En mellemøstlig kriger har viklet et tørklæde om hovedet for at værne sig mod ørkenvinden, og det er meget svært at se på ham, om han er en frihedskæmper eller en terrorist.

Måske var han frihedskæmper for to uger siden, men bliver nu anset for at være terrorist.

Men hvordan skete det? Og hvornår bliver en intervention til en invasion? Hvilken en af delene var f.eks. den russiske indtrængen på Krim?

Spørgsmål som disse kan sætte grå hår i hovedet på historikere og politikere, men et nyt forskningsprojekt vil forsøge at give et værktøj, som gør det lettere at navigere i historiens gang og planlægge fremtiden.

Fundamentet bygger på Wikipedia.

»Det handler om at forstå, dels hvordan vores fælles historie bliver konstrueret, og hvordan folk kæmper om at konstruere den ud fra forskellige interesser,« siger Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc på Institut for Statskundskab under Stanford University og forskeren bag projektet ‘Offline War in the Online Arena’.

Da MH17 blev skudt ned over Ukraine

På de første videoklip stod der kulsort røg op bag træer og huse. Senere fik man vragdele at se. Datoen var 17. juli 2014, og 298 mennesker mistede livet, da MH17 fra Malaysia Airlines blev skudt ned over det østlige Ukraine.

Straks blev der oprettet en Wikipedia-artikel fra Kaunas i Litauen om nedskydningen. En person i Ukraines hovedstad, Kiev, tilføjer i artiklen, at MH17 »blev skudt ned af terrorister fra den selvudnævnte Folkerepublik Donetsk.«

En time senere opfangede en såkaldt Twitter-bot, at der blev foretaget en ændring i artiklen. En Twitter-bot er i dette tilfælde et program, som automatisk skriver på Twitter, når en Wikipedia-artikel bliver ændret af en eller flere specifikke brugere.

Ændringen af artiklen om Malaysia Airlines-flyet MH17 kom fra Kreml i Moskva, som huser den russiske præsident, Vladimir Putin og hans administration, og ændringen fik ordlyden til at tage sig således ud:

»MH17 ‘blev skudt ned af ukrainske soldater’.«

Wikipedia spiller en central rolle i kampen om sandheden

Eksemplet er ifølge Bertel Teilfeldt Hansen et bevis på den kamp, der foregår på internettet om, hvordan stridigheder og de underliggende begivenheder bliver opfattet af verdenssamfundet.

Her spiller Wikipedia en central rolle med sin nuværende position som verdens sjettemest besøgte hjemmeside med sine 500 millioner unikke besøgende hver dag. Den er kun overgået af Google, Facebook, YouTube, Yahoo! og den kinesiske søgemaskine Baidu.

LÆS OGSÅ: WikiPedia er mere korrekt end du tror

»Det fede ved Wikipedia er, at det nok er den største informationskilde, verden nogensinde har set. Den engelske Wikipedia alene svarer til cirka 24 gigabyte rå tekst. 24 gigabyte er ikke sindssygt meget, men det er ekstremt meget, når vi taler om rå tekst. Den engelske Wikipedia består af fem millioner artikler, og der foregår 10 redigeringer af mennesker per sekund,« siger Bertel Teilfeldt Hansen og tilføjer:

»Wikipedia er 60 gange så stort som Encyclopædia Britannica, som er den største konkurrent. Og det er ikke bare nogle professorer, der afgør, hvad der skal stå, men alle mulige almindelige mennesker verden over.«

Computerprogram skal analysere artiklerne

Det er umuligt for én enkelt person at gennemgå samtlige artikler på Wikipedia, ikke mindst fordi alle artikler er delt op i tre:

1. selve artiklen
2. et diskussionsforum
3. en historik over samtlige ændringer i artiklen

Herunder kan du ofte også se, hvilket land en given ændring er foretaget fra, hvis brugeren vel at mærke ikke har oprettet en brugerprofil hos Wikipedia.

For at analysere artiklerne på internetleksikonet konstruerer Bertel Teilfeldt Hansen derfor et computerprogram, som kan afkode artiklerne for ham.

Selvom svensk er et meget udbredt sprog på Wikipedia, er der flest artikler på engelsk, og derfor er det da også engelske udtryk, som computerprogrammet bliver sat til at holde øje med, i hvert fald i første omgang.

Konstruktionen af historien definerer, hvem der er terrorister

Computerprogrammet registrer ændringerne og bygger dataene om til et regneark, så man rent statistisk kan finde ud af, hvornår folk rent faktisk skriver, at et givent angreb er blevet udført af en terroristgruppe.

Måske sker det, lige efter at der er sprunget en vejsidebombe. I givet fald kan vejsidebomber være med til at få folk til at definere en terroristgruppe.

»Det er et udsnit af folkedybet, der hele tiden kæmper om at beskrive, hvad der skal stå. Det er den kontinuerlige konstruktion af historien, der er interessant og ekstremt vigtig. For om der står, at en organisation er en terroristgruppe eller en oprørsgruppe, afgør, hvad måske 300 millioner mennesker læser,« siger Bertel Teilfeldt Hansen og henviser til et citat fra litteraturen, som beskriver fænomenet.

Forfatteren George Orwell introducerede i sin roman 1984 et overvågningssamfund, hvor staten krænkede den enkeltes rettigheder og hele tiden holdt et vågent øje med sine borgere. I bogen finder man blandt andet følgende udtryk:

»Who controls the past controls the future. Who controls the present controls the past.«

»Hvis du kontrollerer historien, kontrollerer du fremtiden, fordi du kontrollerer, hvordan folk opfatter tingene. Det gælder både politisk og militært,« uddyber Bertel Teilfeldt Hansen.

Politisk sprængfarlige emner redigeres hektisk

Wikipedia er i mange tilfælde mere troværdigt, end mange tror. Til gengæld er artikler om politisk sprængfarlige emner ifølge forskeren ofte udsat for hektisk redigering. Så kan enkelte vendinger blive ændret frem og tilbage flere gange i løbet af få minutter.

»Du kan se, hvordan folk diskuterer ændringerne, og de diskuterer rigtig meget. Jeg kom ind på dette emne i forbindelse med min ph.d.-afhandling, som handlede om borgerkrigsgrupper. Folk går helt amok i diskussionsforaene til Wikipedia-artikler om borgerkrigsgrupper. De kæmper om, hvorvidt en borgerkrigsgruppe har massakreret en gruppe mennesker, eller om den bare var i kamp med disse mennesker, og var det i virkeligheden regeringen, der var ond?« siger Bertel Teilfeldt Hansen og fortsætter: 

»Det er helt afgørende for, hvordan folk opfatter borgerkrigsgruppen. Det kæmper mange forskellige mennesker om, og nogle af dem virker, som om de er med i borgerkrigsgrupperne. Det er helt afgjort, at nogle organisationer har en propagandasektion, som er interesseret i, hvad der står på Wikipedia.«

Som et eksempel blev der på Wikipedia kæmpet meget om, hvorvidt russernes aktion på Krim i februar og marts 2014 var en invasion eller en intervention. Altså om Rusland invaderede ukrainsk territorium, eller aktionen havde til formål at beskytte den russiske del af Krims befolkning.

Med dette eksempel opsummerer Bertel Teilfeldt Hansen sit forestående projekt, som modtager økonomisk støtte fra Det Frie Forskningsråd:

»Jeg vil se på, hvordan folk kæmper om at definere historien. Og hvordan krig påvirker, hvordan historie bliver defineret. Det bliver analyseret ud fra historiens største informationskilde, men samtidig også den mest tilgængelige og mest manipulerbare, Wikipedia,« siger han.

Et værdifuldt projekt med mange udfordringer

Kristian Skrede Gleditsch er professor på Institut for Statskundskab under Essex Universitet i England og kalder det kommende projekt for »meget interessant og værdifuldt«, netop fordi Wikipedia med sin store samling af artikler på internettet har mange bidragydere og potentielt en stor indflydelse.

»Jeg synes også, at det er interessant i sig selv til at studere konflikter og polarisering i digitale medier gennem redigering og revisioner,« siger Kristian Skrede Gleditsch, som ikke selv har tilknytning til Bertel Teilfeldt Hansens projekt, og fortsætter: 

»Nogle anfægtede emner såsom klimaændringer har været udsat for så meget redigeringsaktivitet på Wikipedia, at disse artikler i perioder har været lukkede for ureguleret redigering. Dette kan også betragtes som en interessant parallel til projektet, idet den noget nær videnskabelige konsensus om menneskeskabte klimaændringer ofte bliver udfordret i de foreslåede ændringer, som baserer sig på et klart mindretal af mennesker med afvigende synspunkter og skepsis.«

Han tilføjer:

»Men selv om jeg ser meget værdi i projektet, synes jeg også, der er en række udfordringer og potentielle problemer. Jeg er skeptisk over for, i hvilket omfang oplysninger på internettet pålideligt kan forudsige fremtidige begivenheder eller fremtidige overbevisninger.«

Den virtuelle verden afviger fra den virkelige

Forskning i konfliktforudsigelse via de sociale medier har ifølge Kristian Skrede Gleditsch vist en række områder, hvor den virtuelle verden afviger fra den virkelige verden.

Arbejde udført af forskere og efterretningstjenester har ofte konstateret, at tweets og internetbaserede udtalelser fra voldelige grupper primært er reklame og ikke en beskrivelse af begivenheder, som en gruppe udfører, eller en angivelse af gruppens sandsynlige handlingsprogram.

Desuden har forskningen også fundet, at tweets under et valg kan være omvendt proportionale med resultater i valget.

Det er let at se, hvordan dette kan ske, for eksempel hvis valgdeltagelsen er højere blandt vælgerne med mindre digital orientering, eller hvis de meget lave omkostninger ved tweets giver ’underdogs’ særligt høje incitamenter til at bruge dem.

»Retfærdigvis påstår dette projekt ikke, at onlineadfærd nødvendigvis vil forudsige virkeligheden. Og det kan endda hjælpe med at skaffe nye oplysninger om forholdet mellem den digitale og den virkelige verden, men jeg tror, der er alvorlige forskelle på de to, og det kan kraftigt svække forholdet mellem konfliktbegivenheder og onlineaktivitet« siger Kristian Skrede Gleditsch.

»For eksempel kan redigering være kun svagt relateret til hændelser i konflikten, eller den kan være systematisk skæv på måder, der kan være ganske komplekse,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Forskere bruger Wikipedia til at forudsige Blockbuster-hits

Mulige begrænsninger ved kun at bruge engelsksprogede sider

Samtidig forudser Kristian Skrede Gleditsch, at organisationen bag Wikipedia vil gøre det meget svært at styre fremtiden ved hjælp af Wikipedia-artikler.

I de tilfælde, hvor der er indgreb fra moderatorer over for konfliktrelateret indhold, forventer forskeren, at Wikipedia slet og ret oplyser om de modsatrettede synspunkter uden at fremhæve den ene parts synspunkter frem for andre.

Endelig savner Kristian Skrede Gleditsch, at projektet kunne omfatte andre sprog end engelsk.

»Jeg synes, at den foreslåede tekniske fremgangsmåde er veletableret og fornuftig, men jeg kan se nogle mulige begrænsninger ved kun at bruge engelsksprogede sider« siger han. 

»I mit eget arbejde har jeg ofte fundet, at den spanske udgave af Wikipedia indeholder en masse oplysninger, som ikke findes i den engelske version, og jeg vil forvente, at i mange lande vil mange ændringer ske i ikke-engelsksprogede artikler. Mange oprørsgrupper har Wikipedia-sider, der er meget sparsomme, hvilket tyder på, at lande med lav internetdækning vil have meget lav aktivitet og dermed mindre at studere,« uddyber han.

Til august påbegynder Bertel Teilfeldt Hansen sit projekt, som forventes at vare to år.

Og for Malaysia Airlines-flyet MH17’s vedkommende står der i dag at læse på Wikipedia, at flyet blev skudt ned med et russisk-bygget BUK-missil.

Hvem, der trykkede på knappen, er endnu ikke blev endeligt bevist, selvom en række lydoptagelser har sat prorussiske separatister i et skidt lys.