Det er et vanskeligt koncept, som man skal forstå og omfavne, når man bor i Norge: At være koselig. De fleste engelsksprogede oversætter det med ‘cozy’, men det kommer ikke engang i nærheden af at dække alt dét, 'koselig' kan udtrykke.«
Hun remser en masse op, som kan (og bør) være 'koselig': et hus, en samtale, en middag.
Kultur og sprog påvirker hinanden
Men hvordan blev vi som et folk begravet i kakaokopper og stearinlys? Er det sprogets skyld? Former sproget os, eller har vi skabt nøgleordene for at sætte ord på en særegen tilværelse?
»Jeg mener, det går begge veje,« svarer Carsten Levisen.
»Ordene organiserer vores hverdagsliv, men de er også med til at styre os,« siger han.
Det nytter ikke noget at sige, at man ikke bryder sig om de værdier, som 'hygge' fører med sig. Han forklarer, at ordets betydning har ændret sig gennem tiderne. De gamle danske digtere brugte ikke ordet 'hygge' på samme måde.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig skrev for næsten 200 år siden salmen 'Hyggelig, rolig', hvor den anden linje lyder 'Gud er din bolig'. Det betyder, at Gud er omsorgsfuld – og ikke at han er en hyggespreder.
»Hyggen voksede frem sammen med velfærdsstaten. Det blev først nøgleordet for en væremåde, da folk kunne arbejde mindre og slappe af med familien og spise kartoffelchips,« hævder Carsten Levisen.
Jan Svenning tror også, det er en vekselvirkning mellem kultur og sprog.
»'Hygge' og 'kos' er kulturelt skabte forestillinger. Men hvis du undrer dig over, hvad der kom først – hønen eller ægget – kan jeg desværre ikke hjælpe dig.«
Stemning med slagside
Der er tydeligvis mange, som er misundelige på os skandinaver. Men føler folk i andre lande samtidigt, at den konstante hygge og kosen er påtrængende?
The New Yorker er betænkelig ved 'hygge' og skriver, at det lader til at handle meget om materialisme: mad, tøj og interiør.
»Det mest slående ved hygge er, at forkæmperne har en tendens til at tage velstand for givet,« skriver The New Yorker og påpeger, at billederne af dyrt design, daglige stunder foran pejsen og friskt bagværk viser velstand og overskud af fritid.
Den britiske avis The Guardian påpeger, at hygge også har nogle mindre hyggelige aspekter.
\ Læs mere
Man kan føle sig temmelig meget udenfor, når man ikke kan slutte sig til en gruppe, fordi den skal være lille, og deltagerne skal kende hinanden godt, for at det kan være hyggeligt. Der er ikke mindst fare for at undertrykke ubehagelige følelser for at undgå at ødelægge hyggen.
En alvorlig diskussion er jo ikke hyggelig. Og det er heller ikke hyggeligt at forholde sig til den knap så hyggelige virkelighed: uroen i Europa og USA i kølvandet på Brexit-afstemningen og indsættelsen af Donald Trump som præsident.
Påvirker selvforståelsen
Hvordan kan man udfordre sig selv og komme videre, når alt bliver pakket ind i vat? Carsten Levisen påpeger, at mange danskere spiller fodbold for hyggens skyld. De gør det for samværet. Måske er det derfor, de aldrig bliver særlig gode.
Lykkeforskeren Maik Wiking, som for øvrigt også har skrevet 'The little book of lykke', mener, at hygge er nøglen til, at danskerne ligger så højt på lykkelisterne.
Carsten Levisen kritiserer en universalisering af begreberne. For lykke betyder ikke det samme på forskellige sprog. Lykkeforskerne sammenligner æbler og pærer, siger han. For det giver ikke mening at spørge, hvor hyggeligt de har det i Stillehavet.
Som følge af lykketrenden bliver ordet lykke brugt mere end før på dansk.
»Danmark var før kendt for at have meget høje selvmordstal. Nu er Danmark lige pludselig kendt for lykke. Ord kommer og går, og i mellemtiden har de store sociale konsekvenser. Måske glemmer vi snart lykken igen,« siger Carsten Levisen.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
